DTU Life Science | Molio | Digitalt Barometer
DTU’s Life Science-byggeri 202 blev opført i 2017. Bygningskomplekset er på 42.000 kvm og det største byggeri, der er opført siden DTU blev bygget i 1970’erne. Komplekset vil danne ramme om ingeniørvidenskabelig forskning, uddannelse, innovation og
Fotokredit
© DTU, Adam Mørk

Vi sparer masser af penge på at bygge digitalt

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har sin egen bygherreafdeling, som bygger for 800 mio. kroner om året. Når projekterne bliver færdige til tiden og holder prisen, skyldes det ofte, at de er lykkes med en god digital bygge- og kommunikationsmodel.

Bygherrechefen og projektchefen på DTU fortæller her, hvilke gevinster og udfordringer de har oplevet i overgangen til digitalt byggeri.

Til at begynde med syntes bygherrechef på DTU, Claus Møller Rasmussen, at det var svært at registrere, hvor bygherrerne fik gevinst ved at gå digitalt. Det var til gengæld forbundet med mange udgifter:

– Bygherrerne fik alle omkostningerne, det var lidt op ad bakke. Men i dag kan vi se, at vi også får rigtig meget ud af det, konstaterer Claus Møller Rasmussen, der er godt tilfreds med den udvikling, som i disse år sker inden for digitalt byggeri.

Han oplever, at den digitale udvikling, som rådgiverbranchen siden 00’erne har ladet op til, for alvor tager fart i disse år.

– Vi er der meget mere end for bare tre år siden. Tidligere sagde folk: ’Det kan vi ikke, mens de i dag helt klart mere har ja-hatten på ift. digitalisering, fordi de kan se, hvilken værdi det giver til projekterne. Digitaliseringen af byggeriet er det mest innovative, der er sket i byggebranchen i meget lang tid.

Men hvorfor er det lige nu, at digitaliseringen tager fart?

Et kort svar på dét spørgsmål er, at det først er nu, at hele værdikæden er blevet moden til det. 

Et mere omfattende svar er, at det for DTU’s vedkommende skyldes lovgivningsmæssige ændringer og bedre dialog med de forskellige parter tidligere i byggeprocessen.

I løbet af de seneste år har DTU opført det ene komplicerede laboratorium og undervisningsrum efter det andet. Det prestigefyldte universitet skal i disse år fremtidssikres, og det kræver, at man får input fra både forskere, studerende og byggefolk.

For at få de mange stemmer og behov til at blive hørt er digitale byggemodeller og 3D-forhåndsvisninger af byggeriet redskaber, som tages vel imod på DTU.

Ny lovgivning har fremelsket digitale projekter

Ifølge både Claus Møller Rasmussen og projektchef på DTU, Francois Svend Court-Payen, er det afgørende for et vellykket digitalt byggeprojekt, at der er dialog på tværs af de forskellige fag, herunder rådgivere, entreprenører og brugere, og at de forskellige kompetencer kommer i spil tidligt i byggeprocessen.

De fremhæver den store fordel i, at man som virksomhed i en udbudsrunde kan visualisere hele byggeprocessen med både planlægning, udførelse og drift. 

På den måde har man som bygherre et klart beslutningsgrundlag og en forståelse for alle dele af byggeprocessen, allerede når kontrakten bliver underskrevet.

Den entreprenør, der vandt råhusentreprisen på vores største byggeri, kunne vise præcis i sin model, hvornår de forskellige elementer ville blive monteret, og det blev monteret den dag på klokkeslættet. Det havde vi aldrig prøvet for. At man gør det så præcist.
Claus Møller Rasmussen, bygherrechef, DTU

Claus Møller Rasmussen fremhæver et stort digitalt byggeprojekt på DTU, der havde opstart for fire år siden, som et godt eksempel på, hvor stor gevinst der kan være ved at visualisere projektet for bygherren, inden det opføres. 

– Den entreprenør, der vandt råhusentreprisen på vores største byggeri, kunne vise præcis i sin model, hvornår de forskellige elementer ville blive monteret, og det blev monteret den dag på klokkeslættet. Det havde vi aldrig prøvet for. At man gør det så præcist, fortæller han smilende.

Den tidlige dialog mellem entreprenør og bygherre, allerede inden kontrakten er i hus, har stor betydning for kvaliteten af den efterfølgende byggeproces, oplever byggelederne på DTU. Men den dialog har de ikke haft mulighed for at have, før der skete en lovændring i januar 2017.

