AB 18-aftalesystemet

Efter flere års forberedelse blev det nye AB-aftalesæt sendt ud
af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i 2018.

Det nye AB lægger op til dialog og samarbejde

Med den nye AB 18 bliver der indført en obligatorisk gennemgang af det enkelte projekt, hvor alle parter rundt om bordet kigger hinanden i øjnene og ser på, om der er noget, der er overset eller som kunne være bedre.

I Dansk Byggeri er man tilfreds med de nye betingelser og venter, at det ikke bare vil fremme samarbejdet mellem bygherrer og entreprenører. Men at det også vil betyde, at der kommer færre tvister mellem parterne.

Det tættere samarbejde afspejler sig også i det nye system om løsning af tvister, som netop er udviklet for at få parterne til at tale sammen og løse tvisterne hurtigere og billigere end tidligere, eksempelvis ved mediation eller mægling.

Det anbefales at det nye AB-aftalesæt anvendes fra den 1. januar 2019.

Se alle bøgerne i AB-systemet nederst på denne side.

 

Molio Byggedata | love og regler for byggeriet i Danmark

AB 18 digitalt?

Byggedata er værktøjet for dig, der har brug for at kunne navigere sikkert i lovene og reglerne for byggeriet i Danmark - blandt andet kan du søge på tværs i hele AB-systemet og BR18.