Molio Konferencen 2019 | BIM, IKT, standarder, digitalisering, data

Digitaliseret bygningsdrift behøver ikke være svært

Oplæg på Molio Konferencen 2019: I en byggebranche, som bliver mere og mere digitaliseret, kan det være svært at gennemskue de rette behov for data. Måske særligt i det sidste led: driften. I et oplæg på Molio Konferencen kan du høre meget mere om gevinsterne ved et godt datagrundlag i driften.

Som optakt til Molio Konferencen 2019 den 5. november har Molio spurgt udvalgte oplægsholderne om, hvorfor netop deres oplæg er vigtigt, og hvad man får med sig hjem som deltager.

Her fortæller Michael Friis Ørsted, afdelingsleder i Teknisk Videncenter og ansvarlig for BIM-strategi hos Københavns Lufthavne, om det oplæg, han holder sammen med Clars Danvold, Fagleder for Digitalisering, Københavns Universitet, der handler om succeser og gevinster i forbindelse med digital aflevering og drift.

Hvad handler jeres oplæg om og hvorfor er det vigtigt?

– Vores indlæg handler om, hvordan man hos en driftsorganisation kan få hjælp til at identificere data og dokumentationsbehovet for sine assets.

Det handler om at sikre en meget konkret tilgang til at identificere sit databehov. Hver gang vi bevæger os imod en større grad af digitalisering, vil behovet for data stige, men det er enormt vigtigt, i forbindelse med driften, at dette databehov også står mål med driftsopgaverne – ellers drukner man i unødige informationer.

Hvad forventer I, at deltagerne konkret får med sig hjem?

– Som det første en viden om at værktøjet ”Data til drift” findes, og at det indeholder en konkret metode, der er nem at få prøvet i egen organisation.

Den viden, man kan trække ud af en sådan øvelse, kan være både overraskende, men også et rigtigt godt og nødvendigt skridt på vej imod en mere digitaliseret drift.

Desuden er det et vigtigt skridt i at arbejde drift og asset management tættere sammen. Vi vil gerne diskutere, hvordan en driftsorganisation skal opbygge KPI’er og opbygge en fortælling om de vigtige opgaver der varetages.

Hvorfor er denne nye viden/erfaring vigtig/nyttig/brugbar for deltagerne?

– En bygherre/driftsherre har brug for at få identificeret de services og opgaver der udføres, for at kunne planlægge dem bedre. Her er viden om frekvens, størrelse, garantier, metode, proces mv. vigtige data i planlægningsarbejdet.

Værktøjet Data til drift giver en lang række anvendelses muligheder:

  • Skal du have digitaliseret dine serviceopgaver, så giver værktøjet en mulighed for at indsnævre det databehov der ligger.
  • Skal du have bygget om eller bygge nyt, kan du bruge værktøjet til at finde ud af hvilke krav, du skal stille til rådgiver om de data og den dokumentation, du skal bede om.
  • Skal du udlicitere arbejdsopgaver, skal du kunne opgøre mængder, frekvenser og en masse andet for at få sammenlignelige tilbud. Værktøjet hjælper dig med at identificere dette.

Vil du vide mere?

Du kan høre oplægget i Spor 1 kl. 15.40 på Molio Konferencen 2019 den 5. november i HUSET Middelfart.

 

Se det øvrige program - og tilmeld dig konferencen - lige her

Tilmeld nyhedsmail