Ny struktur for Molios Beskrivelsesværktøj

Molio ønsker at omlægge beskrivelsesværktøjets struktur. Det gør vi bl.a. for, at værktøjet i højere grad kommer til at afspejle brugernes behov og arbejdssituation.

Informationsmøde om den nye struktur

Molio har udarbejdet et forslag til en ny struktur for beskrivelserne. Forslaget har været i høring, og vi er nu klar med en opdateret udgave.

Den 10. oktober 2019 afholdt Molio informationsmøde om den nye struktur. Mødet blev optaget, så du kan se det her. Du kan desuden hente præsentationen fra mødet (filen åbner i Dropboks og kan downloades øverst i højre hjørne).

Eksempler på den nye struktur

Nedenfor finder du eksempler på, hvordan basisbeskrivelser og bygningsdelsbeskrivelser kommer til at se ud i den nye struktur. Du finder også eksempler på, hvordan arbejdsområder og basisbeskrivelser opdeles i den nye struktur. I den nye struktur introduceres desuden koordineringsbeskrivelser.

Eksempler på den nye struktur

Her kan du finde eksempler på, hvordan den nye struktur kommer til at fungere:

Basisbeskrivelser og bygningsdelsbeskrivelser

Her følger en række eksempler fra forskellige fagområder på, hvordan basisbeskrivelser og bygningsdelsbeskrivelser kommer til at se ud:

Betonelementer leverance

Murværk

IT-kabling

Arbejdsbeskrivelser

Følgende er eksempler på, hvordan arbejdsbeskrivelser kommer til at se ud:

Opdeling - Arbejdsområder og basisbeskrivelser

Følgende er et eksempel på hvordan arbejdsområder og basisbeskrivelser opdeles:

Koordineringsbeskrivelse

I den nye struktur for beskrivelserne introduceres koordineringsbeskrivelser, til koordinering af forskellige fagområder på et projekt. Koordineringsbeskrivelsen indeholder grænsefladeskemaer. Følgende er eksempler på grænsefladeskemaer:

Den nye struktur

Den nuværende struktur for Molios Beskrivelsesværktøj er baseret på, at de enkelte arbejder er defineret ud fra fagdiscipliner. Men i praksis indgår der ofte bidrag fra flere forskellige fagdiscipliner i arbejderne. Derudover kan fagdisciplinerne også være sammensat forskelligt fra projekt til projekt. Beskrivelsesværktøjets nye struktur tager højde for denne virkelighed.

Den nye struktur skal også tage højde for, at informationer fremover kan udveksles digitalt og anvendes direkte af forskellige aktører og softwaresystemer. Samtidig skal informationerne kunne fungere sammen og parallelt med tekstformaterne (Word og PDF).

Nyt fokus

Fokus i den nye struktur er på bygningsdelsbeskrivelser, og strukturen er forberedt til, at der kan anvendes egenskaber, der i digital form er uafhængige af bestemte softwaresystemer. Data kan dermed let udveksles og bruges fra aktør til aktør.

Endelig kan den nye struktur tage højde for funktionsudbud ved, at beskrivelserne gør det muligt at specificere krav i forhold til såvel projektering som udførelse.  

Beskrivelsessystemets styrke er bl.a., at den standardiserede opbygning med fælles basisbeskrivelser og brug af referencer giver brugerne mulighed for at håndtere komplekse faglige problemstillinger, som det ellers vil være svært for den enkelte bruger at beskrive. Denne værdi fastholdes fremover i den nye struktur.

Informationsmøde 10. oktober 2019

Torsdag den 10. oktober afholdt Molio informationsmøde om den nye struktur. Her kunne deltagerne høre meget mere om den nye struktur, ligesom der var lejlighed til at stille spørgsmål eller kommentere.

Mødet blev streamet og optaget, så det er muligt at se eller gense optagelsen fra mandag den 14. oktober.

Du kan se optagelsen fra møde og desuden hente præsentationen fra mødet (filen åbner i Dropboks og kan downloades øverst i højre hjørne.)

Information fra høring i 2018

I marts måned 2018 gennemførte Molio en høring for udkastet om Ny Struktur.

Høringen blev gennemført over for brugere, faglige eksperter og interessenter. Der blev desuden afholdt høringsworkshops. Sidstnævnte dog med forholdsvis lavt deltagerantal.

Resultatet af høringen kan grupperes således:

  • Der er udtalt opbakning til forslaget til ny struktur og dets forslag til løsning af udfordringerne
  • Der efterspørges eksempel på hvordan en ny beskrivelse ser ud, herunder konkrete eksempler på bygningsdele
  • Der udtrykkes bekymring i forhold til den overordnede tidsplan
  • Det betones, at den nye struktur skal understøttes af it-løsninger
  • Der udtrykkes frygt for, at beskrivelsesomfanget kan blive mere komplekst og omfattende
  • Der er både positive og kritiske holdninger i forhold til forslaget om tospaltede beskrivelser
  • Der påpeges behov for at håndtere grænseflader mellem fag og beskrivelser
  • Der er samlet set opbakning, men også flere elementer, der skulle konkretiseres og bearbejdes.
  • I første omgang har Molio prioriteret at få færdiggjort konkrete eksempler i ny struktur på beskrivelser med tilhørende bygningsdele.

Molio har siden høringen arbejdet videre med forslaget, bl.a. med udgangspunkt i høringssvarene, og præsenterede den 10. oktober 2019 en opdateret udgave med en mere detaljeret indføring i den nye struktur.

Baggrund

Forslaget til ny struktur har været undervejs i flere år. Arbejdsgruppen for Ny struktur, Molio Installationsgruppe, Brugergruppen for beskrivelser samt Molios fagredaktører bakker alle op om forslaget til en ny struktur, der hermed sendes i høring hos relevante organisationer, abonnenter af beskrivelsesværktøjet og interessenter i Molios beskrivelsesværktøj. 

Arbejdsgruppen for Ny struktur består af Bent Feddersen, Rambøll, Lars Bancroft, Arkitema Architects, Christian Rueløkke, Niras og Molios sekretariat for beskrivelser.

Molio beskrivelsesværktøj har siden værktøjets start eksisteret i en stort set uændret form. Forskellige forhold gør, at den nuværende struktur er udfordret.

Det drejer sig fx om:

  • Komplekse bygningsdele sammensat af bygningsdele fra forskellige fagdiscipliner
  • Ønske om stigende og bredere anvendelse af digitale data
  • Stigende brug af funktionsudbud
  • Beskrivelser for enkle byggesager fylder uforholdsmæssigt meget
  • Nye krav i AB18, ABR18 og BR18.

Molio vil derfor omlægge strukturen for beskrivelserne, så udfordringerne overvindes i videst muligt omfang.