Molio support

Her kan du bl.a. finde svar på spørgsmål om dit abonnement på fx Branddata, Byggedata og Prisdata, om vores webshop og meget andet. Hvis du mod forventning ikke finder svar på dine spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Produkt

Udbyder

Hvem står bag uddannelsen?

IKT-uddannelsen er udviklet af Molio i samarbejde med virksomheder, faglige fora og enkeltpersoner, der alle har centrale roller i udviklingen af BIM i Danmark. 

Uddannelsesleder er Christian Bolding, der har mange års erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser, samt omfattende erfaring i IKT og BIM.

232

Relevans

Hvad er forskellen på jeres IKT-uddannelse og dem fra andre udbydere?

Vi er neutrale. Vi sælger ikke specifik IKT/BIM-software eller IKT/BIM-konsulentydelser/serviceydelser. Vi berører naturligvis de relevante Molio-standarder og -anvisninger, men dem har branchen selv været med til at udvikle, og de betragtes som branchens ”teknisk fælleseje”.

Vi har uddannet byggeriets aktører i mere end 60 år. Der er god grund til at have tillid til vores kurser og uddannelser, og du får et uddannelsescertifikat med vores navn på, som er velrenommeret i branchen.

På Molios IKT-uddannelse får du hele 10 dages uddannelse i IKT/BIM. Og det er der mindst 7 gode grunde til:

1. Man kan ikke lære og til fulde forstå BIM-metoderne, BIM-processerne og de tilknyttede ydelser på kun 2-3 dage – 10 dage giver mulighed for at lære det minimum, der er nødvendigt for selv at komme videre.

2. Den ændring, der sker i byggeriet i øjeblikket, er et paradigmeskifte med en række ændringsparametre, der ændrer på det meste i byggeriet – det kan ikke læres på nogle få dage.

3. Vi kommer dybt ned i problemstillingerne og beskæftiger os med hele det komplekse nye set-up:


a. Nye aftaleforhold
b. Nye arbejdsmetoder
c. Nye samarbejdsrelationer
d. Nye kommunikationsformer
e. Nye værktøjer
f. Nye standarder
g. Nye muligheder for vidensdeling


4. Vi har opbygget uddannelsen, så man kommer dybere og dybere ned i problemstillingerne, fra modul til modul, det kræver mere end et par dage.

5. Vi presser deltagerne til selv at kunne udarbejde komplekse IKT-aftaler og få dem samskrevet med de ydelser, der ikke er IKT-ydelser.

6. Vores uddannelse har mange øvelser, cases og hjemmeopgaver, der i høj grad udfordrer deltagerne til virkelig at lære noget – også af hinanden.

7. Vores uddannelse er ikke den nemme genvej; det er den uddannelse der lægger et godt videnstungt fundament for deltagernes egne muligheder for at tilegne sig kvalifikationer og kompetencer.

234

Jeg arbejder allerede med IKT. Hvad får jeg ud af at vælge IKT-uddannelsen?

IKT er et stort og komplekst område i rivende udvikling. Med Molios IKT-uddannelse sikres du et solidt grundlag for at koordinere alle nødvendige IKT-ydelser i byggesagen i henhold til IKT-bekendtgørelserne (118 og 119) og gældende lovgivning, udføre de IKT-ledelsesopgaver, der er en konsekvens af branchens ydelsesbeskrivelse samt udarbejde IKT-aftaler, der er helt up-to-date.

Undervisningen baseres hovedsagelig på metodelæring og dybtgående viden om processerne – ikke i så høj grad på værktøjslæring.

Uddannelsen som IKT-koordinator og -leder er ikke en konkret indlæring i modelleringsprogrammer eller simuleringsprogrammer. Uddannelsen giver det store overblik og beskæftiger sig med hele bredden i paradigmeskiftet.

233

Certifikat

Får jeg bevis på, at jeg har gennemført og bestået IKT-uddannelsen?

Ja, du får certifikat på din uddannelse udstedt af Molio. Molio er én af landets absolut førende og anerkendte udbydere af efteruddannelsesaktiviteter til byggebranchen. Med det i hånden, står du derfor stærkere i markedet og øger dine muligheder i din fremtidige karriere, både internt i din virksomhed og ved et eventuelt jobskifte.

235

Arbejdsbelastning

Hvor meget tid skal jeg bruge på uddannelsen?

Du behøver ikke at læse på noget inden IKT-uddannelsen, medmindre du gerne vil - og så kan du egentlig bare læse det om BIM, du har lyst til.

 

Efter hvert modul, skal der løses en hjemmeopgave.

Og du bør/kan repetere det materiale der er blevet gennemgået i indlæggene, hvis du føler du ikke har fået styr på det igennem kursusdagene.

 

Modul 1:

Hjemmeopgave = 2-3 timer

Repetere = 0-6 timer

 

Modul 2:

Hjemmeopgave = 2½-3½ timer

Repetere = 0-8 timer

 

Modul 3:

Hjemmeopgave = 3-4 timer

Repetere = 0-10 timer

 

Eksamen:

Læse op til eksamen = 2-15 timer

 

Helt afhængig af hvor meget du har fået materialet på afstand, siden modulerne.

238

Deltagere

Hvem er den typiske deltager?

Hvem er den typiske deltager?

Uddannelsen er for alle der arbejder med IKT/BIM/VDC i byggeriet – og/eller som arbejder som eller skal til at arbejde som IKT/BIM/VDC-koordinatorer, IKT/BIM/VDC-ledere, IKT/BIM/VDC-managers (eller andre tilsvarende titler).

Der har været deltagere fra hele værdikæden – bygherrer, rådgivere, entreprenører, producenter etc. En af hovedårsagerne til, at uddannelsen scorer rigtigt højt på evalueringerne, er netop, at deltagerskaren er bred. Man lærer simpelthen meget mere på hold med en bred sammensætning – især på denne uddannelse, hvor der er rigtigt meget gruppearbejde.

Vi plejer at sige, at deltagerne lærer mindst lige så meget af de andre deltagere som de lærer af indlægsholderne og kursusledelsen og det tror jeg virkelig på – og også på, at det er grundlaget for vore faglige succes.

Det forventes, at du har et grundlæggende indblik i anvendelsen af IKT/BIM/VDC i byggeriet. Der er deltagere med kun lidt erfaring og andre med mere – og det tilpasses undervisningen efter. 

237

Hvor mange er der på holdet?

Vi har som regel 15-25 deltagere på holdet. Det sikrer, at der er mulighed for god dialog og netværk igennem hele forløbet samtidig med, at der er tid til den enkelte deltager. 

236

Materialer

Skal jeg selv investere i bøger til uddannelsen?

Nej, det behøver du ikke. Alle materialer er inkluderet i prisen. 

239

Tilmelding og betaling

Kan jeg betale i rater?

Ja, vi kan som regel finde en løsning, der passer dig. Kontakt os på kurser@molio.dk eller på 70 12 06 00 for at høre nærmere.

241

Er der en tilmeldingsfrist?

Vi anbefaler, at du tilmelder dig i god tid, så du er sikker på at få en plads. Samtidig letter det vores administration rigtig meget, og vi har bedre mulighed for at planlægge uddannelsesforløbet, så vi kan give dig og dine medkursister den bedste service.

240

Kontakt

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har yderligere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte vores kursusafdeling på tlf. 70 12 06 00 eller på kurser@molio.dk

242
Telefon70 12 06 00

Kontakt os

Billede CAPTCHA

Teamviewer

Det kan være, at vi har behov for at kigge med hos dig. Til det har vi et online support værktøj (Teamviewer), som du skal hente.

Hent Teamviewer