Nyhed

Nye tegningsstandarder for VVS og ventilation

Tegningsstandarderne for VVS og ventilation (C213-5) er blevet opdateret og nu udgivet. Her kan du læse om de væsentligste ændringer.
People

Molios Tegningsstandarder for VVS og ventilation (C213-5) har været gennem en revision, hvor dele af symbolerne i er opdateret, så samlingen er mere tidssvarende og matcher den udvikling som ses i branchen.

Tegningsstandarderne fra Molio er anvisninger til udarbejdelse af bygningstegninger. Det er lettere at aflæse tegninger hvis symboler, signaturer og layout er ensartede, og det kan være med til at spare en masse tid og afværge misforståelser.

Der findes syv tegningsstandarder fra Molio - én for hvert af fagområderne; arkitekt, betonkonstruktioner og pæle, stålkonstruktion, vvs og ventilation, elinstallationer og bygningsautomatik, samt en generel der er fælles for alle fagområder.

De vigtigste ændringer i opdateringen af Tegningsstandarder for VVS og ventilation er:

  • Forkortelserne i tegningsstandarden er revideret, og der er tilføjet nye forkortelser
  • Der er tilføjet CCS identifikationskoder til VVS-bygningsdele
  • Systemer for vand og luft er generelt opdateret, så den reflekterer gældende praksis i branchen
  • Tabel for præsentationsform er blevet opdelt i systemerne. For hvert system er der tilføjet en beskrivelse, der forklarer principperne, der ligger til grund for linjetyper, farver mv. Endvidere er farver og linjetyper tilpasset på baggrund af input fra brugerne

Har du ikke abonnement, kan du læse mere om abonnementet her.