Commissioning og performancetest

Den sikre vej til velfungerende byggeri
Commissioning og performancetest


Lær at bygge rigtigt første gang, med Molios kursus om commissioning og performancetest. På dette kursus opnår du en grundig forståelse for anvendelse og værdien af commissioning (Cx) og performancetest.

Commissioning og performancetest er allerede lovkrav i flere lande, bl.a. USA, og er også godt på vej til at vinde stort indpas i dansk byggeri. Erfaringerne er imidlertid blandede og det står klart, at omfanget og metoderne nøje skal tilpasses set-up'et på den aktuelle byggesag.
 

Indhold og formål

På kurset gennemgås baggrunden for commissioning, herunder hvorfor man som bygherre skal interessere sig for commssioning. Herefter vil vi, på baggrund af gode og dårlige erfaringer fra gennemførte projekter, opstille eksempler på hvordan man med fordel kan organisere og planlægge sine commissioning-aktiviteter.

Du ser praktiske eksempler fra gennemførte byggeprojekter, og får best-practice råd og værktøjer til at komme i gang med commissioning og performancetest.

Udbytte

Du vil blive indført i begreberne commissioning og performancetest, herunder hjælpeværktøjer til gennemførelse. Kurset gennemgår eksempler på best-practice for afprøvning af funktioner i en bygnings tekniske installationer. Du lærer at spotte potentielle faldgruber, og bliver i stand til at sikre, at dine commissioning-processer giver effektiv værdiskabelse. Du lærer desuden:

  • At forstå hvornår det er relevant at anvende commissioning og performancetest
  • Gennemskue hvordan man laver det ideelle setup for commissioning.
  • Du bliver i stand til at planlægge og gennemføre funktionsafprøvninger (performancetest).
Målgruppe og forudsætninger

Kurset retter sig mod professionelle byg- og driftsherrer og bygherrerådgivere, men projekterende ingeniører, konstruktører, arkitekter, byggeledere og entreprenører kan også med fordel gennemføre kurset.

Undervisningsform

Kurset gennemgår det teoretiske grundlag for commissioning og performancetest, og teorien suppleres med cases og mindre ogaver, der løses i grupper og gennemgås i plenum.

Undervisere
Simon B. Skaarup
Simon B. Skaarup
Ingeniør og indehaver
CX1 Rådgivende Ingeniørfirma
Rolf Simonsen
Rolf Simonsen
Projektchef og sekretariatsleder
Bygherreforeningen/ Værdibyg
Johannes Thuesen
Johannes Thuesen
Ingeniør
Rambøll
Thomas Toftgaard Jarløv
Thomas Toftgaard Jarløv
Commissioning Manager
Københavns Lufthavne A/S
Vores kursister siger
  • "Kurset fik vist Cx på flere niveauer i forhold til projektets størrelse, og ikke kun fra DS3090 synspunkt. Jeg fik virkelig meget ud af kurset.
     
  • "Der var et højt niveau af faglighed. Gode skift mellem emnerne. Gode indlæg.
     
  • "Simons evner til at få emnet ned på jorden og de helt konkrete eksempler var godt!
     
  • "Det var godt at der var flere vinkler både rådgiver og bygherre."
     
  • "Det var godt, at deltagerne repræsenterede forskellige parter i byggebranchen. Kurset gave en god forståelse af performance tests samt udarbejdelse og brug. Kurset gav en god forståelse af commissioning."
3 gode grunde til at bruge commissioning

I løbet af de sidste 50 år er der sket meget i byggeriet. Vores bygninger er blevet langt mere tekniske, og det, at de installationer, der er i bygningerne, virker rigtigt sammen, har fået enormt stor indflydelse på brugernes tilfredshed med bygningerne.

– Ofte er der desværre problemer med at få de her systemer til at fungere ordentligt. Det hænger nok blandt andet sammen med den udvikling, som byggeriet har været igennem. Der er rigtig mange af vores traditionelle strukturer, som er bygget op om konstruktion, arkitektur, og andre fysiske ting, hvor man kan se om det ser ordentligt ud. Men installationerne kan man ikke bare kigge på og se, om det virker eller ikke virker. Og det er nok årsagen til, at der er så utroligt mange fejl i byggeriet som bliver afleveret, siger Simon B. Skaarup, ingeniør og indehaver af CX1 Rådgivende Ingeniørfirma.

Derfor er commissioning gennem de seneste år vundet frem i byggeriet i Danmark. Commissioning er kort forklaret en proces, som er tilrettelagt for at sikre, at når et byggeri afleveres, så fungerer det som det skal.

Simon B. Skaarup som er kursusleder på Molios kursus Commissioning og performancetest, deler her sine tre bedste grunde til at bruge commissioning:

1. Glade brugere
– Det bedste, man kan have efter et byggeri, er glade brugere. Hvis de mennesker, som bor i eller bruger et hus, er glade, så kan næsten alt lade sig gøre. Omvendt, hvis de ikke er tilfredse med det, så er det fuldstændig ligegyldigt hvor energirigtigt, smukt eller billigt byggeriet er. Hvis folk ikke er glade, er alt andet lige meget.

