Mød digitale frontløbere på Molio Konferencen 2019

Mød digitale frontløbere på Molio Konferencen

Molio Konferencen 2019 løber af stablen 5. november, og traditionen tro, er en række af byggeriets softwareleverandører og digitale entusiaster på pletten, når vi sparker dagen i gang. Se hvem du kan møde her.

Igen i år slår Molio dørene i HUSET Middelfart op til en konference med fokus på BIM, digitalisering og praktiske, gennemarbejde metoder til effektivisering af byggeprocessen.

Og også denne gang har en spændende række af softwareleverandører valgt at være med og vise deres produkter, metoder og viden frem – både på stande i udstillingsområdet og i indlæg i ”Softwaretimen”.

Vi er glade for at kunne byde velkommen til:

Glasshouse

Glasshouse er et digitalt værktøj, der sikrer sammenhæng i dit byggeprojekt.

Glasshouse kan bruges fra dispositionsforslag og helt frem til driften - og virker ved at bruge de værktøjer, som du allerede benytter.

Derfor beholder du velkendte arbejdsprocesser og værktøjer - den eneste ændring er bedre overblik på tværs af dit byggeprojekts BIM-modeller, bygningsdelsbeskrivelser og tilbudslister.

Se mere

iKontrol

iKontrol er et KS-system til kvalitetssikring, mangler, tilsyn, fotodokumentation, rapportering m.m.

iKontrol sørger hele tiden for, at der ikke er langt mellem kontoret og byggepladsen, da al kommunikation og dokumenthåndtering kan styres direkte på iKontrols platform. Dermed er du og dine kolleger altid garanteret at arbejde ud fra de nyeste dokumenter og tegninger, og det er altid muligt at gå tilbage i historikken.

Se mere

BIMShark

BIM Shark er et brugervenligt online-værktøj som skaber struktur, overblik og sammenhæng i projekt- og udbudsmaterialet.

BIM Shark indeholder bl.a. bygningsdelsdatabase, værktøj til udarbejdelse af beskrivelser, værktøj til tilbudslister, og BIM Shark kan integreres med Revit.

BIM Shark køres fra din webbrowser, så du slipper for at installere lokale licenser og plugins.

Se mere

NTI

NTI udvikler og leverer omfattende løsninger til digital informationsstyring til virksomheder inden for byggeri, design og industri.

NTI er en af Europas største leverandører af løsninger og ydelser inden for CAD, CAM, GIS, dokumenthåndtering og Facility Management – fra rådgivning og behovsanalyse via hardware og software til undervisning, vedligehold, og support.

NTI tilbyder softwareprogrammer fra bl.a. Autodesk, Bluebeam, Solibri, NTI TOOLS og MagiCAD.

Se mere

iBinder

iBinder samler alle data for en byggesag i cloudbaserede digitale ringbind:

iBinder Byggeprojekt er et system til dokumentstyring, hvor byggesagens dokumenter og korrespondance håndteres enkelt og sikkert.

iBinder Udbud gør det enkelt at udsende digitale udbud og modtage tilbud.

iBinder Drift samler alle processer og dokumenter vedrørende ejendomsdrift.

Se mere

Exigo

Exigo er specialiseret i at hjælpe bygningsejere og entreprenører med projekt- og risikostyring af komplekse byggeprojekter ved hjælp af bl.a. integration af 3D-modellering og projektstyring.

Exigo sælger software fra Trimble/Vico Software, som er integrerede løsninger til koordinering, prisfastsættelse, planlægning og produktionskontrol.

Se mere

Symetri

Symetri hjælper innovative virksomheder med at optimere deres arbejdsprocesser, håndtere ejendomsdata, forenkle datahåndteringen og forbedre kvaliteten gennem hele projektets livscyklus.

Symetri rådgiver om alt fra 3D-modellering og -simulering til PLM (Product Lifecycle Management) og BIM (Building Information Modelling).

Se mere

Geo

Geo er en rådgivende ingeniørvirksomhed, som er specialister i jordbunds- og havbundsundersøgelser.

Geo står bl.a. bag det digitale værktøj GeoAtlas Live som bruges til analyser og visualisering af undergrunden.

I GeoAtlas Live er der mulighed for at trække på Geo’s omfattende data- og modelgrundlag, men der er også mulighed for at lægge egne data og modeller ind, eller en kombination af disse.

Se mere

Dalux

Dalux arbejder for at gøre byggebranchen smartere og mere effektiv ved at udvikle brugervenlige digitale værktøjer og BIM-teknologi.

Dalux står bag den gratis Dalux BIM Viewer, Dalux Box - som samler information, filer og BIM-modeller ét sted og sørger for, at alle projektdeltagere forbliver opdaterede via internettet eller appen, Dalux Field - som kan anvendes til inspektion og til at oprette og tildele arbejdsopgaver på byggepladsen, samt det brugervenlige FM-system DaluxFM.

Se mere

EDRMedeso

EDRMedeso tilbyder værktøjer til produktsimulering og BIM, som gør det lettere at designe bedre produkter og bygninger. Derudover leverer EDRMedeso support, træning og konsulenttjenester til disse værktøjer.

EDRMedeso er bl.a. distributør af softwareapplikationer, som fx BIM-værktøjerne Tekla Structures og Tekla Structural Designer.

Se mere

Ajour

Ajour Systemet hjælper virksomheder inden for bygge- og ejendomsbranchen med at øge projektets effektivitet ved at strømline og mobilisere kommunikationen og dokumentationen.

Ajour står bag bl.a. AjourBox - som er et projektweb til dokument- og tegningshåndtering til ejendomme og byggesager, AjourKS - som er et værktøj til digital kvalitetssikring og fotodokumentation, AjourFM - som bruges til drifts- og vedligeholdelsesmateriale ved aflevering af byggeriet og til brug for den efterfølgende drift, og meget mere.

Se mere

Molio Prisdata og Sigma Estimates

Hvad enten du er håndværker, rådgiver, projekterende, myndighed eller forsikringsselskab har du brug for priser, du kan regne med til dine overslagsberegninger.

Med Molio Prisdata har vi samlet priser ind og sorteret dem i databaserne Nybyggeri, Renovering, Anlæg, Drift og Grønland.

Molio samarbejder med Sigma Estimates, som udvikler brugervenlige tilbuds- og kalkulationsprogrammer der dækker ethvert behov.

Se mere om Prisdata

Se mere om Sigma Estimates