Radonsikring i praksis

Effektive løsninger til eksisterende byggeri og nybyggeri
Radonsikring i praksis

Kurset gør dig fortrolig med hele radonproblematikken, og du får praktiske løsninger til reduktion af radonbelastning som udført af fagfolk og anvist i Bygningsreglementet og SBi-anvisningerne.

Indhold og formål

På kurset kommer du bl.a. igennem følgende emner:

  • Radons forekomst i naturen og sundhedsrisikoen for mennesker
  • Radonindtrængning i bygninger
  • Metoder til måling af radonkoncentrationer
  • Regler om radon i bygningsreglementet
  • Radonsikring af nye bygninger
  • Radonsikring af eksisterende byggeri
  • Radonproblematik i eksisterende byggeri
  • Løsningsforslag til tætning af konstruktioner mod jord
  • Indeklima og løsninger til reduktion af radon
  • Økonomi og bygbarhed ved de forskellige løsningsforslag
  • Eksempler på løsninger til reduktion af radonindtrængning.
Udbytte

Efter kurset har du lært:

  • Radons egenskaber at kende, specielt sundhedsrisikoen
  • Hvordan radon trænger ind i bygninger
  • Hvordan radonbelastningen måles
  • Bygningsreglementets regler om maksimal radonkoncentration
  • At projektere bygbare løsninger til radonsikring ved nybyggeri
  • At foreslå løsningsforslag til reduktion af radonindtrængning ved eksisterende byggeri.
Undervisningsform

Undervisningen vil være en vekslen mellem teori og praksis, hvor der undervejs bliver demonstreret praktiske løsninger på radonsikring.

Målgruppe og forudsætninger

Kurset henvender sig til ingeniører, arkitekter, konstruktører, entreprenører og andre, der arbejder med projektering, udførelse og renovering af bygninger.

Undervisere
Roald Sølager
Roald Sølager
Teknisk produktchef
Isola AS
Ronni Dreier Jørgensen
Ronni Dreier Jørgensen
Projektleder
Dansk Miljørådgivning A/S
Vores kursister siger
  • "Meget fin struktur, kronologi, detaljegrad og sammenspil mellem foredragsholderne. Meget fint arrangement - jeg vil helt sikkert holde øje med flere foredrag fra Molio."
     
  • "Jeg synes at kurset var godt planlagt og gav et godt indblik i nødvendigheden for at gøre noget ved radonproblematikken, både i projekteringsfasen, men også i forbindelse med renoveringer og køberrådgivninger."
     
  • "Rigtig god formidling af de udfordringer byggeriets parter kan have i forbindelse m. radonproblematikker. Synes også at problematikken omkring kommunikation af disse udfordringer blev vendt godt."
     
  • "Generelt et godt kursus hvor man kom rundt om det hele overordnet."
     
Test dig selv: hvad ved du om radon?

Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden, og som øger risikoen for udvikling af lungekræft. Men hvad ved du ellers om radon? Prøv testen.

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, som blandt andet kan sive op gennem revner og sprækker i et hus' fundament. Den største koncentration af radon i indeluften vil derfor typisk være i den nederste del af bygningen.

Det kan være farligt at indånde radonholdig luft, som kan skade cellerne i lungerne og udvikle lungekræft. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er radon den næststørste medvirkende årsag til lungekræft (efter aktiv rygning).

Det er anslået, at radon i boliger er en medvirkende årsag til omkring 9 procent af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark; cirka 300 tilfælde pr. år.

Radon lugter ikke, kan ikke ses eller smages og fremkalder ikke umiddelbare bivirkninger, og derfor er ædelgassen ekstra vigtig at have fokus på.

 

Hvor mange spørgsmål om radon kan du svare på?

 

Spørgsmål 1: Radon er et grundstof – hvilke kendetegn har radon?

a) Radon lugter som gas
b) Det er en grøn røg
c) Radon kan hverken ses, lugtes eller smages


Spørgsmål 2: Radon dannes fra et andet grundstofs henfald – hvilket grundstof?

a) Radium
b) Barium
c) Beryllium


Spørgsmål 3: Hvornår kom der Sbi-anvisninger for radonsikring i nybyggeri med skærpet krav til indhold af radon?

a) 1980
b) 2011
c) 2016


Spørgsmål 4: Hvor mange boliger i Danmark vurderes at have et for højt indhold af radon i indeluften?

a) Hver 2.
b) Hver 10.
c) Hver 100.


Spørgsmål 5: Hvilket måleinstrument anbefaler myndighederne at anvende til at måle radon?

a) Dosimeter
b) Spektrometer
c) Refraktometer


Spørgsmål 6: Hvor i landet er radonforekomsterne i jorden størst?

a) Nordjylland
b) Fyn og Sønderjylland
c) Sjælland, Bornholm og øerne


Spørgsmål 7: Hvornår bør der iværksættes større forbedringer i eksisterende byggeri, hvis der måles for radon ? (Bq/m3 = becquerel pr. kubikmeter)

a) Over 100 Bq/m3
b) Over 200 Bq/m3
c) Over 300 Bq/m3


Spørgsmål 8: Hvornår på året er det mest validt at måle for radon?

a) Sommer
b) Hele året
c) Opvarmningssæsonen (vinter)

 

(Svar: 1=c, 2=a, 3=b, 4=b, 5=a, 6=c, 7=a, 8=c)

Vigtige informationer

Rabat
Tilmeld fire fra samme virksomhed samtidig og betal kun for tre. Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Materialer
På kurset udleveres SBi-anvisningerne 247 og 233 om Radonsikring samt anvisning 270 om måling af radon i bygninger. Resten af materialet forefindes kun digitalt, se nedenfor.

Kursusbevis
Du får et kursusbevis når kurset er afsluttet. 

Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores digitale kursusmateriale.

Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Program
08:30 - 09:00
Registrering - og morgenmad
09:00 - 09:15
Velkomst og præsentation
v/ Roald Sølager
09:15 - 10:00
Introduktion til radon, radioaktivitet og sundhed
  • Regler og anbefalinger
  • Radon i indeluften varierer
  • Målingens formål og forløb
v/ Ronni Dreier Jørgensen
10:00 - 10:15
Pause
10:15 - 11:00
Målere
  • Målebetingelser ved estimeret årsmiddelværdi
  • Krav til målelaboratorier
  • Behandling af måleresultater
  • Supplerende målinger
v/ Ronni Dreier Jørgensen
11:00 - 11:10
Pause
11:10 - 12:00
Radonmålinger i praksis
v/ Roald Sølager
12:00 - 13:00
Frokost
13:00 - 14:30
Radonsikring i nybyggeri
  • Regler for radonsikring i nybyggeri
  • En bred palette af byggetekniske løsninger til sikring af lavt indhold af radon i nye boliger
  • Praktiske problemer ved udførelsen gennemgås

Demonstration af 1:1-løsninger

v/ Roald Sølager
14:30 - 14:50
Pause med kage
14:50 - 15:45
Radonsikring af eksisterende boliger
  • Anbefalinger efter måleresultater
  • Rækkefølge af tiltag ved forhøjet radonværdier og relevante tiltag
  • Hvordan udføres disse korrekt
v/ Roald Sølager
15:45 - 16:00
Evaluering og afslutning
16:00
Kurset slutter - tak for i dag

Molio forbeholder sig ret til ændringer.

Få pladser tilbage!Overtegnet!
Tid og sted
Pris
Ekskl. moms4.800,00 kr.
Inkl. moms6.000,00 kr.