CAD og bygningsmodel

Som abonnent får du adgang til en række masterclasses, hvor du kan se de enkelte publikationer anvendt i praksis. 
Når de enkelte masterclasses er afholdt, kan du som abonnent altid finde optagelsen og få svar på dine spørgsmål.

Se kommende og afholdte masterclasses her 

Beskriver processen for koordinering af huller og recesser i byggeprojekter for at klargøre aktiviteter, arbejdsfordeling og grænseflader og undgå uoverensstemmelser mellem projektets parter.

Formålet er at sikre en fælles forståelse og høj kvalitet i koordineringen af huller og recesser på tværs af rådgivere, entreprenører, leverandører og producenter fra start til slut i projektet.
Vejledningen giver målgruppen klarhed vedr. planlægning og gennemførelse.

Anvisningen indeholder forskrifter for 2D og 3D CAD-produktion for både fil- og databasebaserede CAD-systemer og for CAD-samarbejdet.

Den indeholder desuden vejledning i strukturering, brug, placering, udveksling og kontrol af bygningsmodeller. Den er en revision af den oprindelige CAD-manual 2008, hvor en række emner er blevet opdateret og emner, der nu er beskrevet i fx IKT-specifikationer og Guide om objekter, er fjernet.

Fordele ved anvisningen:

• Skaber godt og tidsbesparende samarbejde og sikrer ensartet og standardiseret bygningsmodellering og tegningsproduktion
• Giver fælles retningslinjer for cad-produktion og –samarbejde, opbygning og udveksling af modeller
• Anvisningen har i tidligere version været anvendt som undervisningsmateriale og har indgået som praksisbeskrivelse i en lang række virksomheders firmaspecifikke manualer
• Ved at referere til anvisningen og de grundlæggende principper for cad-produktion kan en byg- eller driftsherre sikre sig, at bygningsmodellering sker efter fælles kendte og anerkendte principper

Anvisningen Konsistenskontrol af bygningsmodeller (C402) definerer fælles begreber og betegnelser for de mest anvendte typer af konsistenskontroller, som i stigende grad benyttes i projekteringssammenhæng.

En af de store landvindinger ved digitale bygningsmodeller er muligheden for at håndtere og analysere modellerne, og samle dem i en fællesmodel for kvalitetssikring. Gennem de senere år er udførelsen af forskellige former for konsistenskontroller af bygningsmodeller blevet mere og mere almindelige.

Anvisningen tager dermed afsæt i de arbejdsmetoder, der findes omkring konsistenskontroller, som dagligt finder anvendelse på mange store byggeprojekter i praksis.

Fordele ved anvisningen:

• Opdeles i typer af konsistenskontrol, teknisk opbygning, rum, geometri, kollision og afstande mellem bygningsdele
• Fælles begreber og betegnelser for de mest anvendte typer af konsistenskontroller defineres
• Grundlaget for anvisningen er hentet i medlemsvirksomhederne samt fra projektreferencer og internationale kilder
• Anvisningen retter sig mod alle projekterende parter i byggeriet
• Bilag med procesdiagram for en konsistenskontrol og oversigt over anvendelse af kontroller i det enkelte faser

Denne vejledning hjælper brugerne med at træffe velovervejede beslutninger om opdeling af bygningsmodeller. På den måde undgår man dyre og tidskrævende overraskelser, fordi man ikke behøver omstrukturere eller opdele modellerne i løbet af projekteringen.

Det er praksis i mange projekter at opdele bygningsmodeller. I forbindelse med projektstart skal det besluttes, om en model bør opdeles, samt hvilken opdeling, der vil passe til netop dette projekt. Her skal både tages højde for en række faktorer og mange involverede discipliner samt samarbejdspartnere, som skal tages i betragtning, før der kan tages stilling til, om og hvordan en sådan opdeling skal være.

• Vejledningen giver et overblik over hvilke faktorer, der kan overvejes, når man skal beslutte sig for opdeling af en bygningsmodel 
• Vejledningen gør det mere enkelt for den ansvarlige at tage stilling og til at deltage i dialogen mellem parterne

Publikationen henvender sig primært til IKT-ledere og IKT-projektkoordinatorer, og sekundært til kravstillere i form af bygherrer.

Lagstruktur 2015 (C211) er en de facto standard til at definere og strukturere lag. Den indeholder laglister fag for fag med de lag, som i praksis anvendes hyppigst.

Lagstrukturen kan bruges af alle CAD-systemer, der anvender lag. Den består af en anvisning, et paradigme til udarbejdelse af virksomheds- eller projektspecifikke lag og en række systemfiler.

Fordele ved brug af anvisningen:

• Der udarbejdes løbende opdateringer til lagstyring, ved eksterne firmaer der laver templates til modelprogrammerne
• Paradigmer til at oprette virksomhedens egne lag

Molios Tegningsstandarder (C213, del 1-7) standardiserer branchens 3D-modeller og 2D-bygningstegninger. 

Hvis vi på tværs af virksomhedsskel anvender fælles symboler, signaturer og layout, bliver modeller og tegninger lettere at aflæse. Det kan være med til at spare tid og afværge misforståelser.

I særskilte afsnit præciserer anvisningerne, hvilke tegningstyper der typisk bliver udarbejdet af de forskellige faggrupper. Flere af anvisningerne gør klart, hvilket indhold man kan forvente af disse tegningstyper. 

Fordele ved brug af anvisningen:

• Værktøjet fordeler sig over syv anvisninger: Generelt, arkitekt, betonkonstruktioner og -pæle, stålkonstruktioner, VVS og ventilation, elinstallationer, bygningsautomatik
• Til både 2D og 3D modellering
• Eksempler, der illustrerer de forskellige signaturer og grafiske greb gennem konkrete tegninger

Guide om BIM-objekter (C214) giver en indsigt i BIM-objekters opbygning og i at anvende standarder for opbygning af specifikke informationsobjekter i specifikke programmer.  En forudsætning for at arbejde med BIM er at arbejde med BIM-objekter – objekter der er bærere af grafisk eller alfanumerisk information.

Trods den centrale placering i vores modeller er der kun begrænset vidensdeling og erfaringsopsamling om BIM-objekterne. Det gør, at forskellige virksomheder bruger energi på at løse de samme problemer. De samme fejl bliver begået igen og igen. Anvisningen giver nogle retningslinjer at arbejde ud fra.

Fordele ved anvendelse af guiden:

• Giver overblik over, hvad BIM-objekter er, hvilke typer der arbejdes med, hvilke enkeltdele objekterne består af, og hvordan objekterne udvikler sig gennem et projekt
• Bidrager til debatten om opbygning af egne objektbiblioteker kontra deling af objekter og brug af objekter fra andre aktører
• Kommer med konkrete eksempler på typer af BIM-objekter, samt diskuterer best practice omkring opbygning af og arbejde med disse objekter