Medfører coronavirussen krav på tidsfristforlængelse? | Molio

HEISINGS KLUMME: Medfører coronavirussen krav på tidsfristforlængelse?

På baggrund af den ekstraordinære udvikling, der er sket i Danmark det sidste stykke tid, er der opstået et akut behov for at få afklaret, hvilken betydning corona-situationen har på landets byggepladser. I denne klumme sættes der skarpt fokus på de entrepriseretlige udfordringer, der er forbundet med forsinkelse grundet coronavirussen, herunder hvorvidt den særlige situation giver ret til tidsfristforlængelse og eventuel erstatning.

(Der tages forbehold for, at situationen kan ændre sig fra dag til dag.)

 

Overordnet set kan coronavirussen berettige krav på tidsfristforlængelse, hvis den konkret udgør force majeure eller, hvis byggeriet forsinkes som følge af offentlige påbud eller forbud.

Force majeure

Entreprenører har ret til tidsfristforlængelse ved force majeure efter AB 18 § 39, stk. 1, litra c (tidligere AB 92 § 24, stk. 1, nr. 3). Tilsvarende har bygherrer ret til tidsfristforlængelse ved force majeure efter AB 18 § 42, stk. 1, litra b (tidligere AB 92 § 26, stk. 1.).

Ved force majeure skal forstås en ekstraordinær upåregnelig begivenhed, som ikke er forårsaget af parterne, og som de ikke er herre over, der medfører forsinkelse.

coronavirussen kan uden videre klassificeres som en ekstraordinær begivenhed, som ikke er forårsaget af parterne, og som de ikke er herre over. For allerede indgåede entrepriseaftaler må situationen endvidere antages som upåregnelig på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Afgørende for at entreprenører eller bygherre kan påberåbe force majeure grundet coronavirussen er således, at virussen faktisk har medført forsinkelse. Hertil vurderes det på nuværende tidspunkt ikke for tilstrækkeligt blot at kræve tidsfristforlængelse med en generel henvisning til coronavirussen.

Forsinkelsen skal kunne henføres til den konkrete påvirkning, coronavirussen har haft. Som eksempler herpå kan tænkes:

  • Entreprenøren bliver forsinket, fordi flere af dennes ansatte er sat i karantæne eller er smittet
  • Materialeleverancer forsinkes grundet lukning for import eller eksport ved grænserne
  • Arbejdet skal reduceres eller standset, fordi byggepladsen konkret har skærpede krav om forsigtighed, eksempelvis ved plejehjem eller hospitaler.

Er forsinkelsen berettiget grundet force majeure, har ingen af parterne krav på erstatning eller godtgørelse.

Offentlige påbud eller forbud

Entreprenører har ret til tidsfristforlængelse ved forsinkelse grundet offentlige påbud eller forbud efter AB 18 § 39, stk. 1, litra e (tidligere AB 92 § 24, stk. 1, nr. 5). Tilsvarende har bygherre ret til tidsfristforlængelse ved forsinkelse grundet offentlige påbud eller forbud efter AB 18 § 42, stk. 1, litra d (tidligere AB 92 § 26, stk. 1.). I begge tilfælde er det et krav, at påbuddet eller forbuddet ikke skyldes partens egne forhold.

Der er på nuværende tidspunkt ikke udstedt et generelt offentlig påbud eller forbud mod at arbejde på byggeprojekter. Fra onsdag den 18. marts 2020, kl. 10:00 blev forsamlinger på mere end 10 personer i det offentlige rum forbudt. Byggepladser indgår dog ikke i det offentlige rum, hvorfor dette forbud ikke burde medføre forsinkelse.

Opfordringer og anbefalinger fra statsministeren, Sundhedsstyrelsen og lignende kan ikke sidestilles med et egentligt påbud eller forbud.

I skrivende stund synes der således ikke umiddelbart at være grundlag for at kræve tidsfristforlængelse for forsinkelse grundet offentlige påbud eller forbud, men det må på forventes at kunne blive relevant i de kommende uger, eksempelvis hvis forsamlinger af en vis størrelse forbydes generelt.

Dansk Byggeri har vurderet, at hjemsendelsen af de offentlige ansatte potentielt kan sidestilles med et offentligt påbud eller forbud.

Foreligger der forsinkelse, som skyldes offentlige påbud eller forbud, vil entreprenøren have krav på erstatning af det tab, som entreprenøren lider grundet forsinkelse, bortset fra den eventuelt tabte avance, entreprenøren måtte have som følge af, at entreprenøren ikke kan udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden, jf. AB 18 § 43, stk. 3, litra a (tidligere AB 92 § 27, stk. 2, pkt. 2).

Hvad skal parterne være opmærksomme på?

I forbindelse med corona-situationen, kan entreprenører og bygherrer kræve tidsfristforlængelse for forsinkelser som må anses for force majeure, samt forsinkelser som skyldes offentlige påbud eller forbud.

For begge parter gælder at, hvis der sker forsinkelse uden berettiget krav på tidsfristforlængelse, da vil den forsinkede part kunne ifalde et erstatningsansvar efter AB 18 §§ 40 og 43 (tidligere AB 92 §§ 25 og 27). Det er derfor vigtigt, at man sikrer sig, at en eventuel arbejdsstandsning mv. er berettiget.

Begge parter er forpligtet til at undgå eller begrænse forsinkelse i det omfang dette er muligt og med rimelighed kan kræves, jf. AB 18 §§ 39, stk. 2 og 42, stk. 2 (tidligere AB 92 §§ 24, stk. 2 og 26, stk. 2). Ud fra de tidligere nævnte eksempler, kunne forsinkelse eksempelvis begrænses ved at mande op eller ved at bestille nye materialer fra en anden leverandør.

Hvis en af parterne indser, at der vil indtræde forsinkelse, skal denne hurtigst muligt underrette den anden part herom ved skriftlig besked.

Hvis en af parterne mener at være berettiget til tidsfristforlængelse, skal denne snarest muligt give skriftlig besked med krav herpå til den anden part, med angivelse af årsagen hertil.

Ved indgåelsen af nye entrepriseaftaler skal parterne i øvrigt være opmærksomme på, at da man nu er bekendt med coronavirussen, da vil den som udgangspunkt ikke længere udgøre en upåregnelig begivenhed, der kan berettige tidsfristforlængelse grundet force majeure.

Tilmeld nyhedsmail

Relaterede emner