Bæredygtigbygningsrenovering Heromcredit 1
Uddannelser

Bæredygtig Bygningsrenovering

Bliv klædt på til at arbejde med bæredygtig renovering af bygninger. Du bliver undervist i at tænke bæredygtigt og cirkulært, forholde dig til ressourcerne i eksisterende byggeri, samt tænke værdiskabende i forhold til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold.

Kurset varer ialt 13 dage.

Tema
Bæredygtighed
31.700,-
39.625,- inkl. moms

Uddannelsen indeholder 6 kursusdage + 6 webinarer (á 1 times varighed) samt 1 gruppevejledning (á 45 min. varighed). Se alle datoer under Praktisk.

Johan Ekolab

Hvad får man ud af at tage en uddannelse i bæredygtig bygningsrenovering?

"Du får med denne opdaterede og udvidede renoveringsuddannelse, en dybere viden om bæredygtig bygningsrenovering, hvad det omfatter, og hvordan du prioriterer indsatserne. Kursusdagene bliver engagerende og lærerige med en tilgang der veksler mellem input om tilgange, diskussioner og praktiske øvelser. Hele uddannelsen er bundet sammen af den overliggende helhedstilgang til bæredygtig bygningsrenovering, hvor du får kompetencer i at vurdere bæredygtighedsindsatser ud fra et totalværdimæssigt perspektiv. Kompetencerne fra uddannelsen giver dig et solidt udgangspunkt for både at sætte og holde den bæredygtige linje for de mange renoveringer vi i byggebranchen skal håndtere i de kommende år"

Johan Kure-Biegel, uddannelsesleder

Ikon Bygningsfysik

Praksisnære eksempler

Ikon Webinarer (1)

Blended learning

Ikon Workshops (1)

Casearbejde

Ikon Alleboger

Erfaringsbaseret viden

Ikon Kurser

Certifikat

Bæredygtig bygningsrenovering skal indtænkes generelt

Det byggede miljø repræsenterer en stor kapital og lagrer enorme ressourcer, både i miljømæssig, social og økonomisk forstand. Vores hidtidige tilgang til eksisterende byggeri har primært været med et økonomisk, og til dels et socialt fokus.

Den globale klimakrise kræver dog at vi ændrer vores tilgang, så vi i langt højere grad har fokus på miljøhensyn, når vi vurderer om en bygning skal vige vejen for et nybyggeri. Her spiller drivhusgasser en væsentlig rolle. Vi kan nemlig spare store mængder CO2 ved at udnytte eksisterende bygninger og konstruktioner, fremfor at nedrive og bygge nyt. Derfor er renovering også i stigende grad et afgørende parameter for bygge- og anlægsbranchens bestræbelser på at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra byggeri. Bæredygtig bygningsrenovering sikrer indfrielse af miljø- og energistrategier, hvor krav til klima, komfort, optimeret bygningsdrift og totaløkonomi er i fokus.

Mere information om uddannelsen i bæredygtig bygningsrenovering

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk

Gennem 6 workshopdage og 6 webinarer får du en bred indføring i de værdier en eksisterende bygningsmasse indeholder og som en bæredygtig renoveringsproces kan være med til at løfte. Uddannelsen er bygget op om 6 tematiserede workshopdage, hvor vi starter med det brede perspektiv, som giver et overblik over tilgangen, problemstillingerne, rammerne og den strategiske tilgang til renovering. Derefter følger fire temadage, der fokuserer på henholdsvis teknisk, social, miljømæssig og økonomisk værdiskabelse. Workshopdagene vil være en blanding af indlæg, dialog og praktiske øvelser.

Undervejs i uddannelsesforløbet vil der i grupper blive arbejdet med renoveringsstrategier og bæredygtighedstiltag for 3 konkrete cases, der afspejler forskellige bygningstyper. Casearbejdet afsluttes på dag 6 med eksamen og gruppernes arbejde bliver samlet i et fælles katalog med viden og tilgange til de 3 bygningstypologier. Kataloget får du med hjem, så du kan gøre brug af den fælles viden, når du skal prioritere, sætte de rigtige mål og vælge værdiskabende virkemidler i din næste bygningsrenovering.

Dag 1 – perspektivering

Introduktion til problemstillinger, renovering i et helhedsperspektiv, ressourcetilgang og blik på værdierne i det eksisterende byggeri. Formålet med dag 1 er at give deltagerne overblik over den kontekst en bæredygtig renovering skal forholde sig til, og den strategiske tilgang og helhedstilgang det kræver, at arbejde med bæredygtighed i renoveringsprojekter.

