Verdensmålene i praksis for byggeriet

Danske Arkitektvirksomheder- og Molio-Inspirationskonference
konference Verdensmålene

Danske Arkitektvirksomheder og Molio samler byggebranchen til Verdensmålskonference. Her kan du få masser af inspiration fra helt centrale aktører til, hvordan du i praksis kan arbejde med verdensmålene og få indblik i, hvilke potentialer det omfatter.

De 17 Verdensmål er allerede ved at være en del af det danske byggeri. Vi taler meget om dem, og flere organisationer og virksomheder har taget Verdensmålene til sig.

Konferencen samler byggesektorens parter og interessenter til en fælles drøftelse af, hvor og hvordan vi helt praktisk bidrager til, at FN's ambitiøse 17 Verdensmål kan nås.

Fokus er på, hvordan byggeriets parter forbereder sig optimalt på egen rolle – og gør en forretning ud af det.

Konferencen er udbudt i et samarbejde mellem Danske Arkitektvirksomheder og Molio.
 

 

 

Formål og udbytte

Konferencen vil sætte skub på at gøre dine og byggesektorens muligheder ift. de 17 verdensmål både tydelige og operationelle. Hvad kan vi gøre – og hvad kan vi faktisk få ud af det også forretningsmæssigt?

På konferencen får du:

  • masser af inspiration til, hvordan du i praksis kan arbejde med verdensmålene – og se hvilke potentialer der ligger i det også rent forretningsmæssigt
  • bud på, hvordan en lang række centrale aktører griber det an
Indhold

Intro
De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling – den lynhurtige gennemgang.

Sådan bruger danske arkitektvirksomheder Verdensmålene.

Cases
En perlerække af eksempler, hvor du får bud på, hvordan verdensmålene er integreret i praksis i konkrete projekter – og hvordan byggeriets aktører har taget fat på målene, hvilke krav, vi møder og vil komme til at møde etc.

Du møder en usædvanligt stærk samling af centrale aktører, som i deres oplæg giver et helt unikt erfaringsbaseret og fremadskuende bud på, hvordan byggesektoren kan bidrage til at nå målene – og på, hvilke potentialer og udfordringer det medfører for byggeriet. Og for dig og din virksomhed.

Drøftelser
På basis af intro og cases drøftes, hvor og hvordan vi bidrager og yderligere kan bidrage til, at de ambitiøse mål kan nås – hvordan byggeriets parter kan forberede sig optimalt på sin rolle og gøre en forretning ud af det.

 - og så lige et frisk pust udefra undervejs – som oplæg til seriøs frokost…
Claus Meyer giver energisk og anekdotefuld inspiration udefra til anvendelse af verdensmålene. 

Målgruppe

Bygherrer, brugere, rådgivere, entreprenører, leverandører, FM’ere – kort sagt alle byggeriets parter, for bæredygtigt byggeri forudsætter integreret samarbejde og partnerskaber, for at lykkes.

Et vigtigt fokus på konferencen er forretningspotentialer, så en særlig vigtig målgruppe er beslutningstagere.

Indlægsholderne
Vibeke Grupe Larsen
Vibeke Grupe Larsen
Arkitekt MAA
VGL
Lene Espersen
Lene Espersen
Direktør
Danske Arkitektvirksomheder
Rob Marsh
Rob Marsh
Bæredygtighedschef, Arkitekt maa PhD
C.F. Møller
Nadia Sander Strange
Nadia Sander Strange
Strategic Communication & CSR
CCO Architects
Mette Lerche Sørnsen
Mette Lerche Sørensen
Chefkonsulent / SDG-strategi og proces
NIRAS
Rasmus Vincentz
Rasmus Vincentz
Co-founder
Habitats
Jacob Kamp
Jacob Kamp
Landskabsarkitekt MDL
1:1 Landskab
Helle Juul
Helle Juul
Founding Partner, Arkitekt MAA/MNAL, Ph.D.
Juul & Frost
Andreas Olrik
Andreas Olrik
Kreativ leder
Årstiderne Arkitekter
Claus Meyer
Claus Meyer
Gastronomisk iværksætter
Claus Meyer
Sted

Den store sal i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus

Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus blev i 2019 nomineret til en Danish Design Award.

