Digital transformation | Molio – Digitalt Barometer

Digitaliseringssucces kræver ny kultur og andre kompetencer

Byggebranchen er traditionelt set baseret på en fysisk, rationel tankegang, der kan gøre det svært at se perspektivet i de digitale forretningsmuligheder. Men for at overleve som virksomhed i byggeriet er det nødvendigt at fremelske en ny kultur, hvor det rationelle fungerer side om side med eksperimenter, fejl og inspiration fra uventede kanter. Det kræver ikke blot en ny tankegang, men også andre kompetencer end hidtil.

Der var engang, hvor digitalisering gik ud på at automatisere sine processer, få afskaffet nogle papirgange og sløjfet nogle ringbind. Men nu er vi midt i en digital transformation, hvor det ikke længere blot handler om at sætte strøm til processerne, men om at bruge digitaliseringen strategisk til både at udvikle sin eksisterende forretning og se på nye forretningsmuligheder.

– Det er et markant skifte. Ikke kun i den måde virksomheder skal arbejde med den digitale dagsorden på, men også i den måde man skal lede og organisere sig på. For i skiftet fra digitalisering til digital transformation får organisationen behov for nye visioner, nye organiseringsformer, tværgående samarbejdsrelationer og nye kompetencer på stort set alle niveauer i organisationen. Altså kalder det på forandringer af meget mere transformativ karakter end hidtil både ift. kultur og kompetencer, siger Pernille Kræmmergaard.

Hun er tidligere it-professor ved Aalborg Universitet og nu direktør for Digitaliseringsinstituttet, som hjælper virksomheder med at udvikle kompetencer inden for digital transformation.

Traditionel kultur udfordret

Det massive forandringsbehov skyldes ikke mindst, at de nye, digitale muligheder ikke er lineære, da den digitale udvikling sker eksponentielt; dvs. med en voldsom hastighed og konstante forandringer til følge, der bl.a. udfordrer den traditionelle kultur i byggeriet, hvor man er vant til at tænke rationelt og analogt.

– I dag sker hovedparten af udviklingen i byggeriet fra A til B, men for at overleve gælder det nu om også at afprøve ting og se, om det er den rigtige måde at gøre det på. Der er stadig brug for ingeniørhjernerne i byggeriet, og for at ting er systematiseret, men derudover er man nødt til at have en grundkerne i virksomheden, der er gearet til den eksponentielle udvikling; dvs. en kultur, der kan rumme eksperimenter sideløbende med de lineære arbejdsgange, så der kommer et eksperimenterende lag ind, hvor det er relevant,” forklarer Preben Mejer, it-ekspert og direktør for det digitale videncenter Radr.

Skab innovative lommer i virksomheden

En af de, der i praksis sidder midt i udfordringen mellem at levere ufejlbarlige fysiske produkter og samtidig mestre den digitale udviklings rivende tempo, obligatoriske fejl og presserende behov for nye kompetencer, er Martin Manthorpe. Han er direktør for forretningsudvikling og strategi i NCC, som sidste år lancerede den virtuelle markedsplads Loop Rocks.

Her bringes sælgere og købere sammen ved at matche udbud og efterspørgsel inden for bygningsmaterialer som jord, sand og grus. Har man en bunke jord til overs, kan man altså lægge den til salg på Loop Rocks, der fungerer som Den Blå Avis.

Den handel er foregået længe, men det nye er, at det er en digital platform, der går uden om mellemlag inkl. NCC selv. Teknologien bruges til at lave cirkulær materialevandring, så bunkerne med jord, sand og grus flyttes så få gange som muligt.

– Ideen kom fra vores interne forretningsudviklingsenhed i halen af en større analyse af, hvor vores engagement i bæredygtighed kunne gå hånd i hånd med vores målrettede satsning på den digitale omstilling i byggebranchen. Og den er et godt eksempel på, hvordan vi fokuserer målrettet på at levere fysiske produkter af høj kvalitet samtidig med, at vi skaber innovative lommer både indeni og uden for virksomheden, hvor nye forretningsmuligheder opstår, forklarer Martin Manthorpe.

Eksperimentér i den virkelige verden

Han tror på, at en af opskrifterne på digital succes i byggebranchen handler om at skabe disse eksperimenterende zoner og turde flytte iværksætterkulturen ud af virksomheden – både rent fysisk, men også ved at engagere sig med omverdenen i sin egen forretningsudvikling både hvad angår kultur og kompetencer.

