PRINCE2® Practitioner - online

PRINCE2® Foundation

På PRINCE2® Practitioner kurset lærer du, hvordan du kan anvende PRINCE2 i real-life projekter, og kurset forbereder dig samtidigt til PRINCE2 Practitioner eksamen.

Indhold og formål

Practitioner-niveauet fokuserer på at vise, hvordan PRINCE2-metoden kan tilpasses det enkelte projektmiljø og imødekomme givne behov og problemer i et specifikt projektscenarie.

Kurset udbydes i samarbejde med GBD og QRP International.

Udbytte

Efter afslutningen af forløbet vil du være i stand til at:

  • Kende til detaljerede forklaringer af alle processer, temaer, teknikker og PRINCE2-ledelsesprodukter samt at forstå, hvordan du kan anvende metoden i praksis.
  • Demonstrere forståelse for tankegangen bag processer, temaer og teknikker i PRINCE2-metoden.
  • Forstå hvordan du kan tilpasse PRINCE2 til forskellige projektmiljøer.
Målgruppe og forudsætninger

For at deltage på PRINCE2 Practitioner kurset er det en forudsætning, at du har bestået eksamen på PRINCE2 Foundation online eller PRINCE2 Foundation blended learning.

Undervisningsmateriale

I undervisningen anvendes PRINCE2-manualen: Projektledelse med succes version 2009, QRP International PRINCE2 Practitioner e-læringspakke og live webinarer.

PRINCE2 Practitioner e-læringspakke er udviklet af QRP international og indeholder en række projektcases med online øvelser, der klæder dig på til at kunne forstå anvendelsen af PRINCE2-metoden i praksis. Herudover indgår interaktive præsentationer, templates samt de 2 officielle PRINCE2 Practitioner prøveeksamener, der giver dig mulighed for at træne eksamenssimulering.

Undervisningsform

Vores PRINCE2 Practitioner-forløb er baseret på virtuel træning, hvilket betyder at undervisningen foregår live online via webinarteknologi understøttet af certificeringsforberedende e-læringsressourcer.

Kursusforløbet følger således en fast struktur og er bygget op omkring en webinarrække på 6 webinarer, der sammenfatter vigtige sammenhænge, herunder anvendelse af PRINCE2-metoden og eksamenstips. Webinarerne er desuden interaktive med fokus på caseøvelser og eksamenstræning.

Gennem den virtuelle træning har du desuden mulighed for at opnå sparring og vejledning omkring anvendelse af PRINCE2-metoden på dine egne projekter.

Undervisningsformen er baseret på online case øvelser, der hjælper med at teste den indgående forståelse af PRINCE2-metoden og dens anvendelse i et format, der svarer til dét, der benyttes ved PRINCE2 Practitioner certificeringseksamen.

Eksamen

PRINCE2 Practitioner Eksamen er en multiple choice test af 2,5 times varighed baseret på et projektscenarie.

Eksamen er med hjælpemidler (kun PRINCE2-manualen kan benyttes) og rummer 8 spørgsmål med mulighed for at opnå samlet 80 point. For at bestå skal du have mindst 55 % korrekte svar.

Eksamen afholdes ved et online Proctoru eksamensformat, hvor en person (proctor) overvåger eksamen gennem webcamera, hvilket betyder at du selv kan vælge hvor og hvornår eksamen skal afholdes.

Studieplan

Webinar 1:
Den 30. marts 2020, kl.: 19:00-19:40
Introduktion til forløb, studiemæssig tilgang og Introduktion til e-lærings ressourcer - kom godt i gang!

Webinar 2:
Den 2. april 2020, kl.: 19:00 – 20:30
Tilpasning af PRINCE2-metoden

Webinar 3:
Den 8. april 2020, kl.: 19:00 – 20:30
Præprojekt aktiviteter:  Proces: Start af et projekt, organisation, business case

Webinar 4:
Den 15. april 2020, kl.: 19:00 – 20:30
Initieringsaktiviteter: Proces: initiering af et projekt og planlægning, kvalitet og risiko

Webinar 5:
Den 22. april 2020, kl.: 19:00 – 20:30
Projektleverance-aktiviteter: Temaerne: Ændringer, fremdrift og processerne: Styring af en fase, produktleverance, ledelse af en faseovergang og afslutning af et projekt og ledelse af en faseovergang.  Afslutning af et projekt.

Webinar 6:
Efter aftale
Repetition og eksamensforberedelse

EKSAMEN
PRINCE2 Practitioner eksamen gennemføres online (Proctoru format). Dato og tidspunkt aftales med underviser.

Underviser
Nina Drejer Nielsen
Nina Drejer Nielsen
Cand.oecon og daglig leder
Global Business Development
Vigtige informationer

FAQ
Du kan læse mere om forløbet i vores FAQ.

Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Der tages forbehold for prisstigninger på PRINCE2-certificering og -manual.