En del af begrundelsen var, at huset bidrager til at skabe tillid, fællesskab og offentligt liv i området – og dermed skabe en by med større trivsel.

Det inkluderende og multifunktionelle byggeri udgør et samlingspunkt for lokale - og er blevet en destination for mange udenbys.

I KADK’s publikation ”An Architecture Guide to the UN17 Sustainable Development Goals” er Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus fremhævet som et stærkt eksempel på, hvordan arkitektur kan være med til at imødekomme verdensmål – helt konkret verdensmål nr. 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner!

Konferenceleder Vibeke Grupe Larsen var i øvrigt med til at udarbejde Publikationen, som kan læses HER 

Baggrund

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling definerer de udfordringer, som verden står overfor – og forpligter alle FN’s 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere ulighed, sikre god uddannelse, bedre sundhed anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst til alle.

Målene fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.

Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at nå målene i 2030.

Nogle mere tydeligt end andre. Byggeriet og det byggede miljø er i høj grad en del af problemet som storforbruger af energi og naturressourcer og som ”bidragsyder” af massive mængder af affald. 

Men byggeriet er heldigvis i endnu højere grad også en del af løsningen. Byggeriet bidrager allerede med løsninger over hele verden til FN’s 17 Verdensmål, gennem realiserede bygninger, forskelligartede boformer og initiativer i byer – og store dele af byggeriet er allerede engageret i at gøre det endnu bedre.

De 17 verdensmål er også allerede en del af det danske byggeri. Kommuner og mange projekter, initiativer og lovgivning integrerer verdensmålene i sine mål og krav. Og mange organisationer og virksomheder har verdensmålene indlejret i organisering og visioner.

Konferenceleder Vibeke Grupe Larsen har i en blog-serie set nærmere på, hvordan byggebranchen kan spille sammen med de 17 verdensmål:
https://sustainabletransformation.wordpress.com/2018/07/26/de-17-verdensmal-giver-os-en-fantastisk-chance-for-at-genopfinde-os-selv/
Konferencen her sætter yderligere skub på, hvordan byggeriets rolle ift de 17 verdensmål gøres tydelige og operationelle.

Udfordringerne er bl.a. urbanisering, ressourcemangel og klimaændringerne – og kalder på nye løsninger og masser af partnerskaber, hvor vi i Danmark har særlige kompetencer. Der kan derfor også være perspektiver i, at den danske byggesektor ser muligheder for at spille en stor rolle også internationalt.

UIA World Congress of Architects
I 2023 holdes den store og prestigefyldte “UIA World Congress of Architects” I København. Temaet er ‘Sustainable futures’ og konferencen vil samle en perlerække af verdens innovative arkitekter, som sammen vil drøfte arkitektbranchens (og byggeriets) bidrag til opfyldelsen af de 17 verdensmål på verdensplan.

Her vil der være stort potentiale for dansk byggeri, hvis vi er på forkant med løsninger. Det tager vi fat på med denne konference.

Program for dagen
08:30 - 09:00
Registrering og morgenmad
09:00 - 09:30
Indledning og velkomst - De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

– den lynhurtige gennemgang – set med byggebriller og perspektivering i f t den internationale UIA-konference, ”Leave no one behind”, som skal afholdes i København i 2023, hvor der samtidig vil være en midtvejsstatus for Verdenssamfundets indfrielse af de 17 Verdensmål.

v/ Arkitekt MAA Vibeke Grupe Larsen, VGL Sustainable transformation

09:30 - 10:00
Sådan bruger danske arkitektvirksomheder Verdensmålene

v/ Direktør Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder

10:00 - 11:00
CASES – BÆREDYGTIGE BYGNINGER OG BYER

Verdensmål 12, Ansvarligt forbrug og produktion, taler direkte ind i byggeriets materialedagsorden, som er hot netop nu, og Verdensmål 12 er for mange det mest håndgribelige verdensmål.

Verdensmål 11, Bæredygtige Byer og lokalsamfund er også et meget centralt og logisk mål for Byggebranchen.

Projektet UN17 Village bliver et håndgribeligt eksempel på dette.
Alle de øvrige verdensmål adresseres i øvrigt også dette projekt, og giver os ideer til, hvad byggeri kan bidrage til, når det handler om at indfri verdensmålene.

