
Komiteer og arbejdsgrupper
Med aktiv deltagelse i en række væsentlige internationale komiteer og arbejdsgrupper er Molio med til at bringe viden om danske erfaringer og forhold videre til den internationale scene. Men vi hjemtager i lige så høj grad erfaringer og viden om internationale standarder til udbredelse i den danske byggebranche og til implementering i Molios egne værktøjer.
ISO – International Organization for Standardization
Uafhængig international standardiseringsorganisation, som har 164 nationale standardiseringsorganer, fx Dansk Standard, som medlemmer. Her vedtages og publiceres standarder inden for alle industrielle sektorer og markeder. ISO-standarder er i udgangspunktet frivillige at følge, men de kan gøres gældende via national eller regional lovgivning i de enkelte lande.
CEN – European Committee for Standardization
CEN er det europæiske standardiseringsorgan nedsat af EU-kommissionen, der dækker de samme områder som ISO gør globalt. CEN består af nationale standardiseringsorganer, fx Dansk Standard, fra 34 europæiske lande, der ved afstemninger om standarder stemmer vægtet i forhold til befolkningstal. CEN udvikler EN-standarder der i forskellig grad kan erstatte nationale standarder og via EU-lovgivning sikres implementering i lovgivning og praksis i de enkelte lande.
buildingSMART International
Arbejder med standardisering af processer, informationsudveksling og aktiviteter med BIM. buildingSMART er en medlemsbåret og sponsorfinansieret organisation, som har indgået aftaler med ISO og CEN om at gøre udviklingsresultater til internationale og europæiske standarder.
Molio er Danmarks repræsentant i buildingSMART International og Nordic.
Se mere om buildingSMART
ICIS – International Construction Information Society
ICIS er en medlemsbåret organisation for videndeling inden for beskrivelser og kalkulation, klassifikation og BIM.