  • Introduktion - problemstillinger og formål
  • Bæredygtig renovering - helhedstilgangen, ressourcebank
  • Klimamål og renovering – EU-framework, ESG, BR, DK bæredygtighedsmål
  • Den bæredygtige renoveringsstrategi - vision og mål
  • Bæredygtighedsplanen - roller, ydelser, mål
  • Caseintroduktion


Dag 2 – indsatsområder (Teknisk værdiskabelse) 

Kortlægninger, byggetekniske problematikker og levetider, fremskyndet vedligehold, energiforbrug og problematiske stoffer. Formålet med dag 2 er at give deltagerne indsigt i den viden om en bygning, der er nødvendig at kortlægge for at skabe et grundlag for valg af bæredygtige indsatsområder i en renovering.

  • Baseline - indsatsområder / udfordringer
  • Byggeteknik i renovering – identificere potentialer for forbedring
  • Efterisolering
  • Fugthåndtering
  • Installationer
  • Bygningskortlægning - klimaskærm, faktisk u-værdi, installationseffektivitet
  • Ressourcekortlægning
  • Problematiske stoffer og screening/krav
    Mærkningsordninger / certificering
  • Bygningsreglementet - krav/udfordringer
    Energi/ressourceforbrug/pladsbehov

Dag 3 – social værdiskabelse 

Transformation, æstetik, fleksibilitet, brugerinvolvering, myndigheder og proces. Formålet med dag 3 er at give deltagerne indblik i det potentiale for social værdiskabelse, der ligger i en renovering. Transformationspotentialet, de vigtige interessenter og de nødvendige processer, der kan hjælpe til at løfte den sociale værdi i projektet.

  • Bygningstypologier, periode og byggeteknik
  • Transformation - ny værdiskabelse
  • Arkitektoniske værdier i renovering
  • Fleksibilitet i udformning
  • Sociale kvaliteter i renovering
  • Brugerproces og inddragelse
  • Myndigheder
    Proces i forhold til udbud, sociale forhold fra bruger til arbejderne i den anden ende af værdikæden
  • Renoveringskriterier (sociale) i de gængse certificeringsordninger
  • Øvelse: rollespil i forhold til at bytte hatte og se tingene fra de andres perspektiv

Dag 4 – miljømæssig værdiskabelse 

Cirkularitet og klimaeffektiv renovering. Formålet med dag 4 er at give deltagerne indblik i og værktøjer til at arbejde med det cirkulære og klimaeffektive perspektiv i renoveringsprojekter. Deltagerne vil blive introduceret for udfordringer og potentialer i den cirkulære tilgang, bæredygtige materialevalg og hvordan man efterviser det, principper for design for adskillelse og hvordan der kan arbejdes med dokumentation i form af bygnings- og materialepas.

  • Cirkularitet - udfordringer og potentiale
  • Klimaeffektiv renovering
  • Selektiv nedrivning
  • Bæredygtighed i materialer
  • LCA i renovering - varianter / total-lca og knappe ressourcer / 
  • Design for adskillelse / (kemi)
  • Bygnings- og materialepas

Dag 5 – økonomisk værdiskabelse

Prioriteringer ud fra totalværdiprincipper, fremskyndet vedligehold og bæredygtig totaløkonomi i renovering. Formålet med dag 5 er at give deltagerne indblik i de totaløkonomiske- og totalværdimæssige overvejelser der ligger i de gode langsigtede og bæredygtige renoveringsprojekter. Deltagerne får øvelse i arbejdet med målsætninger, bæredygtighedsplan og renoveringsstrategi, som er en forudsætning for eksamensopgaven.

  • Tilgange til økonomi – vedligeholdelsesstrategi / drift - energisparepris, rentable energibesparelser
  • LCC og bæredygtig totaløkonomi i renovering
  • Totalværdi – prioriteringer
  • Øvelse: Mål og målbarhed
  • Bæredygtighedsplan / renoveringsstrategi

Dag 6 – krystallisering 

Den bæredygtige renoveringsproces. Formålet med dag 6 er at give kursisterne mulighed for at præsentere deres eksamensopgave, få kritik af en opponentgruppe der har arbejdet med samme case, og få viden og input fra de andre gruppers casearbejde. Gruppernes arbejde afleveres i en ensartet form og bliver til en vejledning / videnssamling med renoveringsstrategier og bæredygtighedstiltag for 3 forskellige bygningstypologier.

