Digitale trends #4: Robotter, selvkørende maskiner og 3D-print | Molio

Digitale trends #4: Robotter, selvkørende maskiner og 3D-print

Digitalt Barometer: Digitalisering er måske den mest forandringsskabende kraft siden industrialiseringen. Vi bringer her del 4 af 4 om digitale trends.
Kirk Kapitals domicil i Vejle - tegnet af Olafur Eliasson | Molio
Kirk Kapitals domicil i Vejle - tegnet af Olafur Eliasson Foto: Fjorden Hjem-Kirk Kapital © Studio Olafur Eliasson
Fotokredit
Fjorden Hjem-Kirk Kapital © Studio Olafur Eliasson

Robotter

Robotter er udbredt i flere dele af byggeriet. Ved at bidrage med nye teknikker kan de udføre opgaver, som er nedslidende for mennesker og desuden spare masser af tid og penge.

Firmaet Odico fra Danmark har udviklet en ny robotteknik, hvor de med trådskæring kan lave støbeforme i flamingo, som lynhurtigt kan afstøbe betonelementer - endda i blødere former end tidligere - hvilket giver nye arkitektoniske muligheder.

Robotstyret trådskæring er en teknik, der går hurtigere end den tidligere robotteknologi, hvor man fræser i flamingoen. Den er 126 gange hurtigere end eksisterende metoder. 

Kirk Kapitals nye domicil i Vejle - tegnet af Olafur Eliasson – er det første globale eksempel på et byggeri med brug af robotstyret trådskæring.

Selvkørende bulldozere, kraner og gravemaskiner | Molio
Foto: Built Robotics
Fotokredit
Built Robotics

Selvkørende bulldozere, kraner og gravemaskiner

Det kan blive fremtiden på de fleste byggepladser. I stedet for en fører skal de stærke maskiner styres af sensorer og software. 

De førerløse maskiner kan frigive arbejdstid og samtidig sikre præcision for arbejdet, da de er styret direkte af byggeriets 3D-model. 

Byggepladser spås som det område, hvor førerløse køretøjer først vil blive udbredt - også før de førerløse biler - fordi det er så kontrollerede arbejdsområder.

3D-print

3D-print er på alles læber i disse år – også inden for byggeriet, hvor råhuse som noget nyt kan 3D-printes på selve byggegrunden.

I 2017 blev det første råhus printet i ét stykke af det russiske firma Apis Cor. Det foregik i Rusland, tog kun 24 timer og selve byggeriet kostede kr. 71.000. 

3D-print kan udnytte byggematerialerne bedre ved at styrke genbrugen af dem og skyde bygninger frem i rekordfart.

Europas første 3D-printede hus ligger i Nordhavn i København. Det blev opført i december 2017. Se videoen om opførelsen ovenfor.

 

Kilde: Digitalt Barometer / Molio

Tilmeld nyhedsmail

Relaterede emner