Kendskab til IKT giver brancheløft

Et bedre kendskab til IKT vil give branchen et løft

For Lars Poulsen var det vigtigt at finde en uddannelse med tyngde og substans. Derfor faldt hans valg på Molios uddannelse til IKT-koordinator og -leder.

Lars Poulsen er medindehaver af ekas, et rådgivende ingeniørfirma, der især arbejder inden for den almennyttige boligsektor. Her er han IKT/BIM-koordinator og bygningskonstruktør og arbejder med bl.a. projektering, byggeledelse, tilsyn og bygningsundersøgelser. - I ekas ønskede vi at ruste os bedre til fremtiden på det digitale område, og derfor lå det lige for at uddanne sig til IKT- koordinator og -leder, forklarer Lars Poulsen.

Da Lars Poulsen undersøgte markedet for IKT-uddannelser, stod det klart, at de fleste uddannelser basalt set lovede det samme udbytte – uafhængig af forløbets varighed. Det var dog vigtigt for ham, at uddannelsen havde en vis tyngde og substans. Derfor faldt det endelige valg på Molios uddannelse til IKT-koordinator og -leder.

I ekas ønskede vi at ruste os bedre til fremtiden på det digitale område, og derfor lå det lige for at uddanne sig til IKT- koordinator og -leder.
Lars Poulsen, medindehaver og IKT/BIM-koordinator hos ekas

Uddannelsen har løftet IKT-kompetencerne
Der er i de seneste år kommet et øget fokus på digitalisering i flere dele af byggeriet, og især med kravene i IKT-bekendtgørelserne. Lars Poulsen var den første hos ekas, der blev mødt af kravene og eftersom at virksomheden samtidig ønskede at ruste sig bedre på det digitale område, lå en uddannelse til IKT- koordinator og -leder lige for.

Uddannelsen har ifølge Lars Poulsen selv, rustet ham til nye digitale udfordringer, som han ikke havde de rette kompetencer til tidligere: - Uddannelsen har været et godt supplement til det, jeg laver til daglig. Den har rustet mig bedre til at løse komplekse problemstillinger og har givet mig en god digital værktøjskasse. Dette har helt konkret bidraget til, at jeg har kunne udvikle min stilling hos ekas og at vi som virksomhed har fået løftet kvaliteten af vores rådgivning inden for IKT.

Det er essentielt at kunne stille krav til de værktøjer, vi skal anvende.
Lars Poulsen, medindehaver og IKT/BIM-koordinator hos ekas

Krav til virksomhedens digitale værktøjer
Uddannelsen har givet ham, viden om hele processen og samarbejdet i projekter med fokus på IKT, der skal til for fx at kunne stille krav til de digitale værktøjer virksomheden anvender – også dem der ikke nødvendigvis falder under IKT-aftalen: - Det er essentielt at kunne stille krav til de værktøjer, vi skal anvende, således at vi kan skelne mellem, hvad værktøjerne kan versus, hvad vi skal bruge i vores virksomhed.

Bedre sparring med bygherrer
Desuden har IKT-koordinator og -lederuddannelsen, bidraget til Lars Poulsens sparring med eksterne samarbejdspartnere: - Der er blevet åbnet op for en tættere dialog og dermed er der opstået en helt anden sparring med bygherrernes IKT-koordinator.

Hvis flere havde denne slags uddannelse, ville det klart være med til at give branchen et generelt løft, siger Lars Poulsen og fremhæver, at deltagerne på uddannelsen kommer fra meget forskelligartede virksomheder med forskellige problemstillinger: - Stærkt, at vi ikke bare sad en flok små ingeniørvirksomheder. Det brogede mix var klart et stort plus for udbyttet.

Lars Poulsen,  ekas

Lars Poulsen, medindehaver af ekas.

IKT/BIM-koordinator og bygningskonstruktør og arbejder med projektering, byggeledelse, tilsyn og bygningsundersøgelser.