Byggeriets forsikringer - for praktikere

Kurset udbydes i samarbejde med JUC
Byggeriets forsikringer - for praktikere

På kurset lærer du hvordan du som praktiker - bygherre, entreprenør, ingeniør eller anden rådgiver - kan undgå unødvendige økonomiske tab på baggrund af manglende forsikringsdækning og forsikringsviden. Tjen penge på at have overblikket over alt det som du som praktiker i byggeriet kan have virkelig nytte af at vide om byggeriets forsikringer.

Indhold og formål

Det rette valg af forsikringsprodukter er af afgørende økonomisk betydning. Et utilstrækkeligt eller usmart forsikret byggeprojekt kan kaste dig ud i udmarvende sager og påføre dig væsentlige økonomiske tab. Masser af sager opstår, fordi entreprenører ofte ikke kender nok til forsikringer; hvilke forsikringsmuligheder er der, og hvilke muligheder giver de tegnede forsikringer ?

Et byggeprojekt er udsat for utallige risici, og det er oftest afgørende, at der tegnes en entrepriseforsikring med de optimale og rette dækningsområder – og at denne suppleres med relevant mix af ansvarsforsikringer. På dette kursus om forsikringer i byggeriet lærer du, hvordan du som praktiker – advokat, bygherre, entreprenør, ingeniør eller anden rådgiver kan undgå unødvendige økonomiske tab på grund af manglende forsikringsdækning og viden om de forsikringer, du har.

Emner er bl.a.:

  • Entrepriseforsikring
  • All Risk-forsikring
  • Professionel ansvarsforsikring
  • Projektansvarsforsikring
  • Erhvervs- og produktansvarsforsikring
  • Obligatorisk byggeskadeforsikring
  • Brand- og stormskadeforsikring
Udbytte

På kurset i byggeriets forsikringer får du et konkret og praktisk anvendeligt indblik i, hvad du ikke har råd til at ignorere – og hvordan du kan gøre overblikket over de forsikringsmuligheder, der er i byggeriet, til en reel indtægtskilde.

Du rustes til at optimere dit valg af forsikringer og forstå mulighederne til fulde i dem, du allerede har, hvormed du minimerer din risiko i forbindelse med kontraktindgåelse og rådgivning m.m. – og det er vigtigt, for der er mange penge på spil!

Du rustes også til at kunne undgå de vigtigste og hyppigste faldgruber. Du får et grundlæggende overblik over entrepriseforsikring, forsikring og risiko ved byggeri. På kurset tages udgangspunkt i de forsikringsmuligheder og -regler, der er i byggeriet. På basis af regler og konkrete sager får du vurderet dem alle – og giver dig for hvert produkt fem håndfaste og gode grunde til, at du bør overveje lige netop denne forsikringsmulighed nøje.

Målgruppe og forudsætninger

Kurset er målrettet advokater, bygherrer, entreprenører, ingeniører og andre rådgivere, der dagligt har behov for at være bekendt med byggeriets forsikringer – og ikke ønsker unødvendige økonomiske tab og retssager.

Advokaters obligatoriske efteruddannelse
Dette kursus opfylder kvalitetskravene for advokaters efteruddannelse. Efter endt kursus udleverer vi på forlangende kursusbevis til brug for senere dokumentation. Vi gør opmærksom på, at kursusprogrammet skal gemmes sammen med kursusbeviset.

Undervisere
Simon Heising
Simon Heising
Advokat
Nexus Advokater
Klaus Rasmussen
Klaus Rasmussen
Advokat (L)
Alm. Brand Forsikring
Vores kursister siger
  • "Godt grundlæggende overblik blev skabt, hvorefter der blev gået i dybden. Skide godt"
  • God gennemgang af forskellige forsikringstyper/produkter. De er alle relevante vedr. Byggeri/entrepriser
  • Et meget svært område hvor sh og kr formidler budskabet ja, alle kanterne af det.
  • Fint overblik. Gode eksempler og diskusioner
  • Meget konkret og direkte relevant i forhold til min hverdag. Gav et godt overblik over forsikringsjunglen.
Baggrund

Det rette valg af forsikringsprodukter er af afgørende økonomisk betydning. Et utilstrækkeligt eller usmart forsikret byggeprojekt kan kaste dig ud i udmarvende sager og påføre dig væsentlige økonomiske tab. Og masser af sager opstår, fordi entreprenører ofte ikke kender nok til forsikringer dels i forhold til hvad der er af muligheder med forsikringer og dels hvad de allerede selv har.

For de fleste byggerier gælder bestemmelserne om forsikring i AB 92 og ABT 93, herunder pligter om brand- og stormskadeforsikring for hele arbejdet og ansvarsforsikring hos entreprenøren og eventuelle underleverandører. Men et byggeprojekt er udsat for mange flere risici og det er oftest afgørende, at der tegnes en entrepriseforsikring med de optimale og rette dækningsområder - og at denne suppleres med relevant mix af forsikringer.

Vigtige informationer

Kurset udbydes i samarbejde med JUC

Kursusbevis
Du får et kursusbevis når kurset er afsluttet.

Advokaters obligatoriske efteruddannelse
Dette kursus opfylder kvalitetskravene for advokaters efteruddannelse. Efter endt kursus udleverer vi på forlangende kursusbevis til brug for senere dokumentation. Vi gør opmærksom på, at kursusprogrammet skal gemmes sammen med kursusbeviset.

Materialer
Du får udleveret en mappe med kursuspræsentationen. Derudover får du adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal.

Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Program
09:00 - 09:30
Registrering - og morgenmad
09:30 - 09:35
Velkomst
v/ Simon Heising
09:35 - 16:00
Undervisning
  • Entrepriseforsikring
  • All Risk-forsikring
  • Ansvarsforsikring
  • Erhvervs- og produktansvarsforsikring
  • Entreprisedriftstabsforsikring
  • Obligatorisk byggeskadeforsikring
  • Brand- og stormskadeforsikring

Med indlagte pauser

v/ Klaus Rasmussen & Simon Heising
12:00 - 13:00
Frokost
16:00
Kurset slutter - tak for i dag

Molio forbeholder sig ret til ændringer.