Byggeriets Hverdagsjura - AB 18 komplekset

Brug to effektive dage med Entrepriseret
Byggeriets Hverdagsjura - AB18 og ABT18


Du får en øget forståelse af de juridiske regler i AB 18 komplekset. Hovedvægten lægges på forholdet mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. 

Og du får det i en helt opdateret version iht. det nye AB-system - og endog leveret af en af forfatterne af reglerne.

Udbytte

Der gives en oversigt over AB 18 komplekset: AB 18, Forenklet AB 18, ABR 18, Forenklet ABR 18, ABT 18; APP Projektudvikling, APP Projektoptimering, APP Driftskrav og APP Incitamenter.

 

AB 18 komplekset er baseret på aftaleindgåelse mellem byggeriets parter. Kurset indeholder derfor også en introduktion til aftaleindgåelse omfattende: Udbud, tilbudsafgivelse, forhandlingsteknik, kontraktindgåelse og kravene til dokumentation heraf.

 

Med udgangspunkt i AB 18 gennemgås dette aftaledokument. I forbindelse hermed gives en gennemgang af samspillet mellem entreprenørprojektering efter AB 18 og rådgiverprojektering efter ABR 18.

 

Du får i oversigtsform en sammenstilling af AB 18 og Forenklet AB 18, samt en sammenstilling af AB 18, ABR 18 og ABT 18, som er et nyttigt redskab for totalentreprisekontrakter.

Indhold og formål

På kurset gennemgår vi bl.a.:

 

  • Introduktion til aftaleret
  • Grundlæggende principper ved offentlige udbud
  • De enkelte afsnit i AB 18, med enkelte relevante afstikkere til ABR 18 i forbindelse med entreprenørprojektering
    • Bygherrens udbud og entreprenørens tilbud, herunder håndtering af forbehold. Udbuds- og tilbudslov gennemgås oversigtlig.
    • Udarbejdelse af hovetidsplan, arbejdsplan og detailtidsplan, bekendtgørelse om vinterbyggeri, ændring af tidsplaner, retten til tidsfristforlængelse eller ansvarspådragende forsinkelse – dagbøder eller erstatning – forcering
    • Underentreprise og håndtering af leverandører
    • Parternes sikkerhedsstillelse og udmeldelse af sagkyndig til efterprøvelse af træk på sikkerheden
    • Byggeriets forsikringer
    • Entreprenørens ydelser: Projektering og digitalisering, levering af materialer, udførelse af arbejdet, biydelser. Kassation under udførelsen af projektmangler, arbejdets udførelse og leverancer.
    • Risikofordeling mellem bygherre og entreprenør. Ansvar i og uden for kontrakt
    • Kvalitetssikring, projektgennemgang, det målrettede tilsyn, ansvarsfordeling mellem bygherre, entreprenør og tilsyn
    • Bygherrens og tilsynets rolle, herunder projekteringsleder, byggeleder og fagtilsyn. Brug af projekterings- og byggemøder
    • Håndtering af ændringer, anvendelse af enhedspriser, ændringshåndteringens indvirkning på pris, tid og sikkerhed
    • Aflevering.
    • Mangelsbegrebet: Mangler ved udførelsen konstateret ved og efter aflevering, herunder om materialemangler og byggetidens viden. Afhjælpningsret/pligt. Direkte og indirekte følgeskader. Produktansvar
    • Krav til reklamation, retsfortabende passivitet og forældelse
    • Betaling, indeksregulering, ekstraordinære prisstigninger, a’conto begæring, betalingsplan, slutregning, forfaldstid, betalingsfrist, forrentning samt håndtering af uenighed om betalingskrav
    • Ophævelse
    • Konflikthåndtering: Syn og skøn. Trinvis konfliktløsning: Løsningstrappe, mediation og mægling, hurtig afgørelse og voldgift

 

  • Tilbudsindhentningsloven for offentligt byggeri

 

Bemærk
Som en del af kursusmaterialet får du i øvrigt udleveret den populære 
"AB 18 for praktikere".

