Hvem hæfter for projektfejl? | byggejura | Molio | Simon Heisings klumme

Hvem hæfter for projektfejl?

Ved uklarheder i udbudsmaterialet, skal udbudsmaterialet fortolkes - men hvem står til ansvar for de projektfejl, der kan opstå i den forbindelse? Entrepriseretadvokat Simon Heising gennemgår reglerne i denne klumme.

Det følger af AB 18 § 4, stk. 2, at bygherrens udbudsmateriale skal være entydigt og udformet på en sådan måde, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Entreprenørens tilbud baserer sig på de oplysninger, som findes i udbudsmaterialet. 

Ved uklarheder i udbudsmaterialet, skal udbudsmaterialet fortolkes. I den forbindelse gælder der en almindelig kontraktretlig fortolkningsregel – koncipistreglen – der siger, at den part, som har udarbejdet (konciperet) udbudsmaterialet, bærer risikoen for forståelsen af dette. Det kommer således som udgangspunkt bygherren til skade, såfremt udbudsmaterialet ikke opfylder kravet om entydighed og klarhed. 

Hvilke former for projektfejl er der?

Der er flere former for projektfejl:

  • Rene skrivefejl, udeblivelser eller forglemmelser med nogle poster i arbejdsbeskrivelsen. 
  • Uoverensstemmelser mellem flere dokumenter i projektmaterialet – eksempelvis modstrid mellem beskrivelse og tegningsmateriale.
  • Bygherren indser, at udbudsmaterialet ikke medfører det ønskede resultat. Som følge af projektfejlen kan projektet objektivt set ikke gennemføres, eller entreprenørens udførelse på grundlag af udbudsmaterialet vil medføre et utilfredsstillende resultat for bygherren. 

Kan entreprenøren kræve betaling for ekstraarbejde som følge af projektfejl?

Det klare udgangspunkt ved projektfejl er, at bygherren bærer risikoen herfor. Konsekvensen heraf er, at entreprenøren har krav på tillægsvederlag, hvis der skal udføres ekstraarbejde i anledning af projektfejlen. Dette følger af de almindelige regler om ændringer i arbejdets art og omfang, såfremt der under udførelsen skal udføres arbejde, som ikke er indeholdt i projektmaterialet. 

Har entreprenøren pligt til på forhånd at gennemgå projektet for fejl?

Ved den traditionelle entrepriseform, der følger af AB 18, er udgangspunktet, at der er en skarp afgrænsning mellem projektering og udførelse. Her ligger entreprenørens opgave i udførelsen. Entreprenøren skal således ikke involvere sig i projekteringen, hvorfor han heller ikke kan ifalde ansvar for eventuelle projektfejl. 

I udbudsmaterialet har bygherren imidlertid mulighed for at bestemme, at entreprenøren skal deltage i en projektgennemgang. Formålet med gennemgangen er dog ikke at revidere projektet eller at omgøre bygherrens intentioner. Gennemgangen påvirker således heller ikke ansvarsforholdene, hvorfor det fortsat er bygherren, der i forhold til entreprenøren har projektansvaret. Entreprenøren har imidlertid efter omstændighederne pligt til at fremhæve åbenlyse projektfejl. Dette følger både af den almindelige regel i dansk ret om, at en kontrahent har pligt til at tage et rimeligt hensyn til sin medkontrahents interesser samt af AB 18 § 19, stk. 3, 2. pkt. 

Kan entreprenøren ifalde ansvar for ikke at underrette bygherren i anledning af projektfejl?

Undlader entreprenøren illoyalt at underrette bygherren om projektfejl, kan entreprenøren blive pålagt ansvar for undladelse. Entreprenøren kan således i relation til ekstraarbejder blive pålagt ansvar for en undladelse ud fra egen skyldsbetragtninger, hvilket kan medføre, at entreprenøren mister retten til betaling for udførte ekstraarbejder i anledning af projektfejl. 

Kan entreprenøren pålægges et projekteringsansvar?

Det er efterhånden ikke usædvanligt, at entreprenøren optræder som rådgiver for bygherren i mere eller mindre omfang. Entreprenøren kan på selvstændigt grundlag påtage sig projekteringsopgaver, selv om han ikke umiddelbart har pligt hertil. Aftaleformen har derfor stor betydning for, hvorvidt entreprenøren pålægges (med)ansvar for projektfejl. 

Påtager entreprenøren sig rådgivnings- og projekteringsforpligtelser over for bygherren, eller bidrager entreprenøren til beslutninger, der sædvanligvis træffes af bygherrens rådgiver, vil dette tale for, at han i højere grad risikerer at blive pålagt et medansvar for projektfejl, der ellers var ham uvedkommende. 

Har entreprenøren således involveret sig i projekteringen, kan han ifalde ansvar for projektfejl, og ekstraarbejde i anledning af projektfejl vil derfor trække i retning af kontraktarbejde. 

Hvad skal parterne være opmærksomme på i forbindelse med ekstraarbejde som følge af projektfejl?

Som bygherre skal man være opmærksom på, at udbudsmaterialet er entydigt udformet, således at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold i overensstemmelse med AB 18 § 4, stk. 2.

Som entreprenør skal man først og fremmest ved en eventuel bygningsgennemgang loyalt underrette bygherren om projektfejl. Derudover skal man som entreprenør være opmærksom på aftaleformen med bygherren med henblik på at fastlægge, hvorvidt man som entreprenør optræder som rådgiver for bygherren eller ej. I bekræftende fald skal man være ekstra opmærksom på projektfejl, idet man som rådgivende entreprenør kan ifalde (med)ansvar for disse.