Molios kurser i inden for bygningsfysik sikrer en dyb og tværgående indsigt.
Kursusemner

Bygningsfysik

Byggeri bliver mere og mere komplekst og uddannelserne mere og mere specialiserede. Mange arkitekter og ingeniører savner derfor et tilstrækkeligt overblik over bygningsfysikken. Her kan du se alle vores kurser om bygningsfysik og læse mere om Bygningsfysikuddannelsen.

Bygningsfysik binder bæredygtigt byggeri sammen

Bygningsfysik er på mange plan en aktiv del af fremtidens bæredygtige byggeri, hvor der spares på ressourcer via konstruktiv udnyttelse af fx de termiske effekter i en godt isoleret bygningsmasse.  Bygningsfysikken giver dermed både den projekterende og udførende mulighed for at arbejde i og med et bæredygtigt perspektiv, hvor bygningsfysikken kan sætte konkret aftryk på det byggede miljø.

Bygningsfysikken er en del af løsningen, når vi taler om fremtidens, bæredygtige byggeri i lyset af klodens ressource-knaphed. For fremtidens byggeri vil i stigende grad handle om bæredygtighed og om, hvordan vi projekterer, konstruerer, udfører, producerer - og ikke mindst genanvender og genbruger - smartere end vores forgængere og mere optimalt, end vi selv altid kan forestille os. Dén øvelse handler til en vis grad om at kende til de bygningsfysiske mekanismer.

I en ressourceknap verden, hvor byggebranchen står midt i en klimamæssig omstilling og historisk forandringsproces, skal bygningsfysikken være et tværgående opmærksomhedspunkt. Derfor er det afgørende, at vi i fremtiden bygger med en større bygningsfysisk forståelse – for derigennem at kunne bygge med større ressourcebevidsthed og bæredygtig indsigt.

Bygningsfysikken er dermed en tværgående tematik, der skal gå hånd i hånd med bæredygtigheden. Og derfor er det afgørende at kunne kombinere de to mindset.

Bygningsfysikken rummer mange fagområder

Kurser i Bygningsfysik hos Molio sikrer dig en dyb, tværgående indsigt i bygningsfysik med fokus på polyteknikken. Det gælder fx på Bygningsfysikuddannelsen, der giver et dybdegående indblik i og brush-up på bygningsfysikkens hovedemner, som du kan læse om nedenfor.

Selvom Bygningsfysikuddannelsen er sammensat af en række fagområder, der alle vedrører bygningsfysik, kan hvert fagområde også tages som enkeltstående kursus. 

Molios kurser om bygningsfysik dækker alle de fagområder, som bygningsfysikken reelt rummer - det gælder fx både Lys, Indeklima, Fugt i bygninger, Brand, Lyd, Bygningsmaterialer og Energi

Bygningsfysikken som arbejdsredskab 

På alle kurserne inden for bygningsfysikken, får du styr på de lovmæssige krav, du får indsigt i teorien bag kravene og får anvist metoder til, hvordan de kan opfyldes.

Du får masser af eksempler og praktiske opgaver, du får indsigt i undersøgelsesmetoder og udstyr – og du rustes til at kunne gennemføre projekter på en sådan måde, at alle forhold på tværs af bygningsdelenes og materialernes forskellige egenskaber er tilgodeset.

Produkttype
Emner

Produkter

Bedre viden om bygningsfysik giver hele løsninger

Et byggeprojekt skal ses som en helhed og ikke i adskilte dele. Manglende kendskab til bygningsfysik er ofte årsag til fejl i byggeriet, som medfører forsinkede og fordyrede projekter:

– Jeg arbejder primært med energioptimering, og har brug for at kende konsekvensen af de valg, jeg træffer. Hvis jeg eksempelvis vælger at efterisolere en væg for at spare på energien, så er det ekstremt vigtigt, at jeg har in mente, hvad det kan indebære af eventuelle udfordringer med fugt. På samme måde er jeg nødt til at kende til forholdene om brand, hvis jeg eksempelvis ombygger et ventilationsanlæg for at gøre det mere energieffektivt.

Peter Sarka, civilingeniør og energileder, Lolland Kommune og tidligere deltager på Bygningsfysikuddannelsen