230617_mgo_840
Fotokredit
Foto: Bunch Bygningsfysik ApS

Første principielle MgO-sag afgjort: arkitekt skal betale millionerstatning

Voldgiftretten har afgjort den første ud af flere hundrede sager om fugtsugende MgO- vindspærreplader. Konklusionen er, at arkitekten skal betale erstatning til et alment boligselskab, fordi firmaet ikke advarede om, at pladerne ikke var gennemtestede.

Den almene bygherre, boligselskabet Lilletoften i Ballerup, har anlagt sag mod entreprenør og rådgivere med påstand om at de skal dække omkostningerne til udskiftning af pladerne og udbedring af de skader, pladerne har forårsaget.

Voldgiftsretten slår fast, at de anvendte MgO-plader var uegnede til at blive anvendt i det danske klima som vindspærreplader. Voldgiftsretten lægger til grund, at de egenskaber, der gjorde dem uegnede til anvendelsen, kunne have været konstateret i 2010 under anvendelsen af dengang kendte undersøgelsesmetoder. Derfor er der ikke tale om en udviklingsskade.

Totalrådgiveren Vilhelm Lauritzen Arkitekter skal til bygherre betale et beløb svarende til rådgiveraftalens ansvarsbegrænsning (et beløb, der svarer til knap halvdelen af det samlede krav) under henvisning til kvalitetssikringsbekendtgørelsens krav om anvendelse af gennemprøvede materialer.

Store problemer med pladerne

MgO-pladerne er uegnede som vindspærre i det danske klima. Det er konklusionen i en rapport, som Byggeskadefonden har fået udarbejdet.

De saltholdige plader suger i vinterhalvåret fugt fra den udeluft, som de ventileres af, og når de er mættede med fugt, afgiver pladerne en saltholdig væske, der er stærkt korroderende på de skruer, beslag, stålprofiler m.v., som både MgO-pladerne og facadebeklædningerne er monteret med.

Der kan i løbet af nogle år opstå nedstyrtningsfare, og pladerne skal derfor udskiftes inden. På langt sigt kan pladerne desuden gå i opløsning og miste deres brandhæmmende, vindbeskyttende og stabiliserende egenskaber.

Der er opsat ca. 275.000 m2 MgO-plader som vindspærrer i almene nybyggerier og renoveringer siden 2010. De skal udskiftes i de fleste tilfælde.

Rådgiver advarede ikke

I forhold til totalrådgiver lægger voldgiftsretten til grund, at rådgiver ikke handlede i strid med god rådgiverskik ved at lægge de modtagne produktoplysninger til grund uden selvstændig efterprøvelse, idet der ikke var anledning til at betvivle, at oplysningerne var rigtige.

Det var imidlertid ansvarspådragende for rådgiver, at rådgiver godkendte anvendelsen af MgO-pladerne uden at forelægge bygherre de relevante oplysninger om, at der var tale om et nyt, ikke gennemprøvet produkt, der ikke som det foreskrevne kunne opnå en generel certificering. Det var i den forbindelse uden betydning, at rådgiveren ikke anså anvendelsen af det nye materiale for risikabel.

Voldgiftsretten henviste ved afgørelsen til de kvalitetssikringsregler, rådgiveren var forpligtet til at følge.

Entreprenør går fri

Entreprenøren, Enemærke & Petersen, som er en del af MT Højgaard, frifindes, idet han ikke blot ved at bringe et andet materiale i forslag har påtaget sig et projekteringsansvar.

Retten lægger i den forbindelse til grund, at det var parternes fælles forståelse, at rådgiver som projekterende totalrådgiver skulle undersøge og vurdere forslaget om brug af MgO-plader.

Retten finder, at entreprenøren ikke har pådraget sig et produktansvar, idet pladerne indgår som en del af en samlet bygningsdel, som entreprenøren har produceret. Derfor hæfter entreprenøren ikke for det produktansvar, der måtte påhvile producenten af pladerne eller tidligere salgsled.

Hvad betyder afgørelsen?

De øvrige sager om brug af MgO-plader, skal nu nærstuderes i lyset af afgørelsen. Det er ikke givet, at udfaldet bliver det samme i alle sager, det kan afhænge af afleveringstidspunkt, entrepriseform, sagens fakta m.v.

Derfor er det også vigtigt, at man ikke frigiver entreprenørgarantier i MgO-sager uden Byggeskadefondens accept.

Det er bemærkelsesværdigt, at det er de særlige krav til kvalitetssikring, som betyder at rådgivere bliver ansvarlige for at bruge et nyt uprøvet materiale uden at orientere bygherren herom.

Byggeskadefonden vil overveje, om sagen giver anledning til, at almene bygherrer fremover stiller særlige krav til rådgivere og entreprenører i forbindelse med aftaleindgåelsen, og om der er behov for særlig vejledning herom.

Herudover har Byggeskadefonden taget initiativ til udarbejdelse af vejledninger til byggeriets parter om, hvilke oplysninger om nye materialers og konstruktioners egenskaber, de bør kræve dokumenteret. Vejledningerne vil i første omgang dreje sig om at forebygge fugtskader i materialer og konstruktioner i klimaskærmen.

Læs mere om afgørelsen og om MgO-plader på Byggeskadefondens hjemmeside.

Kilde: Byggeskadefonden