Hvad er nyt i AB 18, ABR 18, ABT 18 og YBL 18?

- det hurtige og store overblik
Hvad er nyt  i AB 18, ABR 18, ABT 18 og YBL 18

Hele AB-systemet og Ydelsesbeskrivelserne er blevet revideret i 2018 og anbefalet anvendt fra 1. januar 2019. Det har aldrig været mere relevant at opdatere sig selv, sine kolleger og medarbejdere på alt det nye og det mest væsentlige i disse aftaler.

Kurset giver det helt hurtige overblik over, hvad der er nyt i AB 18, ABR 18, ABT 18 og YBL 18. Hvornår benyttes AB 18, ABR 18 samt ABT 18 overfor hinanden? I hvilke typer opgaver får du brug for dem alle, eller flere af dem?

Indhold og formål

Dette kursus er for dig der ønsker det hurtige overblik over, hvad der er af nyt i det hele på én gang, og en generel forståelse for, hvordan ændringerne påvirker din og dine kollegers hverdag. 

Præsentation, generelt og historie.

AB 18 og ABT 18

  • Hvad er vigtigste nyt?
  • Hvad betyder det for parterne?
  • Hovedproblemerne inden for byggeriet: Ekstrakrav, mangelkrav og forsinkelse.

ABR 18

  • Hvad er vigtigste nyt?
  • Hvad betyder det for parterne?
  • Hovedproblemerne inden for byggeriet: Ekstrakrav, mangelkrav og forsinkelse.

YBL 18 - Hvad er vigtigste nyt?

 

Bemærk
Dette kursus er en (meget) overordnet gennemgang af alle regelsættene, og altså ikke et forløb med fokus på detaljerne.

Hvis du ønsker større fordybelse og detaljegrad, så har Molio også følgende kurser: 

AB 18 - hvad er nyt ift. AB 92?

ABR 18 og rådgiveraftalen - i praksis

Ydelsesbeskrivelserne - anvendelse i praksis

Entreprenørprojektering

ABR 18 - hvad er nyt ift. ABR 89?

Målgruppe og forudsætninger

Kurset er for dig der ønsker et helt overordnet overblik over, hvad der er af nyt. Du kan være bygherre, arkitekt, ingeniør, entreprenør eller anden tekniker, der beskæftiger sig med udbud og kontraktindgåelse, tilsyn og administration ved bygge- og anlægsarbejder og/eller anvender ydelsesbeskrivelserne uden behov for dybdegående og detaljeret gennemgang af det nye.

Du kan også være en del af administrationen, være sælger, supportmedarbejder, sagsbehandler o.l., og have brug for et light overblik i hverdagen, når du supporter og behandler opgaver.

Underviser
Simon Heising
Simon Heising
Advokat
Nexus Advokater
Vores kursister siger
  • Undervisning og formidling var perfekt
     
  • Meget pædagogisk undervisning - og masser af humor. God stemning. Dejligt med "analog" undervisning på flip-over i stedet for power points :-)
     
  • "Jeg var meget imponeret over Simons evne til at forklare paragrafferne i lægmands termer samt servere paragrafferne i meget spiselige portioner. I øvrigt er hans retorik af en karakter som gør det ekstremt nemt at huske de ting han forklarer. Vi var alle MEGET TILFREDSE med kurset."
     
  • "En fabelagtig god underviser der formidlede sit stof på en meget engageret og medrivende måde."
     
  • "Et tørt stof blev gjort indbydende med eksempler fra virkeligheden og med et touch af humor."
  • "Kurset giver en rigtig god oversigt om emnet. Underviser (Simon Heising) var fantastisk."
  • "Fint overblik over nyt ctr. gammelt. Simon's evne til at holde opmærksomheden fast i 7 timer er formidabel, og formidlingen godt suppleret med relevante eksempler og perspektivering af problemstillingerne."
Baggrund

Byggeriets aftalesystem (AB-systemet) har en lang historie. De første sæt standardvilkår for byggearbejder blev udarbejdet i slutningen af 1800-tallet og er siden blevet revideret med ca. 20 års mellemrum.

Efter endog meget grundige og årelange arbejder med systemet i et udvalg bestående af repræsentanter for byggeriets centrale aftaleparter blev det nye AB-system offentliggjort den 21. juni 2018.

AB-udvalget har anbefalet de nye standardvilkår anvendt fra den 1. januar 2019. Læs meget mere om dette arbejde og om hvilke aftaletekster, der kom ud af det her.

AB'erne er ikke lov, men såkaldte agreed documents. Derfor skal AB i princippet aftales i hver enkelt sag for at være gældende.

Ydelsesbeskrivelserne er centrale dokumenter i aftaler om rådgivning i byggeriet og definerer roller og ydelsernes fordeling.
Ydelsen er ikke defineret blot ved at henvise til en ydelsesbeskrivelse, men kræver, at Ydelsesbeskrivelserne anvendes optimalt, så der ikke opstår tvivl om de enkelte del-ydelsers omfang og grænseflader mellem disse.

På dette kursus tager vi udgangspunkt i, hvad der er af nyt i Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Landskab 2018 (YBL 18). YBL 18 er en radikal ændring i forhold til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012. (Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012 (og ABR 89) vil dog fortsat være gældende for en række aftaleforhold mange år frem.)

Den indarbejder de ændringer, som følger af de nye ABR 18, BR18 og AB 18. Den tager højde for krav til entreprenørprojektering, digitalisering og økonomistyring. Som konsekvens heraf er faserne ændret, så hovedprojekt er opdelt i udbudsprojekt og udførelsesprojekt. Den nye titel, Byggeri og Landskab 2018 tydeliggør, at projektet naturligt indeholder landskabsarbejder.

Vigtige informationer

Rabat
Tilmeld fire fra samme virksomhed samtidig og betal kun for tre. Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Kursusbevis
Du får et kursusbevis når kurset er afsluttet.

Advokaters obligatoriske efteruddannelse
Dette kursus opfylder kvalitetskravene for advokaters efteruddannelse. Efter endt kursus udleverer vi på forlangende kursusbevis til brug for senere dokumentation. Vi gør opmærksom på, at kursusprogrammet skal gemmes sammen med kursusbeviset.

Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores digitale kursusmateriale.

Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Program
09:00 - 16:00
ABR 18
09:00 - 16:00
YBL 18
08:30 - 09:00
Registrering - og morgenmad
09:00 - 16:00
AB18
12:00 - 13:00
Frokost
09:00 - 16:00
ABT 18
16:00
Kurset slutter - tak for i dag

Molio forbeholder sig ret til ændringer.