Tidligere var man som bygherre på offentlige byggeprojekter ikke bekendt med navnet på de virksomheder, der bød, og man måtte ikke stille samme grad af spørgsmål i de indledende konkurrencer.

 

Bygherrechef Claus Møller Rasmussen og projektchef Francois Svend Court-Payen, DTU
Fotokredit
© DTU

 

Lovændringen om de dialogbaserede udbud fra 2017 bifaldes af Claus Møller Rasmussen og Francois Court-Payen, som i dag er i meget tættere dialog med entreprenørerne tidligt i processen.

– Det var jo store projekter - typisk trecifrede millionbeløb - som vi skulle beslutte os for uden at kunne spørge ret meget ind til dem, fortæller Francois Svend Court-Payen.

De digitale modeller tvinger til samarbejde

Før digitaliseringens indtog foregik planlægningen for byggeriet sådan, at arkitekten først tegnede en skitse og dernæst måtte vente på, at ingeniøren kom med beregninger og risikovurderinger. 

I dag har de digitale modeller gjort det muligt for de forskellige parter og entreprenøren i byggeriet at arbejde i samme model samtidigt, og det er meget tidsbesparende.

– De forskellige parters input kommer ind i modellen samtidig i dag, og det betyder, at man kommer hurtigere ind til det rigtige projekt. Den digitale platform giver et større samarbejdsperspektiv - en dialogbaseret samarbejdsform. De er nødt til at sidde sammen og blive enige om den samme model, siger Claus Møller Rasmussen.

Claus Møller Rasmussen berører her en central pointe, der fremhæves af mange som en af de helt store udfordringer, når man skal udvikle en 3D-byggemodel. Nemlig behovet for at have fælles standarder og sprog på tværs af byggefagene. Selvom udviklingen er på vej i den rigtige retning, efterspørges dette også af Court-Payen.

– Man har brug for en standardbeskrivelse for, hvordan man trækker mængderne og videregiver information i 3D-modellen. Hele fidusen med en 3D-model er, at man med mængderne meget hurtigt kan se, hvad man skal bruge i forhold til, hvad der er planlagt. Og man kan se hvor mange døre og ledninger, der er. Vi oplever endnu ikke, at alle fag taler samme sprog og i samme standarder, men vi stiller krav til, at de skal, fortæller Court-Payen.

Kulturforandring på ledelsesgangene

En af udfordringerne i gennemførelsen af digitalt byggeri er, at det ikke er alle byggeledere, som er fortrolige med de mange nye, digitale byggestyringsprogrammer.

– Hvis byggelederne siger “Yes, we do it!”, så kommer det også hos resten. Men mange er over 50 år og er aldrig uddannet i 3D. Og når man så får travlt, som man jo altid gør i byggeriet, så prioriterer man det digitale fra, mener Claus Møller Rasmussen, der dog mener, at der lige nu er tale om en kulturforandring på ledelsesgangene, hvor digitalisering nu bifaldes af flere og flere.

Digitale tider i skurvognen

Og det er ikke kun der – selv blandt håndværkerne er der sket en digital udvikling, fortæller cheferne fra DTU. 

Mens de for 20 år siden alle gik rundt med en tommestok og for 10 år siden med en skruemaskine, er der i dag mange, som bruger IPad‘en som det primære værktøj, så det ikke længere flyder med byggetegninger på pladsen.

– Tidligere havde vi meter af hylder med tegninger, og selv om der stadig bliver trykt tegninger, er det nok blot 5 % af, hvad det var for 10 år siden, fortæller Møller Rasmussen.

Også i skurvognen er der skærme at finde, og det er om de digitale modeller, at alle håndværkerne mødes om morgenen, når de møder ind til byggeprojekter på DTU.

Sikkerhed i fokus

En ekstra gevinst ved digitalt byggeri er, at sikkerhed er kommet i fokus. 

Med digitale byggemodeller kan man inden selve udførelsen lave en animation med, hvilke risici der er forbundet med opførelsen af byggeriet.

– Man kan faktisk lave en tegneserie med, hvordan man bygger huset. Hvilke farlige løft er der? Hvornår er der risici? Hvad er smartest at gøre? Det har entreprenøren fundet ud af, og her kan man udvise rettidig omhu med sikkerheden, fortæller Francois Svend Court-Payen og understreger, at han oplever det som en gave at være en aktiv del af det digitale byggeri.

– Det går hurtigt i de her år, og det er rigtig sjovt at være med.