  • Præsentation og feedback gr. 1 og gr. 2
  • Præsentation og feedback gr. 3 og gr. 4
  • Præsentation og feedback gr. 5 og gr. 6
  • Opsamling på ’den bæredygtige renovering’
  • Evaluering og afrunding

 

På baggrund af teori, best practise, dialog og erfaringer får du nye redskaber til at håndtere bæredygtig bygningsrenovering. Du får en grundlæggende forståelse for værdibaseret tilgang til renovering, dvs. at opnå størst muligt udbytte af et renoveret byggeri, når det drejer sig om de miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. Du lærer at sætte realistiske mål og gennem analyse at nedbryde projektets kompleksitet, så du med den indlærte byggetekniske erfaringsbase, metoder og værktøjer, kan styre projektet i mål med den højest mulige totalværdi.

  • Projekt- og bæredygtighedsansvarlige hos offentlige og private bygherrer, developere og totalentreprenører, som vil have en overordnet forståelse for bæredygtighedsbegreber, vigtige parametre og muligheder
  • Myndigheder, som vil have indsigt i bæredygtig bygningsrenovering og konkret viden om det eksakte designs og løsningers anvendelighed
  • Byggevareleverandører og producenter, som vil have indsigt i den nødvendige produktudvikling for at matche efterspørgslen skabt af bygherres/rådgivers nyeste tilgang til bæredygtighed i renoveringsbyggeri
  • Rådgivende arkitekter, konstruktører og ingeniører, som ønsker stærke kompetencer i bæredygtig bygningsrenovering til brug ved rådgivning, projektering, projekt- og bæredygtighedsledelse
  • Andre der arbejder med eller ønsker at arbejde med bæredygtighed og renovering på et veloplyst og professionelt grundlag

Webinar 1

Igangsætning af gruppeopgave og intro til processer

Dag 1: Perspektivering

Introduktion til problemstillinger, renovering i et helhedsperspektiv, ressourcetilgang og blik på værdierne i det eksisterende byggeri. Formålet med dag 1 er at give deltagerne overblik over den kontekst en bæredygtig renovering skal forholde sig til, og den strategiske tilgang og helhedstilgang det kræver, at arbejde med bæredygtighed i renoveringsprojekter.

Webinar 2

Intro til dag om bygningsteknik – fremvisning af renoveringscase

Dag 2: Indsatsområder (Teknisk værdiskabelse)

Kortlægninger, byggetekniske problematikker og levetider, fremskyndet vedligehold, energiforbrug og problematiske stoffer. Formålet med dag 2 er at give deltagerne indsigt i den viden om en bygning, der er nødvendig at kortlægge for at skabe et grundlag for valg af bæredygtige indsatsområder i en renovering.

Webinar 3

Sociale udfordringer – trivsel, støj mv.

Dag 3: Social værdiskabelse

Transformation, æstetik, fleksibilitet, brugerinvolvering, myndigheder og proces. Formålet med dag 3 er at give deltagerne indblik i det potentiale for social værdiskabelse, der ligger i en renovering. Transformationspotentialet, de vigtige interessenter og de nødvendige processer, der kan hjælpe til at løfte den sociale værdi i projektet.

Webinar 4

LCA introduktion

Dag 4: Miljømæssig værdiskabelse

Cirkularitet og klimaeffektiv renovering. Formålet med dag 4 er at give deltagerne indblik i og værktøjer til at arbejde med det cirkulære og klimaeffektive perspektiv i renoveringsprojekter. Deltagerne vil blive introduceret for udfordringer og potentialer i den cirkulære tilgang, bæredygtige materialevalg og hvordan man efterviser det, principper for design for adskillelse og hvordan der kan arbejdes med dokumentation i form af bygnings- og materialepas.

Webinar 5

LCC introduktion

Dag 5: Økonomisk værdiskabelse

Prioriteringer ud fra totalværdiprincipper, fremskyndet vedligehold og bæredygtig totaløkonomi i renovering. Formålet med dag 5 er at give deltagerne indblik i de totaløkonomiske- og totalværdimæssige overvejelser der ligger i de gode langsigtede og bæredygtige renoveringsprojekter. Deltagerne får øvelse i arbejdet med målsætninger, bæredygtighedsplan og renoveringsstrategi, som er en forudsætning for eksamensopgaven.

Webinar 6

Vejledning/status på casearbejde (gruppevejledning på Teams)

Dag 6: Krystallisering

Den bæredygtige renoveringsproces. Formålet med dag 6 er at give kursisterne mulighed for at præsentere deres eksamensopgave, få kritik af en opponentgruppe der har arbejdet med samme case, og få viden og input fra de andre gruppers casearbejde. Gruppernes arbejde afleveres i en ensartet form og bliver til en vejledning / videnssamling med renoveringsstrategier og bæredygtighedstiltag for 3 forskellige bygningstypologier.

