IFC-guide

Få hjælp til IFC med opdateret guide

IFC gør det muligt at udveksle data på tværs af softwareapplikationer. Og nu findes der en opdateret guide til anvendelse af det fælles fil- og udvekslingsformat.

IFC-guiden er fyldt med konkrete eksempler og forklaringer, som kan hjælpe dig med at lave gode IFC-filer.

I takt med at BIM bliver hverdag, er behovet for at udveksle på tværs af de forskellige BIM-programmer noget de fleste møder. Men da der er stor forskel på, hvad en arkitekt og en ingeniør bruger deres BIM-programmer til, er det ikke til nogens fordel, hvis alle skal benytte samme software til alle arbejdsopgaver.

IFC-formatet løser disse problemer: det er en datamodel, der fungerer som grundlag for deling og udveksling af data. Og fordelen ved den neutrale standard er, at den kan bruges uafhængigt af it-system og -platform.

I vinteren kunne du læse mere om IFC og om den nye IFC-guide, som Molio, BIM Equity og Schmidt Hammer Lassen Architects har udarbejdet:

Ny guide hjælper til gode IFC-filer

Guiden viser med masser af skærmbilleder, præcist hvad man skal gøre i både ARCHICAD og Revit, og den viser eksempler på IFC-modeller åbnet i andre programmer.

– Vores forhåbning er, at vi har konkretiseret noget, som mange oplever er alt for abstrakt. Jeg håber at brugerne vil opleve, at guiden skaber et overblik og en tryghed ved en del af den nye IKT-virkelighed, som det på ingen måde er alle som har vænnet sig til endnu, siger udviklingschef i Molio, Søren Spile.

Opdateret version

Nu findes guiden i en opdateret version – bl.a. med nye bilag.

Hent guiden lige her

Har du spørgsmål eller henvendelser vedr. IFC-guiden, kan du kontakte Molios udviklingschef Søren Spile på SSP@molio.dk

Læs mere om buildingSMART her

Læs også: Producenter ærgrer sig over manglende forståelse for OpenBIM og IFC

Tilmeld nyhedsmail