Bemærk også, at kurset er over to dage og med overnatning - som naturligvis er med i prisen.

NB: Hvis du udelukkende ønsker at høre om, hvad der er nyt i AB 18 ift. AB 92, så har vi et kursus herom med titlen
AB 18 - hvad er nyt ift. AB 92?

Målgruppe og forudsætninger

Arkitekter, ingeniører og andre teknikere, der beskæftiger sig med udbud og som indgår kontrakter og har ansvar for tilsyn og administration ved bygge- og anlægsarbejder.

Dag 1
09.00 - 09.30
Registrering - kaffe og te
09.30 - 20.30
Indledning og undervisning.
>>
Emner der gennemgås på dagen
>>
Gennemgang af regelsættet som anført ovenfor, med en uddybning af baggrund og illustration af reglernes anvendelse med konkrete eksempler fra doms- og voldgiftpraksis
>>
Aftaleindgåelse, entrepriseformer, udbudsformer, herunder basale principper i udbuds- og tilbudslov, samarbejdsformer Reglerne i AB 18 med relevante input fra ABR 18
Dag 2
08.30 - 15.45
Undervisning
>>
- fortsat fra dag 1
15.45 - 16.00
Evaluering og afslutning
16.00
Kursus slut
Underviser
Henrik Fausing
Henrik Fausing
Projektdirektør, cand.jur., Ingeniør. Medlem af AB-udvalget
Dansk Byggeri
Vores kursister siger
  • "God, dygtig og engageret underviser, som formåede at holde interessen fanget trods lange dage og til tider tungt stof."
  • "Overordentlig velforberedt og dygtig. Meget stor respekt for Henrik, der kan formidle så svært et emne på så overskuelig, spændende og lærerig måde. Har aldrig oplevet bedre underviser."
  • "Byggeriets hverdagsjura er i sig selv et forholdsvist tungt tema - derfor var det en forbilledlig formidling af emnet af en meget vidende og erfaren underviser. Der blev slået knude på mange forskellige ender."
  • "Underviserens evne til at kombinere paragrafferne med voldgiftsafgørelser var eminent og virkelig godt struktureret."
  • "Dejligt med de mange eksempler på den praktiske anvendelse af lovgivningen og super godt med en meget engageret foredragsholder."
  • "Meget kompetent underviser, med mange gode og relevante sager at drage parallel til.
  • "Fantastisk at få info om AB18 reglerne fra en af dem som har været med til at skrive / revidere det splinternye regelsæt. kombineret med anedoter og domme fra det virkelige liv."
Baggrund

AB erne er ikke lov, men såkaldte agreed documents. Derfor skal AB i princippet aftales i hver enkelt sag for at være gældende. 

Efter endog meget grundige og årelange arbejder med systemet i et udvalg bestående af repræsentanter for byggeriets centrale aftaleparter blev det nye AB-system offentliggjort den 21. juni 2018.

Læs meget mere om dette arbejde og hvilke aftaletekster, der kom ud af det her.

AB-udvalget har anbefalet, at de nye standardvilkår har skullet anvendes fra den 1. januar 2019.

Vigtige informationer

OBS! Kurset afholdes over to dage og er med overnatning og middag.

Rabat
Tilmeld fire fra samme virksomhed samtidig og betal kun for tre. Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Kursusbevis
Du får et kursusbevis når kurset er afsluttet.

Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores digitale kursusmateriale.

Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Advokaters obligatoriske efteruddannelse
Dette kursus opfylder kvalitetskravene for advokaters efteruddannelse. Efter endt kursus udleverer vi på forlangende kursusbevis til brug for senere dokumentation. Vi gør opmærksom på, at kursusprogrammet skal gemmes sammen med kursusbeviset.

Molio forbeholder sig ret til ændringer.