Målene 11 og 12 - og andre mål - eksemplificeres i følgende cases med fokus på ressourcer og genbrug / genanvendelse i bygninger og sættes ind i en kontext.

10:00 - 10:30
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Case: Bygninger i Træ

v/ Head of Sustainability Rob Marsh, C.F. Møller Architects

10:30 - 11:00
Alle verdensmål i ét projekt

Case: UN17 Village

v/ Kreativ leder Andreas Olrik, SWECO / Årstiderne

11:00 - 11:15
Opsamling - diskussion med oplægsholderne om hvad verdensmålene betyder for arkitekturens praksis.
v/ Vibeke Grupe Larsen
11:15 - 11:30
Pause - kaffe/te
11:30 - 12:30
CASES - SUNDHED, TRIVSEL OG BÆREDYGTIG LIVSSTIL

Verdensmål 3, Sundhed og trivsel, kan pege på hvordan bygninger kan understøtte godt indeklima og velvære for deres brugere.

Verdensmål 4, kvalitetsuddannelse, handler bl.a. om hvordan bygninger kan opfordre til bæredygtig livsstil (blandt andet).

Vi ser her eksempler på begge dele.

11:30 - 12:00
Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel

Case TBA

v/ Lead Sustainability Engineer, PhD, MSc. Arch. Eng., DGNB International Martin Vraa Nielsen, Henning Larsen

12:00 - 12:30
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel + Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Case: DTU - Bygning 112
v/ Strategic Communication & CSR Nadia Sander Strange, CCO Architects

12:30 - 12:45
Opsamling - diskussion med oplægsholderne om hvad verdensmålene betyder for arkitekturens praksis.
v/ Vibeke Grupe Larsen
12:45 - 13:15
En kulinarisk vinkel på verdensmålene

En peptalk fra en anden branche om bæredygtighed, uddannelse, tilgængelighed, bekæmpelse af fattigdom, ansvarligt forbrug mv. – som leder frem til en bæredygtig frokost.

v/ Gastronomisk iværksætter Claus Meyer

13:15 - 14:00
Frokost
  • fra Meyer
14:00 - 15:00
CASES - BÆREDYGTIGE BYPLANER

Når det handler om lokalplanlægning, masterplanning og landskabsplanning, kan meget gøres for at indfri verdensmålene 13, Klimatilpasning, og 15, Livet på land - og også andre verdensmål. Vi ser eksempler på LAR-løsninger og naturgenopretning og taler om bl.a. værdiskabelse herigennem.

14:00 - 14:30
Verdensmål 15: Livet på land

Hvordan man designer for biodiversitet - praktiske eksempler inkl. fra Ørsted og Pelican.

v/ Co-founder Rasmus Vincentz, Habitats

14:30 - 15:00
Verdensmål 13: Klimatilpasning

Case: Scandiagade

v/ Landskabsarkitekt MDL Jacob Kamp, 1:1 Landskab

15:00 - 15:15
Opsamling - diskussion med oplægsholderne om hvad verdensmålene betyder for arkitekturens praksis.
v/ Vibeke Grupe Larsen
15:15 - 15:30
Pause - kaffe/te
15:30 - 16:30
CASES FORTSAT - OM BÆREDYGTIGE STRATEGIER FOR BYUDVIKLING

Vi fortsætter diskussionen om kontekst med to case-indlæg, der tager fat på overordnede temaer, hvor flere eller alle Verdensmål kan bruges til at italesætte bæredygtige strategier for byudvikling.

15:30 - 16:00
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund + alle mål

Case: Viborg Kommune – Tapheden – Lokalplan

v/ Chefkonsulent / SDG-strategi og proces Mette Lerche Sørensen, NIRAS

16:00 - 16:30
Flere verdensmål i ét projekt

Case: Wellfare City

v/ Founding Partner, Arkitekt MAA/MNAL, Ph.D. Helle Juul, Juul & Frost

16:30 - 16:55
Paneldiskussion

Faciliteres af Vibeke Grupe Larsen

v/ Vibeke Grupe Larsen
16:55 - 17:00
Afrunding - og tak for i dag!