Få svar på byggejuraens spørgsmål med Heisings klumme - Molio

Hvem hæfter for ekstraarbejder som følge af offentligretlige påbud i relation til projektets udformning?

Heisings klumme: Ekstraarbejder som følge af offentligretlige påbud og retningslinjer kan opstå på to forskellige måder: ved påbud om at ændre projektets udformning, og ved påbud om ændringer i en igangværende arbejdsudførelse.
Denne uges klumme vedrører påbud om at ændre projektets udformning.

Læs også: Hvem hæfter for ekstraarbejder som følge af offentligretlige påbud om ændringer i en igangværende arbejdsudførelse?

Traditionel entreprise

Ved en traditionel entreprise er det bygherren, der tilvejebringer projektmaterialet. Det følger udtrykkeligt af AB 18 § 20, stk. 1, at det er bygherren, der sørger for den nødvendige godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved.

Bygherren har således ansvaret for, at projektets udformning ikke strider mod offentligretlige regler eller retningslinjer.

Uden for AB 18 skal bygherren ligeledes sørge for godkendelse af projektet, da det er bygherren, der leverer projektmaterialet og således skal sikre, at byggeriet kan opføres. AB 18 § 20, stk. 1, stemmer derfor overens med de almindelige regler.

Det er ikke nærmere defineret, hvad der ligger i begrebet ”nødvendig godkendelse”. Det antages imidlertid, at bygherren har pligt til at fremskaffe alle de tilladelser og godkendelser vedrørende projektet, som efter love og forskrifter skal udstedes.

Bygherren skal herefter sædvanligvis sørge for:

  • Byggetilladelse
  • Ibrugtagningstilladelse
  • Miljøgodkendelse
  • Andre konkrete tilladelser, herunder fra ledningsejere, der er nødvendige for, at byggeriet kan påbegyndes og gennemføres.

Entreprenøren må dermed - med føje - kunne gå ud fra, at bygherrens projekt tager hensyn til samtlige offentligretlige regler og retningslinjer. Opstår der således ekstraarbejder som følge af påbud om at ændre projektets udformning, kan entreprenøren kræve tillægsvederlag for ekstraarbejderne, uanset om myndighedskravene skyldes ændringer i lovgivningen eller nyopståede retningslinjer/forskrifter.

Det følger af AB 18 § 20, stk. 2, at entreprenøren sørger for anmeldelser og ansøgninger om tilladelser, ligesom entreprenøren rekvirerer syn og fremskaffer attester, som vedrører selve arbejdets udførelse. Udgifterne forbundet hermed, afholder entreprenøren.

I forhold til selve projektets udformning, har entreprenøren imidlertid ikke pligt til af egen drift at sørge for noget.

Totalentreprise

Ved en totalentreprise er det totalentreprenøren, der tilvejebringer både projektet og udførelsen. Ansvaret og risikoen for myndighedskravene forholder sig således anderledes, end ved den ovenfor beskrevne traditionelle entreprise.

Idet totalentreprenøren er ansvarlig for sine funktionsområder, der omfatter både projektering og udførelse, påhviler risikoen for myndighedskrav totalentreprenøren. Det følger udtrykkeligt af ABT 18 § 20, stk. 1 og 2, at det ved totalentreprise er entreprenøren, der sørger for henholdsvis nødvendig godkendelse af projektet, sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse.

Det er således totalentreprenøren, der bærer risikoen for, at projektet overholder de offentligretlige regler og retningslinjer og således i sidste ende, om projektet kan gennemføres.

Udgangspunktet er herefter, at såfremt der opstår ekstraarbejder, som nødvendigvis må udføres for at ”lovliggøre” projektet, må totalentreprenøren selv bære omkostningerne til ekstraarbejderne. Det er således totalentreprenørens ansvar at levere et lovligt byggeri, hvilket bygherren med føje må kunne gå ud fra.

Der forekommer imidlertid to tilfælde ved totalentreprise, hvor bygherren ikke er helt uden ansvar.

Udbudsmaterialets opfyldelse af gældende offentligretlige krav.

Udbudsmaterialet udarbejdes af bygherren og indeholder ofte et mere eller mindre detaljeret projektmateriale. Udgangspunktet er, at totalentreprenøren må være berettiget til at forudsætte, at udbudsmaterialet overholder gældende love og regler.  Dette følger af ABT 18 § 3, stk. 2.

Totalentreprenøren kan således afgive sit tilbud, uden forudgående at undersøge, om udbudsmaterialet opfylder gældende offentligretlige krav, herunder særligt hvis totalentreprenøren ikke har tidsmæssig mulighed for at undersøge lovligheden af udbudsmaterialet inden aftaleindgåelsen.

Myndighedskrav, som totalentreprenøren kender eller burde kende.

Totalentreprenørens ansvar for myndighedskrav er indskrænket til ikke at gå videre end til de myndighedskrav, som totalentreprenøren kender eller burde kende til.

Vedrører myndighedskravene i den konkrete totalentreprise således ny lovgivning eller nye forskrifter, som træder i kraft efter aftaleindgåelsen, bærer totalentreprenøren ikke risikoen herfor.

Voldgiftspraksis viser overordnet set, at totalentreprenøren bærer risikoen for myndighedskrav, der er åbenlyse og forudsigelige, mens bygherren bærer risikoen for myndighedskrav, der ikke er åbenlyse og forudsigelige for totalentreprenøren. I så fald vil totalentreprenøren kunne kræve betaling for de nødvendige ekstraarbejder.

Hvad skal parterne være opmærksomme på, ved påbud om at ændre projektets udformning?

Ved traditionel entreprise, er det bygherren, der bærer risikoen for eventuelle myndighedskrav i relation til projektet. Ved påbud om at ændre projektets udformning, som nødvendiggør ekstraarbejder, skal parterne således være opmærksomme på, at entreprenøren kan kræve betaling for ekstraarbejderne, uanset om de skyldes ændringer i lovgivningen eller nyopståede retningslinjer.  

Ved totalentreprise er det totalentreprenøren, der som udgangspunkt bærer risikoen for myndighedskrav i relation til projektet. Ved påbud om at ændre projektets udformning, som nødvendiggør ekstraarbejder, skal parterne således i første omgang være opmærksomme på, hvorvidt udbudsmaterialet opfylder de gældende offentligretlige krav.

Opfylder udbudsmaterialet ikke de offentligretlige krav, er bygherren ikke helt uden ansvar. Totalentreprenøren vil således i dette tilfælde formentligt kunne kræve tillægsvederlag for ekstraarbejderne.

Opfylder udbudsmaterialet imidlertid de gældende offentligretlige krav, skal parterne være opmærksomme på, hvorvidt totalentreprenøren kender eller burde kende til de konkrete myndighedskrav. Er dette ikke tilfældet, vil totalentreprenøren formentlig kunne kræve tillægsvederlag for ekstraarbejderne.

Tilmeld nyhedsmail

Relaterede emner