Håndtering af skimmelsvampesager

Få konkrete værktøjer og aktuel byggeteknisk og juridisk viden
Håndtering af skimmelsvampesager

Mange professionelle parter i byggeriet, fx bygherrer, boligselskaber, bygningssagkyndige i forsikringsbranchen samt administratorer og myndigheder, kan komme ud for at skulle håndtere en skimmelsvampesag. Kurset giver viden og værktøjer til dig, der ønsker at håndtere sager med skimmelsvamp på en professionel måde. Du lærer om årsager, forebyggelse, sanering og gældende regler.

 

Indhold og formål

Dette kursus har til formål at hjælpe personer i berøring med skimmelsvampesager til at håndtere sagerne både korrekt og professionelt.

Du får viden om skimmelsvampenes vækststeder og vækstbetingelser, hvordan skimmelvækst kan forebygges, og du lærer, hvordan en ejendom kan saneres. Desuden lærer du at håndtere en skimmelsvampesag fra start til slut på en professionel måde. Du får også indblik i, hvordan du under en skimmelsaneringsproces skal kommunikere med de berørte parter, ikke mindst med beboerne i de berørte ejendomme. 

På kurset kommer du igennem følgende emner:

  • Vækstbetingelser og vækststeder for skimmelsvampe
  • Skimmel og jura
  • Skimmel i nybyggeri
  • Målemetoder, herunder DNA-målinger
  • Skimmelsaneringsprocessen
  • Skimmel og kommunikation
  • Eksempler på større sager samt syns- og skønssager.
Nyttig baggrundsviden

Under de rette vækstbetingelser kan der optræde skimmelsvamp i bygninger. Ældre huse er især udsat for skimmelvækst, fordi de ofte har dårligt isolerede vinduer, vægge med kuldebroer, opstigende grundfugt mv. De kolde og fugtige overflader giver risiko for skimmelvækst. 

I helt nye eller nyistandsatte bygninger kan der være problemer med fugt fra byggematerialerne, som først forsvinder efter et halvt til et helt år. Der har den seneste tid været flere eksempler på, at man har monteret elementer, der ikke har været tilstrækkeligt udtørret eller at der ikke har været sikret mod byggefugt. Det har medført vækst af skimmelsvamp i helt nyt byggeri. 

Uanset om du har med ældre ejendomme eller helt nybyggede ejendomme at gøre, kan du derfor komme ud for at skulle håndtere en skimmelsvampesag. Det er i den forbindelse vigtigt at vide, hvordan du skal forholde dig og hvilke regler, der gælder på området. Hvis skimmelsvampesager ikke bliver grebet rigtig an fra starten, kan de udvikle sig til et mareridt uanset om du er udlejer, sagsbehandler, bygherre eller administrator.

Udbytte

Efter kurset ved du:

  • Hvorfor og hvornår skimmelsvamp opstår
  • Hvordan skimmelsvamp kan forebygges
  • Hvad du kan gøre ved problemet, når det opstår
  • Hvilke regler der gælder på området, og hvad du har pligt til
  • Hvordan du skal kommunikere med de berørte parter.
Målgruppe og forudsætninger

Kurset er primært for bygherrer, ansatte i boligselskaber, bygningssagkyndige i forsikringsbranchen samt for administratorer, der kan tænkes at komme i berøring med skimmelsvampesager. Kurset er også relevant for entreprenører og rådgivere samt for alle andre, der vil blive klogere på skimmelsvamp.

Undervisere
Tommy Bunch-Nielsen
Tommy Bunch-Nielsen
Direktør
BUNCH BYGningsfysik ApS
Erik Brandt
Erik Brandt
Seniorforsker
SBi/AAU
Simon Heising
Simon Heising
Advokat
Nexus Advokater
Vores kursister siger
  • "Godt at det vekslede mellem skimmelsvampproblematikken og jura i de sager der er kendte."
     
  • "Forsikringsforhold kan godt have en tendens til at blive kedeligt, men det blev formidlet på en god måde. Helt generelt blev alle emner præsenteret på en interessant måde, så det ikke blev kedeligt."
     
  • "Jeg oplevede en meget kompetent gennemgang af både den tekniske og juridiske del af skimmelsvampesager. Med min baggrund som bygningskonstruktør var mit personlige udbytte specielt stort på det juridiske, hvor det tekniske opsummerede, samt bidrog til min forhåndsviden. Kan klart anbefales."
     
  • "Dejligt at komme på et kursus, hvor det virkelig er kompetente undervisere, der ydermere forstår at holde indlæg på en "lun" måde, så man ikke sidder og falder hen. Store roser til alle tre herfra."
Vigtige informationer

Rabat
Tilmeld fire fra samme virksomhed samtidig og betal kun for tre. Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Kursusbevis
Der udleveres kursusbevis ved kursets afslutning.

Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores digitale kursusmateriale.

Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Program
08:30 - 09:00
Registrering - og morgenmad
09:00 - 09:30
Velkomst og præsentation af dagens program og indlægsholdere
v/ Simon Heising, Tommy Bunch-Nielsen & Erik Brandt
09:30 - 10:30
Vækstbetingelser og vækststeder
  • Vækstbetingelser
  • Indeklima og fugtbelastninger
  • Hvor finder vi skimmelsvampen
  • Hvad er acceptabelt og hvad er uacceptabelt
  • Lægelige vurderinger
v/ Simon Heising, Tommy Bunch-Nielsen & Erik Brandt
10:30 - 10:45
Pause
10:45 - 12:00
Skimmel og jura
  • Ejer/lejer/boligselskab
  • Ejer/forsikringsselskab
  • Følgeskade
  • Sagsforløb
  • Byggeskadeforsikring
  • Myndigheders muligheder for at gribe ind
  • Kommunal tilsynspligt
v/ Simon Heising, Tommy Bunch-Nielsen & Erik Brandt
12:00 - 13:00
Frokost
13:00 - 13:30
Skimmel i nybyggeri
  • Krav til fugtdokumentation
  • Ingen skimmel
v/ Simon Heising, Tommy Bunch-Nielsen & Erik Brandt
13:30 - 14:00
Typiske eksempler på større sager
  • Syn og skøn
  • Genhusning
  • Nedrivning
v/ Simon Heising, Tommy Bunch-Nielsen & Erik Brandt
14:00 - 14:15
Pause
14:15 - 15:00
Skimmelsaneringsprocessen

Skimmelundersøgelser
Udbud af skimmelsanerin
Styring og kvalitetskontrol
Saneringsmetoder
Slutrengøring, inventar, indbo m.v.
Ventilationsrengøring

v/ Simon Heising, Tommy Bunch-Nielsen & Erik Brandt
15:00 - 15:15
Pause med kage
15:15 - 16:15
Skimmel og kommunikation
  • Når det er sket
  • Under processen
  • Efter sanering
v/ Simon Heising, Tommy Bunch-Nielsen & Erik Brandt
16:15 - 16:30
Afslutning og evaluering
v/ Simon Heising, Tommy Bunch-Nielsen & Erik Brandt

Molio forbeholder sig ret til ændringer.