Mekanik 0.8 - Relativitetsmekanik incl. ret. e-bog

Bøgerne Mekanik 0.6 del 1 og del 2, Mekanik 0.7 og nærværende bog, Mekanik 0.8, er skrevet som introduktioner til nyere teorier i fysik. De er inspireret af E. S. Johansens Mekanisk Fysik I, se litteraturlistens nr. 28, hvor der findes tilsvarende introduktioner til elektrodynamik, kvantemekanik og relativitetsteori.
Denne bog benyttedes under forfatterens studium ved DTH (nu DTU) i 1950'erne. E. S. Johansens fremstilling forekom dengang meget svært tilgængelig, hvorfor forbedringer syntes øsnkelige.

Omfanget af Mekanik 0.6, 0.7 og 0.8 er et udtryk for, hvad forfatteren mener, er nødvendigt til formålet. Omfanget er imidlertid blevet så stort, at projektet må anses for mislykket. Det er derfor stadig et åbent spørgsmål, hvordan forbindelsen mellem et moderne lærebogssystem i mekanik og bærende konstruktioner og faget fysik bedst etableres.

Nærværende bog følger relativitetsteorien så langt, som den var nået i 1915 med Einstein's gravitationsteori, som han yndede at betegne som den genrelle relativitetsteori. Dette ord benyttes ikke i nærværende fremstilling med den begrundelse, den russiske fysiker V. Fock, se litteraturlistens nr. 21, har givet.

Forfatteren har siden studietiden næret en dyb skepsis vedrørende Einstein's udgave af relativitetsteorien. Som det fremgår af afsnit 7.6.4 deles denne skepsis med mange, pudsigt nok også Einstein selv. For at give denne skepsis større vægt, er det i nærværende bogs kapitel 4 forsøgt at omforme Maxwell's elektrodynamik til mekanik. Det viser sig, at denne såkaldte Maxwell-mekanik er fuldstændig i overensstemmelse med Einstein's teori for svage gravitationsfelter. Maxwell-mekanik giver imidlertid kun Merkur en periheldrejning på 1/6 af Einstein's værdi. Da Maxwell-mekanik i den nuværende form ikke kan beskrive lysets afbøjning i tyngdefelter, og heller ikke den Einstein'ske rødforskydning, kan Einstein's teori ikke erstattes af Maxwell-mekanik.