Byggedata_1130

Har du allerede abonnement på Byggedata? Så kan du logge ind via Byggedata.dk

 

Byggedata er et professionelt søgeværktøj, der er dybt forankret i hele byggebranchen. Det bruges af både projekterende rådgivere, bygherrer, konstruktører og mange andre, der har brug for at holde sig opdateret på lovområdet uden at spilde en masse tid på informationssøgning.

Byggedata er hele branchens lovværktøj, med en redaktion, der sørger for at indsamle, sortere, indarbejde og præsentere al lovstof og øvrige relevante dokumenter og publikationer, der ligger til grund for byggeriet i Danmark. 

Alt dette får du som abonnent adgang til. Derudover får du en ugentlig servicemail med alle ugens opdateringer, så du let kan følge med og bevare overblikket. En stor del af indholdet i Byggedata er almenteknisk fælleseje, byggefagligt indhold, som du skal kende til, når du arbejder med projektering, rådgivning eller du repræsenterer en tilsynsførende myndighed eller lignende.

Hvad er fordelene ved Byggedata?

  • Du sparer tid på din videnssøgning og på din dokumentation, fordi al lovgivning og alle væsentlige dokumenter og publikationer er samlet ét sted. Byggedata indeholder også en større mængde historiske dokumenter, som du også får adgang til.
  • Al indholdet er fuldtekstindekseret. Det betyder, at søgeresultaterne både viser, hvor dit søgeord optræder og i hvilken sammenhæng. Det får du ikke i Google.
  • De fleste dokumenter i søgeresultatet er forsynet med udførlige metadata, der gør det nemt at identificere dokumentets relevans og status.
  • Du sikrer dig, at du til hver en tid arbejder på det gældende regelgrundlag. Byggedatas redaktion sørger for at opdatere al indholdet, så du får et troværdigt søgeresultat.

Tilpas dit abonnement

Byggedata er et omfattende værktøj, der er skruet sammen på en måde, så du kan sammensætte dit abonnement efter behov og ønsker. Det gør du ved at tilvælge et eller flere tillægsabonnementer på henholdsvis SBi-anvisninger og/eller DBI-vejledninger (Branddata). 

Fordelen ved dette er, at du som bruger kun betaler for det, du har brug for. Til gengæld betyder det også, at prisen på et abonnement på Byggedata er lige så individuel som behovene.   

Abonnementsprisen beregnes ud fra antallet af byggefaglige medarbejdere i din virksomhed samt de tillægsabonnementer, der vælges. Øverst i spalten til højre kan du beregne en pris ud fra de nævnte kriterier. 

Ønsker du at købe et abonnement på Byggedata, kan du kontakte Molio på 70 12 06 00.

Tillægsabonnementer
Branddata

Beskæftiger du dig med brandsikring af byggeri, er der en række love og regler, som det er nødvendigt for dig at kende og have adgang til. Alle disse og meget mere har Molio i samarbejde med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) udvalgt og struktureret for dig i Branddata.

Branddata kan købes både som tillægsabonnement til dit abonnement på Byggedata og som selvstændigt abonnement, hvis du ikke har behov for andet end Branddata.

SBi

Med et tillægsabonnement på SBi-anvisninger, kan du se alle publikationerne fra Statens Byggeforskningsinstitut i Byggedata og udskrive dem ubegrænset.

(Det er også muligt at tilkøbe enkeltpublikationer.)

Danske Standarder

Der følger fire danske standarder med i grundabonnementet på Byggedata, som du selv vælger.

Ønsker du flere, kan du tilkøbe standarder enkeltvis og få dem tilknyttet din adgang.

BYG-ERFA

Hvis du har abonnement på BYG-ERFA-blade, kan du tilgå dem gennem Byggedata.