Undervisningen veksler mellem teori, cases og demonstration, praksisøvelser, plenumdialog og refleksion. Der er lagt vægt på anvendelsesorienteret viden og cases som du kan spejle din egen praksis i.

Udover 6 kursusdage der gennemføres med fysisk tilstedeværelse, og 6 webinarer á 1 time, skal du forvente en arbejdsindsats på ca. 40 timer.

Johan Kure-Biegel
Sustainability Advisor , Ekolab

Johan Kure-Biegel

Amdi Schjødt Worm
Seniorkonsulent i bæredygtighed , Arkitema Architects

Amdi Schjødt Worm

August Sørensen
Ingeniør , Ekolab

August Sørensen

Henrik Eggersen
Direktør og arbejdsmiljøkoordinator , Eggersen Miljø & Sikkerhed ApS

Henrik Eggersen

Klaus Kellermann
Chefkonsulent Bæredygtigt Byggeri , Roskilde Kommune

Klaus Kellermann

Lars Rolfsted Mortensen
Adjunkt, Arkitekt MAA Ph.d. , Det Kongelige Akademi

Lars Rolfsted Mortensen

Martin Løvstrup Jensen
Bygningskonstruktør, Master i bygningsfysik , Pålsson arkitekter

Martin Løvstrup Jensen

Steffen Petersen
Professor , Aarhus Universitet

Steffen Petersen

Stina Rask Jensen
Arkitekt MSc PhD , AART

Stina Rask Jensen

Line Søndergaard Kristensen
Ingeniør , Ekolab

Line Søndergaard Kristensen

Morten Andersen
Advokat, ejer & administrerende direktør , Advokaterne ArupHvidt

Morten Andersen

Nina Koch-Ørvad
Projektchef , Værdibyg

Nina Koch-Ørvad

Olena Kalyanova Larsen
Civilingeniør, lektor , Aalborg Universitet

Olena Kalyanova Larsen

Pernille Egelund Johansen
Senior Project Manager , KAB

Pernille Egelund Johansen

Simon Natanael Svensson
Partner, Arkitekt , Vilhelm Lauritzen arkitekter

Simon Natanael Svensson

Martha Lewis
Materialechef, arkitekt , Henning Larsen Architects

Martha Lewis

 

Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen eller Forbundet Arkitekter og Designere, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen.
Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.

Webinar 1: 3. september 2024 kl. 9.00-10-00 (online på Teams)
Modul 1: 16. september 2024 kl. 9.15-16.30 i Middelfart

Webinar 2: 1. oktober 2024 kl. 9.00-10.00 (online på Teams)
Modul 2: 8. oktober 2024 kl. 9.15-17.00 i Middelfart

Webinar 3: 29. oktober 2024 kl. 9.00-10-00 (online på Teams). 
Modul 3: 5. november 2024 kl. 9.15-17.00 i Middelfart

Webinar 4: 26. november 2024 kl. 9.00-10-00 (online på Teams). 
Modul 4: 2. december 2024 kl. 9.15-17.00 i Middelfart

Webinar 5: 10. december 2024 kl. 9.00-10-00 (online på Teams). 
Webinar 6: 17. december 2024 kl. 9.00-10-00 (online på Teams). 

Modul 5: 7. januar 2025 kl. 9.15-17.00 i Middelfart

Gruppevejledning: 13. januar 2025 mellem kl. 8.30-12.15 (online på Teams)

Modul 6: 3. februar 2025 kl. 9.15-16.30 i Middelfart


Læs om vores digitale kursusmaterialer 

Uddannelsen er ekskl. overnatning.

Du skal medbringe egen laptop. 

Uddannelsen afsluttes med en mundtlig projekteksamen med ekstern censor.

Der gives karakteren bestået/ikke-bestået.

I forbindelse med den afsluttende prøve udstedes et uddannelsescertifikat fra Molio. Udstedelse forudsætter fremmøde på alle moduler, beståelse af uddannelsens del-tests og afsluttende eksamen. 

Læs evt. mere her: https://molio.dk/kurser/uddannelser/diplomer-og-certificeringer

 

Den Statslige Kompetencefond

Vær opmærksom på Den Statslige Kompetencefond, hvor statsansatte kan søge støtte til deltagelse i kursusaktiviteter.

Webinar om bæredygtig bygningsrenovering

Relaterede kurser