– Fordi branchen er så fysisk og traditionelt analogt tænkende, så har man ofte svært ved at se perspektivet i de digitale forretningsmuligheder. Men hvis man afprøver ideer sammen med netværks- og samarbejdspartnere fra både branchen og resten af samfundet og kobler dem til sin driftsorganisation med respekt for kerneopgaven, så er man godt på vej til ikke blot at bringe digitalisering ind i sine eksisterende forretningsprocesser, men også til at opdage nye forretningsmuligheder, siger han.

Det kræver dog, at man tør lave fuldskalaeksperimenter, hvor man eksperimenterer 1:1 og sætter aktiviteter i gang, hvor man tester af, lærer og justerer – og hvor man hele tiden har en dialog med markedet og drøfter resultaterne med kunder, leverandører, politikere etc.

– Det nytter ikke noget at sidde bag sit skrivebord og designe verden i en powerpoint – det kommer tingene ikke til at ske af. Derimod er det helt essentielt at bringe de nye tanker, ideer og fagligheder frem i virksomheden og ud i verden, så de ikke ender med at samle støv i kælderen eller på computeren, siger Martin Manthorpe.

Fire trin til digital transformation

Netop den interne prioritering af digitaliseringsudviklingen er én del af den firetrins-raket, som Preben Mejer ser som en brugbar model for at lykkes med den digitale transformation i byggeriet.

Udover prioriteringen af digitaliseringsindsatsen – som betyder, at man ikke bare gemmer de digitale mennesker væk i et kosteskab, men rykker dem og deres ideer frem i virksomheden – består firetrins-raketten af forankring i topledelsen, overblik over datagrundlaget samt forståelse for, hvad digitalisering overhovedet går ud på.

For at tage det sidste først så kræver en virksomhedskultur, der er gearet til digital transformation, at man har en organisation, som ikke bare forstår det digitale, men også til en vis grad er født ud af det digitale. Man skal altså have fat i nogle mennesker, der forstår udviklingen, og som ikke er bange for at eksperimentere, fordi man er nødt til at prøve mulighederne af og ikke lade sig afskrække af hverken uprøvet territorium eller noget, der ikke er færdigt. I det ligger også en accept af, at man er nødt til at fejle for at lykkes.

– Fejltolerance er helt afgørende, og er man modig, laver man en disruption-enhed, der kan gentænke hele balladen, siger Preben Mejer.

Data er nøgleområde

Samtidig kommer digitaliseringen ikke ud af stedet, hvis ikke der er styr på de data, der skal få digitaliseringen til at ske. Det kræver en kultur med respekt for, at data er registreret korrekt, at de befinder sig de rigtige steder og er til at få fat i, samt en klar viden om hvilke data man mangler ude fra for at kunne lykkes.

– Så man skal have en kultur, som har en vis vilje til at eksperimentere på et solidt grundlag både datamæssigt og virksomhedsmæssigt. For selvfølgelig skal man ikke lukke virksomheden pga. eksperimenter, men omvendt dør man, hvis man ikke eksperimenterer, konstaterer Preben Mejer.

Topledelsen skal i spil

Som et fjerde og sidste ben fremhæver han forankring i topledelsen som helt afgørende for den digitale transformation. Det betyder, at alle digitale eksperimenter og projekter sker med reference til topledelsen, og at topledelsen skaber en kultur, hvor lederne både kan holde båltaler og være rollemodeller, men også sikre, at man ikke bare prioriterer andre ting løbende, hver gang der sker noget nyt, men tværtimod fastholder sin digitale strategi – hvilket også kræver, at der hældes penge i udviklingen.

– Topledelsen skal missionere for projektet, men også investere økonomisk, ikke mindst fordi der er store penge at hente i mere digitalisering, siger Preben Mejer med henvisning til en undersøgelse lavet af MIT Sloan under Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor man sammenlignede 391 større virksomheder fra hele verden og kunne se en markant forskel mellem virksomheder, der arbejdede intensivt på at digitalisere driften og kundekontakten - og de, der ikke gjorde.

– De digitalt drevne virksomheder var stabilt 5-6 % bedre i deres bundlinje år efter år i sammenligning med de virksomheder, der ikke var datadrevne, siger han og understreger, at investering aldrig må være en barriere for digitalisering.

