Hvem betaler for ikke aftalt forcering? | Molio Nyt

Husk, at entreprenøren kan kræve betaling for ikke aftalt forcering

HEISINGS KLUMME: Hvem skal betale, når en entreprenør indsætter flere medarbejdere på byggepladsen for at blive færdig til aftalt tid? Entrepriseadvokat Simon Heising guider dig i denne klumme gennem forceringens mange spørgsmål.

Ved et byggeris forsinkelse har både bygherren og entreprenøren en interesse i, at byggeriet i sidste ende kommer til at stå færdigt til det aftalte tidspunkt. For at få byggeriet færdigt til den aftalte tid, vil entreprenøren i de fleste tilfælde være nødsaget til at indhente det forsømte arbejde ved at yde ekstraarbejder.

Ekstraarbejderne vil eksempelvis medføre, at entreprenøren indsætter flere medarbejdere på pladsen.

I sådanne tilfælde er der tale om, at arbejdet ”forceres”.

Hvem betaler for entreprenørens ekstraarbejder som følge af forcering?

Ved entreprenørens udøvelse af ekstraarbejder som følge af forcering, øges omkostningerne for entreprenøren ved entreprisen. Spørgsmålet er således, hvem der hæfter for disse merudgifter som følge af forceringen.

Afgørende for hvem, der hæfter for merudgifterne i forbindelse med forcering, er hvilket forhold, der er skyld i forceringen. Skyldes forceringen entreprenørens forhold, som entreprenøren bærer risikoen for, eller skyldes forceringen forhold, som entreprenøren ikke bærer risikoen for?

Entreprenøren bærer risikoen for forsinkelsen

Såfremt forsinkelsen skyldes entreprenørens forhold, og entreprenøren tilmed bærer risikoen for forsinkelsen, må entreprenøren forcere arbejdet for egen regning. Entreprenøren må således vederlagsfrit, udføre eventuelle ekstraarbejder, som er nødvendige for at udføre entreprisen til aftalt tid, på trods af forsinkelsen.

I praksis forekommer det, at entreprenøren selv forcerer arbejdet for at efterkomme en eventuel forsinkelse på byggeriet, også selvom det ikke er aftalt på forhånd med bygherren. Dette er naturligvis lovligt for entreprenøren - i det omfang entreprenøren selv afholder omkostningerne i relation til forceringen.

Entreprenøren bærer ikke risikoen for forsinkelsen

Såfremt forsinkelsen ikke skyldes entreprenørens forhold, bærer entreprenøren ikke risikoen for merudgifterne som følge af forceringen. Forsinkelsen skyldes i sådanne tilfælde enten bygherrens eller andre entreprenørers forhold, der også er tilknyttet entreprisen.

Hvis ikke entreprenøren bærer risikoen for forsinkelsen, har entreprenøren som udgangspunkt krav på tidsfristforlængelse, jf. AB 18 § 39, stk. 1.

Kan en bygherre kræve, at en entreprenør forcerer arbejdet?

Ovenstående spørgsmål kan som udgangspunkt besvares benægtende, hvorfor bygherren formentligt ikke kan kræve, at entreprenøren forcerer arbejdet.

Bygherren vil imidlertid oplyse entreprenøren om konsekvenserne ved ikke at overholde tidsfristerne i entrepriseaftalen, da entreprenøren i så fald vil ifalde eventuelle dagbøder og/eller et erstatningsansvar overfor bygherren.

Kan forcering aftales?

Forcering aftalt på forhånd

Såfremt byggeriet er forsinket, og forsinkelsen skyldes bygherrens forhold, kan bygherren anmode entreprenøren om at forcere arbejdet med henblik på at indhente forsinkelsen.

Såfremt entreprenøren accepterer bygherrens anmodning om forcering, skal bygherren betale for omkostningerne relateret til forceringen, jf. AB 18 § 41, stk. 1, litra a.

Det samme gør sig gældende såfremt forsinkelsen skyldes en anden end entreprenørens forhold, og bygherren anmoder entreprenøren om forcering.

Forcering ikke aftalt på forhånd

Det fremgår af reglerne om forcering i AB 18 § 41, hvornår en entreprenør kan kræve betaling for forcering – aftalt som ikke aftalt på forhånd.

Efter AB 18 § 41, fremgår det, at en entreprenør kan kræve betaling for forcering, uden forudgående aftale med bygherren, såfremt bygherren ”[…]urette gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse, og entreprenøren udfører forceringen for at sikre sig imod dette.”, jf. AB 18 § 41, stk. 1, litra b.

Dog er det vigtigt, såfremt entreprenøren på dette grundlag ønsker at kræve betaling for forcering, at dette sker med et skriftligt varsel, jf. AB 18 § 41, stk. 2. Såfremt entreprenøren ikke varsler dette skriftligt mister entreprenøren kravet på betalingen for forceringen.

Det betyder derfor efter AB 18 § 41, stk. 2, at såfremt entreprenøren bliver mødt med et uberettiget varsel om dagbod fra bygherren, at bygherren derfor er forpligtet til at betale for omkostningerne til forceringen.

Derudover er entreprenøren ikke forpligtet til selv at iværksætte en forcering. Entreprenøren kan således ikke på egen hånd beslutte, at der skal ske forcering mod vederlag fra bygherren.

Ved entreprenørens eventuelle iværksættelse af forcering uden forudgående aftale med bygherren, hæfter entreprenøren således selv for merudgifterne hertil.

Ydermere kan en entreprenør ej heller ved egen forsinkelse pålægges at forcere. Derimod kan entreprenøren for egne regning vælge at indhente forsinkelsen, eller såfremt dette ikke lykkes betale aftalt dagbod for forsinkelsen – dog skal entreprenøren sørge for ikke at komme i væsentlig forsinkelse, da dette kan give bygherren adgang til at ophæve. 

Hvordan kan man indgå en aftale om forcering?

I praksis skal der ikke meget til, før en aftale om forcering mellem bygherre og entreprenør anses for gyldigt indgået. Dog er det anbefalelsesværdigt, at man har tilstrækkelig dokumentation for aftalen.

Hvad skal en bygherre være særlig opmærksom på ved aftaler om forcering?

Som bygherre skal man være varsom med at bruge udtrykkene: ”Mande op”, ”arbejde hurtigt”, ”overholde tidsplanen i kontrakten” mv. Udtrykkene kan være med til at forvirre entreprenøren i relation til, hvorvidt arbejdet skal forceres eller ej, idet udtrykkene kan opfattes som et ønske fra bygherren om forcering af arbejdet.

Som bygherre er det således vigtigt at være klar og tydelig ved aftale om forcering mod vederlag. Med henblik på at undgå misforståelser i forbindelse med forcering, er det en god idé som bygherre ved entreprenørens forcering, der skyldes entreprenørens egne forhold, som entreprenøren tilmed bærer risikoen for, at oplyse entreprenøren om, at han selv hæfter for merudgifterne i relation til ekstraarbejderne.

Til sidst bør det nævnes, at det vil være mest fordelagtigt for bygherren, at entreprenøren forcerer arbejderne, frem for at arbejdet bliver forsinket.

 

HEISINGS KLUMMER – læs også: Hvornår har man krav på betaling for ekstraarbejder?

Simon Heising underviser på flere af Molios kurser i byggejura

Tilmeld nyhedsmail

Relaterede emner