Driftsdata skal tilpasses bygherren

Driftsdata skal tilpasses bygherren

Når et byggeprojekt afsluttes, opstår der ofte problemer med aflevering af de digitale data i BIM-modeller. Ifølge to byg-/driftsherrer skyldes problemerne bl.a., at bygherrens behov, ift. hvad der skal leveres, ikke i høj nok grad tænkes ind tidligt i processen, og de efterlyser, at branchen benytter standarder for leverancer af data til drift.

I de fleste byggeprojekter i dag benyttes digitale bygningsmodeller, som kan indeholde enorme mængder af data og information.

Med BIM-modeller er det muligt at arbejde tværfagligt, og modellerne bruges af entreprenører, arkitekter, rådgivere og ingeniører som kommunikationsplatform, hvor de kan aflæse og tilpasse bygningsmodellernes informationer løbende.

Og når byggeriet er færdigt, kan den digitale data og information afleveres til driftsorganisationen, som kan bruge det til at understøtte planlægningen og udførelsen af deres driftsaktiviteter.

Men der opstår tit problemer ved afleveringen af data til drift.

Bygherren involveres ikke

Selvom det er bygherren, der bestiller projektet, så er det også byg-/driftsherren, der er sidst i værdikæden. Det paradoks ærgrer arkitekt MAA og diplomingeniør Markus Lampe og fagleder for digitalisering Clars Danvold fra Københavns Universitets Campus Service sig over.

Ifølge dem, bliver datamængden nemlig dermed ikke afstemt med, hvad bygherrerne rent faktisk skal bruge til at drifte bygningerne. 

– BIM-modellen afleveres til bygherren fra en situation, hvor mange af projektets parter kun arbejder i modellen, til en anden situation, hvor der i bedste fald er meget få mennesker, der arbejde videre i den. Det er en udveksling, der vil fortsætte indtil, modellen leveres med informationer, der er standardiseret og egnet til nemt udtræk til specifikke FM-formål, siger Clars Danvold.

Komplekse bygninger giver komplekst vedligehold

I dag kan man sammenligne nye bygninger med Formel 1-biler. Den slags bygninger kræver en helt anden form drift og vedligeholdelse end ældre bygninger, fordi installationerne og de tilhørende byggedata er så komplekse.

Og det kræver endnu mere tid og flere penge at drifte bygningerne, hvis der ikke er nem adgang til vejledninger eller dokumentation om dem.

Det er, ifølge Clars Danvold og Markus Lampe, derfor vigtigt at involvere bygherrerne i byggeprocessen og kravene til, hvad BIM-modellen skal bruges til, når byggeriet er afsluttet og taget i brug.

– Vi efterlyser at branchen benytter standarder for dataleverancer, og rådgivere som kan arbejde med dem. Det er ikke tjenligt, at bygherrerne sidder og opfinder hver deres sæt krav, hvorefter rådgivere genererer meromkostninger ved at opfylde dem. I vore dage bør dataleverancer være en naturlig – og forudsigelig – del af en samlet leverance, siger Clars Danvold.

Branchen kan med fordel benytte Molios nye værktøj Data til drift, som bl.a. anviser, hvilke data der skal bruges for at understøtte planlægning og udførelse af driftsaktiviteter, og hvordan man som driftsherre sikrer sig at få indsamlet de nødvendige data, når en ny bygningen overdrages eller den eksisterende bygningsmasse skal registreres.

Alt, der er digitalt, er ikke nødvendigt

Desværre afleverer rådgiverne også tit modeller til bygherrer, der ikke nødvendigvis ved, hvordan man arbejder videre med dem i driften, forklarer Clars Danvold og Markus Lampe.

Mange bygherrerne har hverken forudsætningerne eller kompetencerne til at vide, hvordan de bedst skal bruge de omfangsrige digitale modeller til at drifte og vedligeholde bygninger:

– Det er lidt et problem - allerede i starten af byggeprocessen - hvis bygherrerne skal bestille noget, og ikke ved, hvad de bestiller, men alligevel krydser det af, fordi ”hvis det er digitalt, så det er nok godt”, siger Markus Lampe.

Han forklarer desuden, at det i praksis ikke er usædvanligt, at der ikke afsat tilstrækkelige mængder af tid, kompetencer eller ressourcer af til, at bygherrerne kan vedligeholde og opdatere modellerne og dataen i den ”digitale tvilling.

Det er derfor en fordel, at der findes standardiserede måder at arbejde med data og kravene på i branchen.

Bedre samarbejde og vejledning

Clars Danvold og Markus Lampe opfordrer til, at rådgiverne i højere grad skal på bane.

– Det står tydeligt i ydelsesbeskrivelsen, at det er rådgiverens ansvar at indsamle information og data, og at rådgiveren har ansvar for at koordinere arbejdet. Rådgiverne skal altså rådgive bygherrerne om, hvad der er vigtigt at drifte, siger Markus Lampe.

Clars Danvold fortsætter:

– Hvis det skal lykkes for bygherrerne, er det nødvendigt at være i løbende dialog med rådgiverne. Her skal aftales en prioriteret liste over de relevante gevinster, der er ved digitalisering, og de gevinster skal være for hele porteføljen. 

De peger på, at rådgiveren ved alt det faglige om bygningerne, men at rådgiverens tekniske viden også er på et ret højt niveau, som man ikke kan forvente, at bygherrerne kan følge med på. 

– Bygherrerne køber rigtig mange ydelser ind, så de behøver hjælp. Det, at kunne planlægge og indsamle information og data, er jo også en mulighed for rådgiverne for mersalg, så hvorfor griber de ikke chancen? spørger Markus Lampe.

Overskuelige driftsdata til rette behov

Konklusionen er, at hvis driften starter med et godt BIM- og datagrundlag, og behovet for drift og vedligehold afklares tidligt, vil bygherrerne kunne bruge den information til at simulere konsekvenser af bygherrernes valg af design og materialer tidligt i projektforløbet og senere i den efterfølgende drift.

Men på samme tid er det vigtigt, at bygherrerne ikke drukner i data og information. Derfor er det vigtigt, at materialet er struktureret og klargjort af rådgiverne, så bygherrerne nemt kan bruge informationen fra BIM-modellerne.

– Bygherrerne skal kun have informationerne én gang. Hvis de modtager mere end to BIM-modeller eller dokumenter, er det tit nemmere at gå ud og kigge på realiteten. Derfor er det vigtigt, at projektmaterialet er gennemgående ensartet, samt dokumenteret og struktureret, og at alle regneark og informationer er navngivet ens. Hvis dette er i orden, så modtager bygherrerne gerne BIM-modellerne. Så er det bagefter bygherrens opgave at lave datahåndtering og putte det ind i et driftssystem, siger Markus Lampe.

 

Se hvordan anvisningen Data til drift kan hjælpe driftsorganisationer og andre aktører, som har en grænseflade til driften. Fx rådgivere og entreprenører på byggesager, som skal overdrage data til driften, eller rådgivere som skal udføre registreringer af den eksisterende bygningsmasse.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

Praktisk hjælp til driftsorganisationen

Molio har en række værktøjer til byggeriets driftsorganisationer i en tid, hvor der stilles større og større krav til optimering vha. digitalisering.

Se mere

____________________________________________________________________________________________________________________________

 

Artiklen blev bragt første gang 3. april 2019 – Denne version er opdateret.