Molio Konferencen 2019

Få det fulde udbytte af digitaliseringen
Molio Konference 2019


En dag med fokus på, hvad der giver dig værdi - og hvordan - samt viden, du kan bruge direkte på dit arbejde dagen efter konferencen.

  • Du får nyeste erfaringer inden for digitalisering og indblik i, hvor og hvordan informationsstrukturer, data og standarder kan skabe øget værdi for dig i byggeriet
  • Du får præsenteret smarte løsninger, nye værktøjer og aktuelle eksempler på anvendelse i praksis
  • Du møder de personer, der arbejder stærkest på at gøre digitaliseringen så praktisk anvendelig som muligt - og også alle dem, der sidder med samme udfordringer, som dig selv.
Indhold og formål

Du bliver effektivt opdateret på aktuelle udfordringer og løsninger ift. digitalisering, standarder, informationsstrukturer og data i byggeriet. Vi har fokus på, hvad der giver dig værdi - og hvordan.

Du får herved viden, du kan bruge direkte på dit arbejde dagen efter konferencen.

Konferencens mål er videndeling og læring. Det er stedet, hvor du mødes med dem, der arbejder med det samme, som du gør, hvor der netværkes og hvor der udveksles ideer og viden. Med ligesindede, med frontløbere, med praktikere, med softwareudbydere etc.

Du får præsenteret en lang række værktøjer, løsninger og cases, der har det til fælles, at de alle sigter på at skabe værdi - især i forbindelse med digitalisering i byggeriet og digital transformation.

Det plejer at være et tilløbsstykke med rigtigt fine evalueringer der peger på vidensdelingen som et særligt stærkt element ved konferencen - og det er du som deltager med til at sørge for.

Og samtidig er du med til at præge den fremtidige fokus i arbejdet hos Molio - og netværket om Molio.

Program

Programmet udvikles i løbet af foråret 2019 - og finpudses hele vejen frem til konferencen, så vi får det vigtigste, det mest aktuelle og det mest praktisk anvendelige med.

Konferencens udvikling er drevet af brugerne og praktikerne  - og det er også denne kreds der peger på de emner, der tages op. Det ruster dig til at være på forkant med og opdateret på netop de emner, som er udvalgt af dem der arbejder med det til dagligt.

Vi vil formentlig atter i år have tre spor. Dog nok sådan, at et af sporene i år vil blive allokeret til et specifikt emne. Vil vi også følge op på regeringens strategi for digitalt byggeri. Igen i år have en perlerække af førende aktører "på scenen" med inspirerende indlæg.

Du kan følge med her på siden - eller du kan kontakte Lars Tangaa på lta@molio.dk hvis du vil have tilsendt program, når det er ved at være på plads.

Du kan se programmet for 2018 her

Og så vil der være udstilling af softwareprodukter, du kan besøge i pauserne - og høre cases om i softwaretimen.

Konferencedeltagernes udtalelser

2018

  • "Det var super fedt at Molio har zoomet ud og set på problemstillingerne udefra, uden at der er fokus på at Molio eller andre aktører skal løse disse. Fedt at problemstillingerne bliver synliggjort og, at synspunkter fra oplægsholdere og deltagerene giver godt indblik i, hvor vi skal bevæge os hen for at få løst disse problemer."
  • "Varigheden på ca. 30 minutter på de enkelte indlæg fungerede rigtig godt! Man fik et hurtigt og relevant indblik i muligheder og erfaringer. Det gjorde at oplægsholderne skulle være skarpe på hvad de  præsenterede og man kedede sig aldrig."
  • "Det er var godt at se oplæg og høre branchen bredt demonstrere hvad der er gang i indenfor byggeriet af forskellige digitale metoder." 
  • "Synes den fungerede utrolig godt som helhed. Kunne godt lide at oplæggene var korte og koncentrerede, så man ikke mistede fokus undervejs."

2017

  • "Status for IT i byggeriet blev dækket godt ved de mange relevante indlæg, både set fra bygherrens, fra arkitektens og ingeniørens samt fra entreprenørens behov."
  • "Godt styr på tingene både fagligt, logistisk og forplejning. Det er vigtigt at alt det praktiske virker, når der er så mange mennesker samlet. […] Gode indlæg med styr på tider og timing. Fint med de små software indspark."
  • "Som altid får man et indblik i den seneste udvikling vedr. standardisering og digitalisering af byggeriets aktører, både offentlige og private."
Rabat

Early Bird-rabat: Hvis du tilmelder dig før 1. juli, så koster konferencen blot 2.500 kr.

4 for 3-rabat: Hvis I tilmelder jer 4 fra samme virksomhed, får I den fjerde deltager gratis med. Rabatter kan ikke kombineres.

Målgruppe og forudsætninger

Konferencen er målrettet alle parter i byggeriet; udførende, producenter, leverandører, projekterende, rådgivere, byg- og driftsherre etc., der arbejder med digitalisering, standarder, informationsstrukturer og data i byggeriet.

Med andre ord hele netværket rundt om Molio.

Vil du være udstiller?

Du vil atter i år - i lighed med de forgangne års bips- og Molio Konferencer - have mulighed for at præsentere dine produkter relateret til dagens temaer.

Det kan du gøre gennem at købe plads til stand ifm. konferencelokalerne og/eller ved at holde indlæg i "Softwaretimen".

Du kommer i "nærkontakt" med masser af interessenter i branchen, så der plejer at være godt run på de ret få standpladser og i "Softwaretimen"

Udstillerne har de seneste år, hvor konferencen er blevet holdt i HUSET i Middelfart, været MEGET tilfredse med standenes placering lige midt i "hotspottet" mellem kursuslokalerne, som "tvinger" de mange deltagere gennem udstillingsområdet adskillige gange gennem dagen.

Udstillerne har også været glade for muligheden for at kunne levere indlæg i "Softwaretimen" - en god og billig måde at komme ud med sine budskaber.

Nyt prospekt for 2019-konferencen kommer her i maj 2019. Kontakt gerne Lars Tangaa (lta@molio.dk) for at høre mere.

Overnatning og middag?

Der er mulighed for at overnatte i HUSET Middelfart natten inden og natten efter konferencen. 

HUSET Restaurant tilbyder også en særlig konference-middag:

2-retters-middag inkl. 2 genstande (vin/vand/øl) koster 350 kr. ekskl. moms.

Kontakt HUSET Middelfart og book værelse og/eller konferencemiddag.

Info om konferencen

Molio Konferencen er efterkommer af de tidligere bips konferencer. bips og Byggecentrum slog sig i 2016 sammen under navnet Molio.

Med Molio Konferencen fortsætter vi i høj grad traditionen fra den store årlige bips konference. bips har altid været dygtige til at inddrage sit netværk. Det fortsætter vi med - og udvider ved at inddrage brugere og praktikere helt konkret i udviklingen.

Byggecentrum kommer med mange års erfaring med at udvikle og holde stærkt praksisorienterede konferencer med udgangspunkt i branchens aktuelle behov. Og med et kæmpe netværk, som også har spillet ind med bud på indhold.

"Sammen har vi derfor et stærkt udgangspunkt for at give dig konferencer, der både er dybt og bredt forankret i branchens udfordringer og ønsker – fokuserer på helt konkrete praktiske løsninger og værktøjer - og skaber rum for videndeling og læring." siger projektleder Lars Tangaa fra Molio.

Vigtig information

Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores digitale kursusmateriale.

Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.