For booking kontakt HUSET Middelfart på 70 12 36 00

Et konferencecenter der er skræddersyet til byggebranchen

HUSET Middelfart er kombineret konferencecenter og byggeudstilling, som er født og formet af byggebranchen. Med sin tætte tilknytning til Molio er HUSET Middelfart det oplagte valg for hele byggebranchens møder, kurser og konferencer.

HUSET Middelfart er ejet af Molio. Men konferencecentret har sin egen identitet, sit eget navn og sit helt eget unikke brand.

Alligevel fornægter det sig ikke, at HUSET Middelfart har tætte bånd til byggebranchen.

Som det eneste konferencecenter i Danmark er HUSET Middelfart både et professionelt konferencecenter med plads til mange hundrede gæster og en 26.000 m2 udendørs og 2.000 m2 indendørs byggeudstilling.

Det gør, at der er noget ekstra at komme efter for gæster med interesse for byggeri.


Tag et nærmere kig på HUSET Middelfart her 

 

Mange besøgende fra byggebranchen

Mange gæster fra byggebranchen

En stor del af gæsterne i HUSET Middelfart kommer fra byggebranchen. Nogle kommer for at hente viden og inspiration om byggevaremarkedets nyeste produkter, teknikker og tendenser. Andre kommer som kursusledere, oplægsholdere eller deltagere på et kursus eller en konference. Molio afholder selv størstedelen af alle kurser, uddannelser og konferencer i HUSET Middelfart, som efterhånden er blevet et centrum for indlæring og udveksling af viden til hele byggeriets fødekæde. Det er dette dynamiske, byggefaglige miljø, dit arrangement også bliver en del af.
Plads til store konferencer i lokalet Henning Larsen

Konference i "Henning Larsen"

Alle lokaler er opkaldt efter store, danske arkitekter. Selve HUSET er et pragteksempel på et arkitekttegnet kvalitetsbyggeri fra slutningen af tresserne, der er tegnet til formålet som kursus- og konferencecenter. For at modernisere faciliteterne og øge kapaciteten er HUSET sidenhen blevet ombygget og udvidet af flere omgange. Seneste ombygning har givet plads til store konferencer med op til 320 deltagere og med mulighed for tilstødende udstillingsareal. Derfor afholder Molio sin årlige netværkskonference i HUSET Middelfart.
De byggeinteresserede har travlt i pauserne

De byggeinteresserede får ekstra travlt i pauserne

Deltagere og gæster kan selvfølgelig altid gå en tur i bøgeskoven. Det kan man mange steder. Men i HUSET Middelfart kan man også gå en tur i den udendørs udstilling og se på sommer- eller fritidshuse, udestuer, drivhuse, flisebelægninger, carporte mm. Eller man kan holde sig indendøre og få inspiration til renovering af badeværelser, installationer, vinduer, tag og meget andet. For dem, der interesserer sig for bæredygtigt byggeri, kan man bruge pausen på at se Det Biologiske Hus, som p.t. er Danmarks mest bæredygtige boligkoncept.
HUSET Middelfart ligger naturskønt og centralt

Naturskønt og centralt

Med en beliggenhed i hjertet af Danmark er HUSET Middelfart det oplagte valg til arrangementer med deltagere fra forskellige dele af landet. Det er nemt at komme til både i bil og med tog og ligger i en radius af et par timers kørsel uanset om du kommer fra København eller Aalborg.

Som nærmeste nabo ligger den naturskønne Hindsgavl Dyrepark og bag ved den kan man skimte Fænøsund fra restauranten.
HUSET - dem med den gode mad

HUSET - er det ikke dem med den gode mad?

- I mit køkken bruger vi det bedste, vi kan få. Langt de fleste af de råvarer vi bruger, er økologiske og af bedste kvalitet. Det meste af maden laves helt fra bunden, så vi ved, at det virkelig smager af noget samtidig med, at det er en fryd for øjet. Derfor er vi også kendt i branchen for at være "dem med den gode mad", og det er vi sgu lidt stolte af, siger køkkenchefen, der bakkes op af resten af det dygtige team i køkken og restaurant.
HUSET Middelfart byder velkommen

Vær forberedt på...

Man kan roligt forberede sig på at føle sig rigtig hjerteligt velkommen i HUSET - uanset om man kommer som deltager, arrangør eller oplægsholder. Medarbejderne i HUSET Middelfart er kendt for at yde en ekstra service og få alting til at glide. Derfor bliver store som små arrangementer afviklet top-professionelt med fuld "opdækning" både fra vores teknikere, vores køkken og vores øvrige stab af serviceorienterede medarbejdere.

Kontakt HUSET Middelfart og læg jeres næste arrangement i de bedste hænder.
Rutebeskrivelse

Find vej til HUSET i Middelfart

HUSET Middelfart er centralt placeret midt i Danmark. Derfor tager det højst et par timer at komme til, uanset om du kommer fra København eller Aalborg. HUSET ligger tæt på både station og motorvej, og med sin centrale placering får HUSET besøgende fra hele landet.