LCA - analyse af materialers livscyklus

LCA - analyse af materialers livscyklus


Du får overblik over LCA i forbindelse med frembringelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold samt ved bortskaffelse og genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer.

Du lærer at anvende Energistyrelsens værktøj LCAbyg, og derigennem beregne et byggeris miljøprofil og ressourceforbrug. Du vil med beregningen kunne analysere et byggeris miljøprofil og får dermed mulighed for professionelt at prioritere indsatsområder - og vurdere konsekvensen af alternativer. Kurset er krydret med best-practice eksempler og cases, ligesom du på kurset vil arbejde selvstændigt på en LCA-opgave.
 

Indhold og formål

Du introduceres for de vigtigste miljøpåvirkninger og deres afledte miljøeffekter for en bedre forståelse af miljøhensyn. Du får indblik i byggevarers miljøvaredeklarationer (EPD) som datagrundlag for LCA. Kurset indeholder følgende elementer:

  • Overordnede betragtninger om LCAs betydning i den samlede bæredygtighed
  • Gennemgang af globale udfordringer og belastninger og indsigt i livcyklusfasernes betydning i en bygning
  • EDP (miljøvaredeklaration) som datagrundlag i LCA
  • Konkret vurdering og optimering af bygningsdesign ud fra LCA
  • Gennemgang af forskellige projekters udarbejdede LCAer og de nyeste udviklingsprojekters temaer indenfor LCA og miljø
  • Gennemgang af værktøjet LCAbyg som kan følges op med selvstudie mht. konkret anvendelse på egen eller fælles opgave/case
  • Opsamling på praktisk tilgang til LCA i byggeri.
Udbytte

Med dette kursus i livscyklusvurdering (LCA), bliver du i stand til at deklarere et byggeris potentielle miljøpåvirkning fra opførelse og drift.

Målgruppe og forudsætninger

Bygherrer, rådgivere, udførende, producenter og leverandører.

Bemærk:
Kurset indgår som workshop-modul i uddannelsen Certificeret rådgiver i bæredygtighed

Undervisere
joergen_lange
Jørgen Lange
Direktør og lektor
Ekolab og Aarhus Universitet
Amdi Worm
Amdi Worm
Senior konsulent i bæredygtighed
Arkitema Architects
Vigtige informationer

NB! Deltagere skal medbringe egen computer med LCA installeret.

Rabat

Tilmeld fire fra samme virksomhed samtidig og betal kun for tre. Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Kursusbevis
Du får et kursusbevis når kurset er afsluttet.

Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores digitale kursusmateriale.

Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Molio forbeholder sig ret til ændringer.