– Det er en meget gammeldags holdning, for lige på den anden side af investeringen ligger en kæmpe produktivitetsgevinst. Og dem, der ikke forstår det, bliver sendt ud af markedet, for de kan ikke være med mere, hvis de blot fortsætter som hidtil – så det løser sig selv, hvis man ikke selv løser det, konstaterer Preben Mejer.

Hav flytbare visioner

En del af investeringsvilligheden i den digitale udvikling handler også om at have en vision for virksomheden, som er langt mere flytbar end traditionelt set – og om at bruge penge på at sikre sig de rette kompetencer.

– Udviklingen i teknologier går hurtigt, og der sker nogle markante skift, så man må væk fra ’vi plejer’ og hen mod en nysgerrig og udforskende kultur. Og for de fleste vil det handle om ikke at vente, til der er en brændende platform, for i så fald er det allerede for sent. Derimod handler det om på den ene side at have dyb respekt for og være solidt forankret i det, der er – men samtidig på andre områder at acceptere at være i betamode. Lidt ligesom når vi ser på software, hvor vi er vant til, at løsningerne ikke er endeligt færdige, når vi starter med at bruge det – der kommer hele tiden en ny opdatering til fx MobilePay og LinkedIn. Et sådant beta-mode er vigtigt for at komme ud på markedet, og det, tror jeg også, vi kommer til at se en større accept af i andre brancher, forudser Pernille Kræmmergaard.

Perspektiver på den nye virkelighed

I forhold til visionen kræver den nye virkelighed, at den kører i hhv. et zoom in og zoom out-perspektiv: I det lange perspektiv kigger man på sin forretning ud fra, hvordan byggeriet ser ud om 5-10 år med den viden, man har i dag.

I det korte perspektiv arbejder man med initiativer, som man kan høste gevinsterne af i nær fremtid, så man ikke blot eksperimenterer med et overordnet sigte, men også flytter markedet og kunderne her og nu.

Begge dele er flytbare – det lange perspektiv qua den teknologiske udviklings hast, som betyder, at der sker ting om 5-10 år, vi end ikke kan forestille os i dag. Og det korte, fordi vi skal kunne prøve os frem og være i betamode.

– Det kræver et nyt mindset for mange. Ikke mindst fordi mange tænker, om man kan tåle at gå ud med noget, der ikke er 100 % færdigt? Svaret er ja; af to grunde. For det første for hurtigt at få feedback på produktet fra markedet og for det andet for ikke at vente for længe. Den epoke, hvor alt godt kommer til den, der venter, er ovre, siger Pernille Kræmmergaard.

Efteruddannelse er nødvendig

Denne vekselvirkning får også stor indflydelse på de kompetencer, der skal til for både at udvikle sin eksisterende forretning og skabe nye forretningsmuligheder.

– Nøglen til succes er at efteruddanne de medarbejdere, man har, for dem er der bestemt ikke noget galt med. De er helt afgørende for at kunne bevare det vigtige fokus på kerneforretningen, men skal lære at arbejde på nye måder og sammen med andre fagligheder – og derudover skal man så have tilført de kompetencer man mangler, som ofte skal lukke hullerne i det eksperimenterende lag, siger Preben Mejer.

Digitale talenter skal tiltrækkes

En væsentlig del af rekrutteringen handler om at kigge mod de steder, hvor eksempelvis de afgørende it-kompetencer er og dermed at kunne tiltrække talenter, som kommer helt andre steder fra end byggeriet.

– En af vores væsentligste opgaver bliver at gøre byggebranchen til et spændende sted for de unge og den næste generation af digitale talenter. Hvis de dygtige, digitale kompetencer kun ser en karriere inden for Amazon og Microsoft, bliver det svært i byggeriet, konstaterer Martin Manthorpe.

Dermed bliver branchens opgave og udfordring at vise de digitale talenter, at der er noget spændende at arbejde med i en verden, som godt nok producerer fysiske broer, tunneller og bygninger, men hvor digitalisering allerede nu betyder markante ændringer i både bygningerne i sig selv, det man efterinstallerer i bygningen og det, vi selv bringer ind - og dermed i den måde, vi lever og bor på.

Kilde: Molio / Digitalt Barometer

Tilmeld nyhedsmail