Simon Heisings klumme, Molio - Hvornår har entreprenøren krav på betaling for nødvendige ekstraarbejder?

Hvornår har entreprenøren krav på betaling for nødvendige ekstraarbejder?

Heisings klumme: Ved ekstraarbejder i entrepriseforhold er udgangpunktet, at entreprenøren har underretningspligt ift. bygherren. Entreprenøren må altså ikke udføre ekstraarbejder uden at sikre sig, at bygherren er indforstået med det. Der er dog undtagelser fra dette udgangspunkt. Læs hele klummen og forstå alle reglerne.

Når det kommer til ekstraarbejder i entrepriseforhold, er det helt klare udgangspunkt, at entreprenøren ikke skal udføre mere arbejde end det, der er aftalt. Entreprenøren skal således ikke af egen drift finde løsninger, såfremt det viser sig, at der er fejl i projektmaterialet, eller der opstår uforudsete forhold, som utvivlsomt medfører en ændring af arbejdet. I sådanne situationer skal entreprenøren oplyse bygherren om de nye forhold, og afvente, at bygherren fortæller entreprenøren, hvad han skal gøre.

Dette følger blandt andet af AB 18 § 26, stk. 1,  hvorefter entreprenøren har pligt til at meddele bygherren, såfremt han mener, at der er behov for ekstraarbejder og dernæst følge bygherrens anvisning.

Underretningspligten gælder også, hvis der opstår uforudsete forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet, eller som gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand, jf. AB 18 § 26, stk. 2. Sådanne forhold kan eksempelvis være usædvanlige jordbundsforhold eller dårlig fundering af nabobygninger.

Entreprenørens underretningspligt er begrundet med, at entreprenøren ikke må udføre ekstraarbejder uden at sikre sig, at bygherren er indforstået hermed. Derudover kan underretningspligten begrundes med de loyalitetshensyn som parternes aftaleforhold forudsætter.

Som overskriften på denne klumme leder op til, er der dog undtagelser fra udgangspunktet om, at entreprenøren kun må udføre arbejde efter aftale med bygherren. Der er således praksis for, at en entreprenør i nogle tilfælde har fået betaling for udførelse af nødvendige ekstraarbejder, uden at dette har været aftalt med bygherren.

Hvad betyder begrebet ”nødvendig”?

Begrebet ”nødvendig” antyder efter gængs opfattelse, at der er tale om arbejder, som skal udføres, fordi det ikke kan være anderledes. Praksis viser dog, at det entrepriseretlige nødvendighedsbegreb er noget mere elastisk og upræcist end dette.

Der er således eksempelvis praksis på, at ekstraarbejder er blevet betragtet som nødvendige, fordi det har været mest hensigtsmæssigt, når tidsplanen blev taget i betragtning, at det givne arbejde blev udført. Dette gør sig særligt gældende for eksempelvis vejrligsbestemte vinterforanstaltninger.

Voldgiftsnævnet har også flere gange benyttet formuleringen nødvendig for at opnå et tilfredsstillende resultat. Denne formulering indikerer, at arbejdet muligvis ikke var nødvendigt for at opnå et resultat, men at det har været berettiget af entreprenøren at udføre arbejdet, fordi entreprenøren også skal stå inde for slutresultatet, som skal være tilfredsstillende for alle parter.

Foruden ovenstående formuleringer opereres der også i litteraturen med begrebet strengt nødvendigt. Dette omhandler arbejder, der i henhold til lov eller retningslinjer eller for at undgå, at bygherren påføres ulempe eller tab, skal udføres. Disse arbejder vil typisk være af hastende karakter og skulle udføres straks, eksempelvis hvis der er risiko for sammenstyrtning, eller hvis større vandmængder medfører risiko for, at allerede udført arbejde beskadiges.

Da begrebet ”nødvendig” er så upræcist og elastisk som praksis viser, er begrebet ikke egnet til at danne en generel grundregel om, at bygherren altid skal betale for ekstraarbejder, når de er nødvendige.  

Nødvendige mindre ekstraarbejder

Det antages dog generelt, at entreprenøren har ret til tillægsvederlag ved nødvendige mindre ekstraarbejder, også selv om de udføres uden forhåndsgodkendelse fra bygherren. Denne tankegang bygger på, at det vil være tidskrævende og ineffektivt såfremt entreprenøren ved nødvendige mindre ekstraarbejder skal underrette bygherren og afvente dennes anvisninger. Man vil i så fald ikke have tanke for projektlivets praktiske realiteter.

Nødvendige omkostningstunge ekstraarbejder

Modsat må det forholde sig med nødvendige omkostningstunge ekstraarbejder, hvor entreprenøren under alle omstændigheder skal underrette bygherren og afvente dennes anvisninger. Dette skyldes, at bygherren har et beskyttelsesværdigt krav på at blive underrettet og selv disponere over store udbetalingsposter i eget byggeri.

