Kendskab til IKT giver brancheløft

Nu bliver det lettere at stille værdiskabende IKT-krav

Molio og Bygherreforeningen har gjort processen med at stille de rigtige IKT-krav lettere. Bygherreforeningen har udviklet Digitaliseringsguiden og Molio har lavet vejledningen IKT-kravstillelse. Begge bliver præsenteret på et arrangement i Bygherreforeningen den 22. oktober.

Molio er ved at udgive vejledningen IKT-kravstillelse, som har til formål at hjælpebygherrer med hvilke krav de med fordel kan stille i forbindelse med informationsleverancer i et byggeprojekt – og ikke mindst hvilken værdi, de får ud af at stille de forskellige krav.

Vejledningen tager udgangspunkt i en undersøgelse blandt byg- og driftsherrer, og udfolder syv konkrete krav på en overskuelig og praktisk anvendelig måde – bl.a. mangellister, kvalitetssikringsdokumentation og udbud med mængder.

Guide til digitale krav i udbud

Som led i den nye Digitaliseringsstrategi fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har Bygherreforeningen udviklet Digitaliseringsguiden. Den er fyldt med gode råd og tjeklister til digitale krav i udbud. 

Digitaliseringsguiden viser vejen for at højne niveauet af digitalisering i projekter, med konkrete eksempler på succesfulde krav til digitalisering og giver samtidigt et overblik over den store mængde publiceringer om digitalisering.

Præsentation af begge publikationer

Når Bygherreforeningen den 22. oktober lancerer Digitaliseringsguiden ved et arrangement i København, kan du ved samme lejlighed også få en introduktion til vejledningen IKT-kravstillelse.

Læs mere om arrangementet her

Tilmeld nyhedsmail

Relaterede emner