Det som man sikrer sig ved at have en commissioningproces, er ren besked over for brugerne. Man sikrer sig at byggeriet fungerer så godt, som det overhovedet kan lade sig gøre, på det tidspunkt hvor folk begynder at tage det i brug. Og det giver tilfredse brugere, fordi de oplever at tingene fungerer som de skal.

2. Kvalitet
– Når man har en commissioningproces, løfter man generelt kvaliteten i byggeriet på en måde, der gør at bygherren får meget mere for pengene.

Man kommer ud i alle de hjørner, hvor man normalt ikke ser. Hvis ikke der er nogen, som har fokus på at tingene arbejder rigtigt sammen, og at de bliver testet ordentligt, så får man simpelthen ikke den samme kvalitet i byggeriet.

Et klassisk eksempel er, at når jeg kaldes ud til funktionsafprøvninger, så har alle folk sagt: "Simon, du kan bare komme. Vi er færdige nu, og det virker som det skal". Jeg skal ikke kunne sige, om der har været en enkelt gang, hvor det var rigtigt. Men som jeg husker det, finder vi fejl hver eneste gang. Og vi finder tit temmeligt alvorlige fejl. Og vi finder tit mange. Fejl, som måske aldrig var blevet opdaget, hvis man ikke havde lavet de her tests.

Så der er sådan helt overordnet et kvalitetsrationale ved commissioning. Man får simpelthen et betydeligt bedre byggeri af det.

3. Energibesparelser
– Der er gentagne gange påvist betydelige energibesparelser ved commissioning. Byggeriet står for cirka en tredjedel af Danmarks energiforbrug. Og det er særligt de systemer, som commissioningen holder øje med, som sluger energi.

Så der er et stort potentiale i at få systemerne trimmet, når man bygger, og på den måde sikre energibesparelser efter aflevering.

Vigtige informationer

Rabat
Tilmeld fire fra samme virksomhed samtidig og betal kun for tre. Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Kursusbevis
Du får et kursusbevis når kurset er afsluttet.

Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores digitale kursusmateriale.

Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Program
09:00 - 09:30
Registrering - og morgenmad
09:30 - 10:00
Velkomst og formål samt præsentation af indlægsholdere og kursister
v/ Simon Skaarup
10:00 - 11:00
Hvorfor er commissioning nødvendigt
  • Hvorfor skal bygherren interessere sig for Commissioning (Cx)?
  • Hvad indeholder en Cx proces?
  • Hvordan kan man organisere sig?
  • Særlige opmærksomhedspunkter, når man kaster sig ud i Cx.
v/ Rolf Simonsen
11:00 - 11:15
Pause
11:15 - 12:15
Commissioning under projektering

Commissioning er ikke en entydigt defineret størrelse. Med udgangspunkt i erfaringerne fra en række større danske projekter, vil Simon Skaarup pege på mulige fremgangsmåder for at få det bedste udbytte af de ressourcer man investerer i commissioning-aktiviteter.

v/ Simon Skaarup
12:15 - 13:00
Frokost
13:00 - 13:30
Commissioning under udførelse

Der er en række kvalitetssikringsprocesser, som følges for at sikre kvaliteten af det færdige byggeri. Som CX-organ er det vigtigt at deltage i hele processen. Forløbet afsluttes af en række funktionsafprøvninger der dokumenterer at bygningens tekniske anlæg fungerer i overensstemmelse med kravene.

v/ Simon Skaarup
13:30 - 14:00
Gruppeopgave

"Godt begyndt er halvt fuldendt". En god commissioningproces starter ofte med en liste af kvalificerede krav. Kursusdeltagerne skal med udgangspunkt i en konkret case arbejde med at udforme en anvendelig kravliste.

v/ Simon Skaarup
14:00 - 14:15
Fælles opsamling – Gruppepgave
v/ Simon Skaarup
14:15 - 15:00
Commissioning set fra en bygherrevinkel

Implementering af commissioning-arbejdsgange hos CPH.

v/ Thomas Toftgaard Jarløv
15:00 - 15:15
Pause med kage
15:15 - 16:15
Projektoptimering og verificering af performance i 2020-klassen (planlægning + case)

Om performancetest og byggeriet SDU OU44

v/ Johannes Thuesen
16:15 - 16:45
Gennemgang af eksempler på testparadigme

Hvordan opbygges et testparadigme. Gennemgang af et konkret eksempel.

v/ Johannes Thuesen
16:45 - 17:00
Opsamling
v/ Simon Skaarup
17:00
Kurset slutter - tak for i dag

Molio forbeholder sig ret til ændringer.

Få pladser tilbage!Overtegnet!
Tid og sted
Pris
Ekskl. moms4.500,00 kr.
Inkl. moms5.625,00 kr.