Hvad er entreprenørens ret og pligt i henhold til udførelsen af ekstraarbejder?

Ifølge AB 18 § 26, stk. 2, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren, hvis der opstår forhold som hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at bygherren påføres tab eller ulempe. Det følger endvidere af samme bestemmelse, at entreprenøren bedst muligt skal træffe foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab, såfremt der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger. Entreprenøren skal snarest muligt meddele bygherren dette.

Bestemmelsen giver således entreprenøren både ret og pligt til at træffe en beslutning om ekstraarbejde på bygherrens vegne. Bestemmelsen må dog forstås således, at den kun finder anvendelse, såfremt bygherren er afskåret fra selv at varetage sine interesser, typisk fordi han ikke er tilgængelig på byggepladsen og fordi det haster med at udføre arbejdet.  

Generelt kan der opstilles tre betingelser, som skal være opfyldt, for at entreprenøren kan agere som bygherrens uanmodede forretningsfører:

  • Handlingen skal være nødvendig for at undgå, at bygherren lider tab. Det er her tilstrækkeligt, at der er en vis fare for tab.
  • Bygherren skal selv være forhindret i at varetage sine interesser.
  • Handlingen skal være forsvarlig. Det vil sige, at entreprenørens foranstaltninger ikke må gå videre end nødvendigt for at undgå, at bygherren lider tab.

Hvis disse betingelser er opfyldt, kan entreprenøren kræve betaling for ekstraarbejdet, selv om ekstraarbejdet ikke har været aftalt med bygherren. Dette gælder også selvom AB ikke er vedtaget mellem parterne, idet der er tale om et mere generelt princip om, at entreprenøren har en almindelig handle- og loyalitetspligt over for bygherren.

Såfremt der er tid til at oplyse bygherren om behovet for ekstraarbejde, og bygherren modsætter sig, at der skal udføres ekstraarbejde, kan der alligevel opstå tilfælde, hvor entreprenøren har pligt til at udføre arbejdet. Denne pligt kan eksempelvis skyldes lovbestemmelser, forskrifter og påbud, eller det kan være den almindelige culpanorm, som tilsiger, at entreprenøren skal udføre nogle arbejder.

Årsagen hertil er, at det klart må være uden for bygherrens ret, at pålægge entreprenøren direkte lovbrud. Hvis der eksempelvis er tale om sikringstiltag for at afværge risiko for skade på liv, helbred eller miljø, vil brud på pligten – i tillæg til erstatningsansvar – ofte også kunne sanktioneres strafferetligt overfor entreprenøren.

Ved udførelse i overensstemmelse med entreprenørens pligt kan der næppe findes nogen beskyttelsesværdige grunde til, at bygherren skal kunne undgå at betale for det udførte arbejde. Det er vanskeligt at argumentere for, at entreprenøren ikke skal have betaling for ekstraarbejde, når han i realiteten ikke har haft et valg.

Hvem har bevisbyrden?

Det er entreprenøren, der har bevisbyrden for, at ekstraarbejderne har været nødvendige i den foreliggende situation. Bevisbyrden kan dog vende i det tilfælde, at entreprenøren har underrettet bygherren om de uforudsete forhold, idet bygherren i så fald må dokumentere, at entreprenøren ikke har handlet i overensstemmelse med bygherrens interesse. Såfremt bygherren kan dokumentere, at de foretagne foranstaltninger var uegnede, har entreprenøren ikke krav på ekstrabetaling herfor. Det må dog indgå i vurderingen heraf, at entreprenøren typisk vil have haft begrænset tid til at vurdere situationen. Under alle omstændigheder er entreprenøren bedst tjent med hurtigst muligt at underrette bygherren om nødvendige ekstraarbejder.   

Hvad skal parterne være særligt opmærksomme på i forbindelse med nødvendige ekstraarbejder?

Det er særligt entreprenøren, der skal tænke sig om, når der opstår behov for nødvendige ekstraarbejder. Hvis det er muligt – rent tidsmæssigt – at meddele bygherren om behovet og dernæst afvente bygherrens anvisninger, vil dette være den bedste fremgangsmåde.

Hvis det ikke er muligt at meddele bygherren om behovet og afvente bygherren afvisning, må entreprenøren foretage en afvejning af, hvorfor ekstraarbejdet er nødvendigt og om arbejdet er af mindre eller omkostningstungt karakter.

Entreprenøren skal endvidere lade indgå i sin afvejning, om entreprenøren er forpligtet til at foretage nødvendige foranstaltninger.

Tilmeld nyhedsmail

Relaterede emner