041217_debat_840
Fotokredit
Paneldebat på Molios Netværkskonference 2017. Fra venstre: Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen, Christian Lerche, direktør i Molio og Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Foto: Molio

Debat med organisationerne: hvad skal drive byggeriets digitalisering i fremtiden?

Molios Netværkskonference 2017, som stillede skarpt på digitaliseringen i byggeriet, blev i torsdags rundet af med en debat med repræsentanter fra Bygherreforeningen og Dansk Byggeri om konsekvenserne ved en afvikling af IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri – og deres løsninger.

I torsdags havde godt 200 deltagere fundet vej til HUSET i Middelfart, hvor Molio afholdt sin årlige Netværkskonference (tidligere kendt som bips konferencen), som stillede skarpt på den digitale omstilling i byggeriet.

En række spændende oplægsholdere fordelt på tre spor, tog deltagerne igennem en dag om digitalisering i byggeriet, lige fra internationale perspektiver til egenskabsdata og kravstillelse.

Dagen blev afsluttet af en debat under titlen ”Efter IKT-bekendtgørelsen: Hvad skal drive digitaliseringen videre?” med Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen og Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, ledet af Molios direktør Christian Lerche.

IKT-bekendtgørelsen har været løftestang

Regeringen lægger op til at ændre grundlaget for digitalisering af byggesektoren. Det ventes at ske i januar 2018, hvor Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen vil fremsætte lovforslag om ophævelse af ”Lov om offentlig byggevirksomhed”, der er det formelle grundlag for IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri.

Dermed bortfalder bekendtgørelsen for det offentlige byggeri. IKT-bekendtgørelsen for det almene byggeri ventes bevaret.

Gennem tiden har IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri virket som en løftestang for at drive digitaliseringen i sektoren. Det vides endnu ikke, om myndighederne vil sætte en anden form for regulering i stedet, eller om branchens digitalisering fremover skal drives af andre, frie kræfter.

Paneldebatten var derfor arrangeret for at få to af de centrale ledere i branchens bud på, hvilke initiativer, der kan sikre, at digitaliseringsudviklingen kan fortsættes.

Risikerer at efterlade mellemgruppen

Henrik Bang fra Bygherreforeningen fik ordet først og indledte med, at konferencens mange forskelligartede oplæg kan ses som et udtryk for, at udviklingen i branchen er i gang, at den bevæger sig i mange retninger, og at den hidtil har været understøttet af en bekendtgørelse.

– Min umiddelbare reaktion på, at man vil afvikle lov om offentlig byggevirksomhed var, at det kan der være mange gode grunde til. Der er mange forskellige bekendtgørelser og cirkulærer, nogen giver mere mening end andre, så det er et forsøg på regelforenkling. Det vi er allermest bekymrede over, er, at det fjerner IKT-bekendtgørelsen, som har haft en katalysatoreffekt på markedet. Det har haft en effekt, at man har ”tvangsdigitaliseret” nogle bygherrer. Jeg tror ikke det bliver en katastrofe, hvis man fjerner bekendtgørelsen. Branchen er i gang; rådgiverne vil ikke gå tilbage til at projektere uden digitale værktøjer. Men der vil være en mellemgruppe af bygherrer, der lige nu står på spring til at hoppe på vognen, som vi risikerer går i stå i en periode, sagde Henrik Bang.

Han foreslog derfor, ligesom ministeriet også har lagt op til, at få samlet best practice, men det er ikke nok. Hans opfordring er, at branchen også går sammen og formulerer en national strategi på området, hvor entreprenørerne formulerer hvad de kan få af værdi ved digitaliseringen, rådgiverne gør det tilsvarende, og det gør byg- og driftsherrerne også.

Forretning som driver

Michael H. Nielsen fremhævede, at man i Dansk Byggeri er mere bekymrede for det, at AB-forhandlingerne er udfordret af, at loven om offentlig byggevirksomhed falder væk, men han er enig i at IKT-bekendtgørelsen har været med til at stikke en vej ud for, hvordan vi arbejder med digitalisering og effektivisering af byggeriet.

– Helt at afvikle er nok forkert, vi skal holde fat i nogle af tingene i bekendtgørelsen. Men vi må også erkende at dagsorden flytter sig. Vores medlemmer tæller bl.a. en række store virksomheder som har taget digitaliseringen til sig og bruger det som forretningsmodel. De bevæger sig baglæns i værdikæden med henblik på at optimere deres produktion og tænker sammenhæng i modellerne – altså hele VDC-tankegangen. Og det er jo ikke noget som har været reguleret af IKT-bekendtgørelsen, det handler om en markedstilgang, som jeg tror er en endnu stærkere driver. Så er der alle dem i mellemsegmentet; er de overhover klædt på til agere ift. den måde vi arbejder modelbaseret og med databaser, hvor vi kan trække modeller, objekter og oplysninger ud? Det er de ikke kommet i gang med endnu. Man kan være bekymret for at en del af branchen løber, mens andre bliver efterladt på perronen, sagde Michael H. Nielsen.

Han er forvisset om, at bekendtgørelsen forsvinder, og så står der tilbage at få en dialog med ministeriet om, hvad der skal komme i stedet for, og hvad det er for en rolle, vi som erhverv ønsker at spille i den sammenhæng, ligesom det var tilfældet for IKT-bekendtgørelsen, som også blev skabt i tæt dialog med branchen.

Branchen skal selv tage ansvar

Begge fremhæver muligheden i, at de enkelte virksomheder eller led i værdikæden ser forretningen og værdien i den digitale udvikling på tværs, og det dermed kommer til gode for hele branchen.

– Der er rigtig mange, som er nået langt, og dem må man samle erfaringerne fra. Hvad skaber værdi for driftsherren, for bygherren, for entreprenøren, for leverandøren, for arkikten og ingeniøren. Og så må vi, de forskellige brancheorganisationer, forhandle os frem til en retningspil, som går den rigtige vej, og som vi tror på vil skabe værdi for alle. Og så vil det være smukt hvis en styrelse eller et ministerium vil skubbe på og hjælpe til, men det er branchen som må tage ansvaret selv for at der sker værdiskabelse på digitaliseringsområdet, sagde Henrik Bang, som hurtigt blev bakket op:

– Vi skal arbejde agilt i en form hvor udviklingen går superhurtigt med en strategi, og så skal vi lave en strategi, hvor branchen tager ansvar. Det er vi klar til. Men dit næste spørgsmål er så nok, hvem skal så facilitere det?, sagde Michael H. Nielsen henvendt til Christian Lerche, som dernæst fulgte op med spørgsmålet om, hvilken rolle Molio kan spille.

Hvilken rolle skal Molio spille?

Svaret på dette havde panelet naturligvis også. Henrik Bang sagde, at han forventer, at Molio kan være en udviklingskraft – en vidensinstitution, som byder ind ligesom med driftskravene, som er ”et super initiativ, som er efterspurgt hos driftsherrerne”.

– Det er den type indsats Molio skal spille ift. strategien; en problemknuser, en udvikler, en analysekraft. Men det er organisationerne selv, der skal drive det, sagde han.

Michael H. Nielsen, som sidder i Molios bestyrelse, mener også, at der er en rolle at spille for Molio. Det at lave alment teknisk fælleseje på IKT eller det digitale område er en mulighed for Molio, men det er en forudsætning, at der ikke laves lange strategier. Man skal kunne ændre på det mere end hvert andet år. Og udviklingen af det alment tekniske fælleseje – fx vejledning og anvisninger, skal der meget mere tempo på.

Kilde: Bygnet

Tilmeld nyhedsmail